Byggeriet af Bakkeskolen, som den nye skole kom til at hedde, blevbesluttet i 1970 og igangsat i 1972. Skolen blev tegnet og opført af arkitektfirmaetHolm og Andersen, som også havde stået bag skoleudvidelsernei Vonsild og Bramdrup. 1. etape åbnede 1. august 1974, men islutningen af 1980erne blev Seest gamle Skole stadig benyttet som indskolingsafdeling.Bakkeskolen overhalede i begyndelsen af 1980erneBramdrup Skole som den største af <strong>Kolding</strong>skolerne.Byggeriet af Munkevængets Skole blev gennemført i etaper mellem1975 og 1980. Bag byggeriet stod entreprenørfirmaet SIB-skoler, hjemhørendei Esbjerg. Munkevængets Skole blev bygget som en skolelandsby,og skolens interne stisystem stod i direkte forbindelse mednabolagets veje og stier. Det var med til at understrege idéen om encentral placering i lokalområdet. Byggestilen lignede den, man brugteved Bakkeskolens opførelse og var karakteriseret ved en kombinationaf pædagogiske og funktionelle hensyn. I skolearkitektonisk henseendekaldtes stilen for »Fynsplanbyggeri«, en byggestil, som var slået igennemi 1960erne, og som bl.a. også kendetegnede Lyshøjskolen fra 1969og til dels udvidelserne af Bramdrup Skole.SKOLEFORVALTNINGEN OVERTAGER IDRÆTTEN 1978Oprettelsen af den kombinerede Skole- og Idrætsforvaltning i 1978var en aftale mellem borgmester Bent Rasmussen og Venstres politiskeordfører, Jens Peter Jørgensen. Idrætsområdet, som tidligere havde hørtunder Sports- og Parkudvalget og Teknisk Forvaltning, fortjente efterde to politikeres mening større bevågenhed. Det nye Idrætsudvalg fiktilsyn med sportspladserne, idrætsanlæggene m.m. Argumentet for athenlægge området til Skoleforvaltningen var, at de fleste idrætspladseri forvejen hørte til skolerne. Desuden havde Skoleforvaltningenerfaring i at sekretariatsbetjene andre fritidsområder som Fritidsnævnetog Fritidskommissionen. Socialdemokraten Svend Bekke blev den førsteudvalgsformand for Idrætsudvalget. Han afløstes senere af MarieTastesen og Iver Schriver. Siden 1990 har Jørgen Jessen været formandfor udvalget, der nu hedder Fritids- og Idrætsudvalget.Oprettelsen af Skole- og Idrætsforvaltningen faldt sammen medarbejdet med forvaltningens første organisationshåndbog udarbejdetaf konsulent Steen Jacobsen. Ved 1980ernes begyndelse havde man iforvaltningen tre hovedområder: Skoleforvaltning, Idrætsforvaltningog Fritidsforvaltning med hver sin sekretariatsansvarlige: Knud ErikWarming, Vagn Laursen og Knud Erik Kristensen. Hertil kom en skolebiblioteksinspektør,Jacob Kjærgaard, et skolepsykologisk kontor ogen idrætspædagogisk rådgiver. Forvaltningen sekretariatsbetjente: Fritidsnævn,Fælleslærerråd, Idrætsudvalg, Skolebiblioteksudvalg, Skolekommission,Skolenævn, Skoleudvalg, Ungdomsskolenævn og Voksenundervisningsnævn.Viceskoledirektør Martin Duus blev i 1982skoledirektør. Han fratrådte i 1996. Foto fra1982 af P. Thastum.MARTIN DUUS NY SKOLEDIREKTØRI 1982 ønskede Arne V. Christensen at fratræde, og viceskoledirektørMartin Duus blev ny skoledirektør. Martin Duus var fra Haderslev oguddannet på Haderslev Seminarium i 1960. Han havde i otte år væretskoleinspektør i Silkeborg, inden han kom til <strong>Kolding</strong> som viceskoledirektøri 1970. Han havde i 1974 været opstillet som konservativ115
yrådskandidat. Som viceskoledirektør valgte Byrådet hans politiskemodstykke, det socialdemokratiske byrådsmedlem, viceskoleinspektørpå Bakkeskolen Bruno Pedersen. Han var udgået fra <strong>Kolding</strong> Seminariumi 1961 og havde i sin politiske karriere bl.a. været kulturudvalgsformandog medlem af Økonomiudvalget. Mens Martin Duus fortsattemed at tage sig af de administrative ledelsesopgaver og juraen, blev detBruno Pedersen, der varetog forbindelsen til skolerne.På trods af mange nye opgaver efter idrætsområdets indlemmelse i1978, skete der ikke store udvidelser i Skole- og Idrætsforvaltningen.En af årsagerne var, at mange administrative opgaver blev videregivettil skolerne. Som følge at tankerne om helhedsskole fik forvaltningeni 1980erne et tæt samarbejde med andre forvaltninger, især Social- ogSundhedsforvaltningen. I diskussionerne om en ændret forvaltningsstrukturvar der også der tanker om at sammenlægge Skole- og Idrætsforvaltningenmed dele af Social- og Sundhedsforvaltningen til enBørn- og Unge-forvaltning, som det var sket i mange andre større kommuner,men det endte med, at Byrådet valgte at fastholde den gældendeforvaltningsstruktur.SCT. NICOLAI SKOLE NEDLÆGGESLærerne på Sct. Nicolai Skole i 1979. Siddendesom nr. 4 fra højre ses skoleinspektørGunnar Slot.Allerede fra 1960erne stod det klart, at der var en skole for meget i denindre by. I modsætning til skolerne i yderdistrikterne, hvor man ikkeuden videre kunne nedlægge skoler på grund af de lange afstande tilnaboskolerne, var det nemmere inde i byen, hvor skoledistrikternegeografisk set var små.Sct. Nicolai Skole var den ældste og mest utidssvarende. Aalykkeskolenkunne uden de store problemer optage eleverne fra distriktet.Sct. Nicolai Skole overlevede kun i 1970erne, fordi skolen var overbygningsskolefor elever fra andre skoledistrikter, bl.a. Seest, Strand-116
- Page 5 and 6:
Folkeskolen i Koldingfra 1814 til i
- Page 8 and 9:
SKOLER I KOLDING FØR 1814 KAPITEL
- Page 10 and 11:
1587. Det er samme Henrik Rantzau,
- Page 12 and 13:
frem til 1624, og det fremgår af e
- Page 14:
stian Colliin, der stadig var forva
- Page 17 and 18:
kunne gå i gang med at oprette en
- Page 19 and 20:
kornmagasin. Militæret havde fuld
- Page 21 and 22:
Løjtnant Trøjels kort over Koldin
- Page 23 and 24:
Jørgen Roeds tegning af Kolding se
- Page 25 and 26:
EN NY SKOLEPLAN I 1829I foråret 18
- Page 27 and 28:
Det var sandsynligvis dette hus, de
- Page 29 and 30:
Sognepræst og formand for Skolekom
- Page 31 and 32:
Friskolebygningen i Sviegade funger
- Page 33 and 34:
Latinskolen på et foto fra ca. 190
- Page 35 and 36:
PRIVATUNDERVISNING1814-skoleloven h
- Page 37 and 38:
gerskole finansieret af legater fra
- Page 39 and 40:
Tegning af Kolding udført på Em.
- Page 41 and 42:
På Borgerskolen kom både drenge-
- Page 43 and 44:
Chresten Berg arbejdede også med t
- Page 45 and 46:
ige medlemmer. Det blev handskemage
- Page 47 and 48:
undervisningsmetoder og måde at be
- Page 49 and 50:
I august 1876 foreslog han i Byråd
- Page 51 and 52:
Borgmester og formand for Skoleudva
- Page 53 and 54:
LÆS VIDERE HER:Litteratur:Begtrup,
- Page 55 and 56:
Pens. rangerformand I. S. Juhl skre
- Page 57 and 58:
KONKURRENCEN FRA PRIVATSKOLERNEPete
- Page 59 and 60:
ningsministeriet bedt om at tage pl
- Page 61 and 62:
kunne bære store ofre for bedre un
- Page 63 and 64:
Øverst Harald Lunddahl, sognepræs
- Page 65 and 66: UNDERVISNINGENS INDHOLDThor hos Try
- Page 67 and 68: Trommeslager Hald i strædet syd fo
- Page 69 and 70: BØRNEBESPISNINGBørnebespisningens
- Page 71 and 72: GRATIS SKOLEGANG OG HELDAGSUNDERVIS
- Page 73 and 74: havde fået større tillid til komm
- Page 75 and 76: missionen, mens godt 800 fortsat sy
- Page 77 and 78: NYE SKOLEINSPEKTØRERLærer H. A. H
- Page 79 and 80: En forskoleklasse med lærerinde fr
- Page 81 and 82: Pigeskolens 7. klasse efter rundbol
- Page 83 and 84: lærerinder tog brødet fra lærere
- Page 85 and 86: Nogle klasser venter uden for Bibli
- Page 87 and 88: Skoletandklinik på Borgerskolen 19
- Page 89 and 90: Den offentlige Aarsprøve i Kolding
- Page 91 and 92: FIRE SKOLEDISTRIKTER OG HJÆLPESKOL
- Page 93 and 94: sagfører Peter Hove, civilingeniø
- Page 95 and 96: Ved indvielsen af Kolding Seminariu
- Page 97 and 98: Med 1950ernes skoleudbygninger kunn
- Page 99 and 100: dret. I mangel af en generel ordnin
- Page 101 and 102: NYT SKOLEBYGGERIAsta Laursen var me
- Page 103 and 104: Rendebanen 4, hvor Skoleforvaltning
- Page 105 and 106: skoledirektør Nik. Nielsen og skol
- Page 107 and 108: Den 1. december 1970 præsenterede
- Page 109 and 110: Kolding Gymnasium, som skolen så u
- Page 111 and 112: Skolekommissionsformand Ole H. Rasm
- Page 113 and 114: Øverst: Sonja Andersen, formand fo
- Page 115: stor, at selv om skolen blev udvide
- Page 119 and 120: Musicalen »Musicalius« opførtes
- Page 121 and 122: Bramdrup Skole set fra luften, ca.
- Page 123 and 124: Repræsentanter fra skolen og halle
- Page 125 and 126: ehandle klager over distriktsgræns
- Page 127 and 128: Skoledirektør siden 1996 Ib Hansen
- Page 129 and 130: Kolding Kommunes Uddannelsesudvalg1
- Page 131 and 132: epræsentanter for Kolding Kommuneb
- Page 133 and 134: Henning Lasthein hænger billeder o
- Page 135 and 136: Kolding Kommuns Uddannelsesvalg i 2
- Page 137 and 138: LÆS VIDERE HER:LitteraturÅrsberet
- Page 139 and 140: ALMINDE-VIUF FÆLLESSKOLEEt kig ned
- Page 141 and 142: BAKKESKOLENBakkeskolen blev taget i
- Page 143 and 144: BRAMDRUP SKOLEBramdrup skole er i d
- Page 145 and 146: BRÆNDKJÆRSKOLEN1950erne og 1960er
- Page 147 and 148: DALBY SKOLEDalby Skole er en 7-klas
- Page 149 and 150: DYREHAVESKOLENFrikvarter på Dyreha
- Page 151 and 152: ELTANG CENTRALSKOLEVed sammenlægni
- Page 153 and 154: HARTE SKOLEI Harte sogn, kan skolev
- Page 155 and 156: LYSHØJSKOLENLyshøjskolen er Koldi
- Page 157 and 158: MUNKEVÆNGETS SKOLEMunkevængets Sk
- Page 159 and 160: PARKSKOLENParkskolen er en såkaldt
- Page 161 and 162: SDR. BJERT CENTRALSKOLESdr. Bjert C
- Page 163 and 164: SDR. STENDERUP CENTRALSKOLESdr. Ste
- Page 165 and 166: SDR. VANG SKOLEI 1910 påbegyndte V
- Page 167 and 168:
VONSILD SOGNESKOLEDet er begrænset
- Page 169 and 170:
AALYKKESKOLENI august 1904 blev Aal