28677_Skoler i Kolding - Kolding Kommune

ero, til spørgsmålet om Latinskolens nedlæggelse var afgjort, da Latinskolensbygning i så tilfælde kunne bruges til borgerskole. Ministerietville forære skolebygningen samt 1500 rigsdaler til »udvidelse af undervisningeni byens borgerskole«. Æren for dette skal tilskrives politikerenog digteren Carl Ploug. Han var ellers ikke særlig populær i sinbarndomsby på dette tidspunkt, fordi han i 1856 var med til at stemmefor skolens lukning i Rigsdagen.Amtmanden i Vejle Amt Orla Lehmann, der kæmpede for, at Koldingby skulle beholde en højere undervisningsinstitution i stedet forden nedlagte latinskole, fik imidlertid formuleringen ændret til, at dengamle latinskole kunne bruges til »udvidelse af byens undervisningsvæsen«,og det førte til, at der kunne oprettes en realskole med navnetVejle Amts Realskole i bygningerne.Det var amtets skoleråd, der nu påtog sig hovedansvaret for skolensøkonomi. Kolding Kommune skulle betale 2500 rigsdaler om året. Skolenfik et forstanderskab på tre medlemmer. Det var Koldings borgmester,sognepræsten i Kolding og et medlem valgt af Vejle Amts Skoleråd.Vejle Amts Højere Realskole havde til formål dels at give en»fyldigere« borgerskoleundervisning for børn op til 14-årsalderen»navnlig af den store velhavende bondestand i Vejle Amt og det nordligeSlesvig« og »købstadsborgernes børn, som skulle gå over i håndværksstanden«.Den var en såkaldt højere realskole, hvor undervisningenafsluttedes med Afgangseksamen for Realdisciple af højere Gradefter bekendtgørelse af 18. september 1855.Hans Christian Funch Lassen blev leder af Realskolen, kaldet professor,og overlærer blev Knud Høyer. Skolen begyndte undervisningenden 15. november 1856 med 26 elever, et tal, der dog hurtigt voksede.Chresten Berg, der på dette tidspunkt var lærer ved Borgerskolen,og med ham andre i byen var modstander af Realskolens oprettelse. Dehavde hellere set, at latinskolebygningen var blevet indrettet til Borgerskole,og at de 1500 rigsdaler fra staten og de 2500 rdl. årligt frakommunen var blevet brugt til at forbedre den grundlæggende undervisningpå borgerskoleniveau. De meget store klasser på Borgerskolen– næsten konstant på 80-90 elever – var alt for mange. Der gik kun ca.30 elever på realskolen fra begyndelsen, men elevtallet steg dog ret hurtigttil det dobbelte. Kommunen betalte lige så meget til dem som til250 børn i Borgerskolen!Orla Lehmann forsvarede i Kolding Avis oprettelsen af Realskolenmed, at Koldingenserne ved deres ivrige bestræbelser på at beholdeLatinskolen havde vist, at de ønskede en god skole, og med amtsskolenhavde byen fået en billig adgang til »en højere undervisningsanstalt,der kan støtte den åndeligt og materielt«. Der er heller ingen tvivl om,at var realskolen ikke blevet dannet, havde man ikke så tidligt som i1880 igen fået en latinskole. Orla Lehmann greb chancen for at fastholdeen skole, der især betød noget for de velstående borgere og landboernesbørn. En ny borgerskole fik man jo alligevel.En afgørende forskel mellem latinskolen og den nye realskole var, athvor latinskolen havde været betalt af staten og undervisningen dermedgratis for eleverne, var Vejle Amts Realskole en betalingsskole,der i princippet skulle hvile økonomisk i sig selv. Det kostede i 1873fra 24 rdl. til 48 rdl. om året pr. elev, og det havde kun de rigeste i by ogomegn – gårdejere, embedsmænd og købmænd – råd til. Alligevel varder på dette tidspunkt ca. 100 elever.Chresten Berg (1829-91) seminarist fra Ranum1850, ansat som lærer og kirkesanger iVilsted sogn 1850-51, huslærer i Starup1851-52 og ansat på Borgerskolen i Kolding1852-61.33