huse og Vonsild. I takt med at disse skoler selv fik overbygningsklassereller blev udvidet, var der ikke længere behov for Sct. Nicolai Skole,der lukkede endeligt i 1983.Moderniseringen af Riis Toft Skole blev fremskyndet og ændret pågrund af en brand, der i 1975 hærgede de øverste etager af skolen. Elevernefik i genopbygningsåret undervisning i det gamle gymnasium påNicolaiplads, som var fraflyttet i 1973. Riis Toft Skole genåbnede i1976.Ved indgangen til 1980erne var 5 af skolerne i <strong>Kolding</strong> <strong>Kommune</strong>etsporede og uden overbygning. Nørreskovskolens overbygningselevergik til Bramdrup Skole, Hartes til Aalykkeskolen, Eltangs til Lyshøjskolen,Dalbys til Brændkjærskolen og Sdr. Stenderups til Sdr. BjertCentralskole.Skolegården i Sct. Nicolai Skole i 1970erne.UNDERVISNING, LÆRERE OG ELEVERDer blev bygget og moderniseret på skolerne i 1970erne og til dels i1980erne. Inden for murene skulle børnene lære noget, men de skulleefterhånden lære noget andet og på helt andre måder, end deres forældre.Undervisningsfagene i 1970erne og 1980erne var de samme,som skoleelever i 1960erne havde været igennem, men de pædagogiskeog indlæringsmæssige metoder ændrede sig. Terperi og udenadslæreveg til fordel for mere projektorienteret undervisning. Gruppearbejdekom i højsædet, specielt i samfundsrelaterede fag.5-dages-ugen blev gennemført for alle elever i <strong>Kolding</strong> <strong>Kommune</strong> iskoleåret 1970-71. Lørdagsfri havde allerede kørt som forsøgsordningi <strong>Kolding</strong> Købstadskommune fra 1968. Indførelsen af 5-dages ugenskete på baggrund af ændringerne i det omkringliggende samfund. Detvar blevet almindeligt, at lønmodtagere havde fri om lørdagen.117
Musicalen »Musicalius« opførtes i aulaen påBramdrup Skole af 4. C, 1988.I årene omkring kommunesammenlægningen stødte man i øvrigtigen på det gamle problem med lærermangel. I løbet af de sidste par åraf 1960erne og indtil 1971 blev der ansat omkring 100 nye lærere i helestorkommunen. En ny årsag til lærermangel var, at lærerne i 1970 fiken generel tjenestetidsnedsættelse, hvilket resulterede i, at man påde enkelte skoler måtte ændre time- og fagfordelingsplanerne. Hertilkom, at loven om førtidspensionering trådte i kraft i 1970, en mulighedsom en del lærere benyttede. Men i løbet af få år var det igen muligtat få de ønskede lærere.Allerede før 1975-loven trådte i kraft, havde man i <strong>Kolding</strong> indrettetundervisningsplanerne efter de retningslinier, som man forventedeville blive gældende. Fra 1971 var der således mulighed for samlæsning,d.v.s. fælles undervisning af 8. – 10. klasser og realafdelingerne ifag som dansk, religion og orientering. Samlæsning havde man bl.a. påBramdrup Skole, som igennem 1970erne og 1980erne iværksatte flerepædagogiske nytiltag. Lærerstaben på Bramdrup Skoles anneksskole,Nørreskovskolen, der åbnede i 1979, kom for en stor del fra BramdrupSkole, og de tog de nye ideer med sig i form af modulundervisning, samlæsningmellem flere klassetrin og værksteds-undervisning.Samværsformerne mellem elever og lærere ændrede sig i 1970erne.Poul Nielsen, der blev ansat på Sdr. Bjert Centralskole i 1961, hvorhan var lærer indtil 1992, fortalte: De første år var lærerne en endegyldigautoritet, men efterhånden krakelerede autoriteten. – Hidtil havde forældrenebakket op om, at »læreren har ret«. Men der skete et skred hen i 70’erne,da Bjert blev udbygget. Der kom flere forældre, der hyldede princippet om,at læreren ikke var mere værd end andre, og at eleverne ikke skulle finde sigi hvad som helst. Det var en overgang vanskeligt, inden demokratiet fandtsine ben, for det er svært, når der ingen normer er. Siden kom indoktrineringsdebatten,og det blev svært at undervise i holdningsfagene, for vi måtte118
- Page 5 and 6:
Folkeskolen i Koldingfra 1814 til i
- Page 8 and 9:
SKOLER I KOLDING FØR 1814 KAPITEL
- Page 10 and 11:
1587. Det er samme Henrik Rantzau,
- Page 12 and 13:
frem til 1624, og det fremgår af e
- Page 14:
stian Colliin, der stadig var forva
- Page 17 and 18:
kunne gå i gang med at oprette en
- Page 19 and 20:
kornmagasin. Militæret havde fuld
- Page 21 and 22:
Løjtnant Trøjels kort over Koldin
- Page 23 and 24:
Jørgen Roeds tegning af Kolding se
- Page 25 and 26:
EN NY SKOLEPLAN I 1829I foråret 18
- Page 27 and 28:
Det var sandsynligvis dette hus, de
- Page 29 and 30:
Sognepræst og formand for Skolekom
- Page 31 and 32:
Friskolebygningen i Sviegade funger
- Page 33 and 34:
Latinskolen på et foto fra ca. 190
- Page 35 and 36:
PRIVATUNDERVISNING1814-skoleloven h
- Page 37 and 38:
gerskole finansieret af legater fra
- Page 39 and 40:
Tegning af Kolding udført på Em.
- Page 41 and 42:
På Borgerskolen kom både drenge-
- Page 43 and 44:
Chresten Berg arbejdede også med t
- Page 45 and 46:
ige medlemmer. Det blev handskemage
- Page 47 and 48:
undervisningsmetoder og måde at be
- Page 49 and 50:
I august 1876 foreslog han i Byråd
- Page 51 and 52:
Borgmester og formand for Skoleudva
- Page 53 and 54:
LÆS VIDERE HER:Litteratur:Begtrup,
- Page 55 and 56:
Pens. rangerformand I. S. Juhl skre
- Page 57 and 58:
KONKURRENCEN FRA PRIVATSKOLERNEPete
- Page 59 and 60:
ningsministeriet bedt om at tage pl
- Page 61 and 62:
kunne bære store ofre for bedre un
- Page 63 and 64:
Øverst Harald Lunddahl, sognepræs
- Page 65 and 66:
UNDERVISNINGENS INDHOLDThor hos Try
- Page 67 and 68: Trommeslager Hald i strædet syd fo
- Page 69 and 70: BØRNEBESPISNINGBørnebespisningens
- Page 71 and 72: GRATIS SKOLEGANG OG HELDAGSUNDERVIS
- Page 73 and 74: havde fået større tillid til komm
- Page 75 and 76: missionen, mens godt 800 fortsat sy
- Page 77 and 78: NYE SKOLEINSPEKTØRERLærer H. A. H
- Page 79 and 80: En forskoleklasse med lærerinde fr
- Page 81 and 82: Pigeskolens 7. klasse efter rundbol
- Page 83 and 84: lærerinder tog brødet fra lærere
- Page 85 and 86: Nogle klasser venter uden for Bibli
- Page 87 and 88: Skoletandklinik på Borgerskolen 19
- Page 89 and 90: Den offentlige Aarsprøve i Kolding
- Page 91 and 92: FIRE SKOLEDISTRIKTER OG HJÆLPESKOL
- Page 93 and 94: sagfører Peter Hove, civilingeniø
- Page 95 and 96: Ved indvielsen af Kolding Seminariu
- Page 97 and 98: Med 1950ernes skoleudbygninger kunn
- Page 99 and 100: dret. I mangel af en generel ordnin
- Page 101 and 102: NYT SKOLEBYGGERIAsta Laursen var me
- Page 103 and 104: Rendebanen 4, hvor Skoleforvaltning
- Page 105 and 106: skoledirektør Nik. Nielsen og skol
- Page 107 and 108: Den 1. december 1970 præsenterede
- Page 109 and 110: Kolding Gymnasium, som skolen så u
- Page 111 and 112: Skolekommissionsformand Ole H. Rasm
- Page 113 and 114: Øverst: Sonja Andersen, formand fo
- Page 115 and 116: stor, at selv om skolen blev udvide
- Page 117: yrådskandidat. Som viceskoledirekt
- Page 121 and 122: Bramdrup Skole set fra luften, ca.
- Page 123 and 124: Repræsentanter fra skolen og halle
- Page 125 and 126: ehandle klager over distriktsgræns
- Page 127 and 128: Skoledirektør siden 1996 Ib Hansen
- Page 129 and 130: Kolding Kommunes Uddannelsesudvalg1
- Page 131 and 132: epræsentanter for Kolding Kommuneb
- Page 133 and 134: Henning Lasthein hænger billeder o
- Page 135 and 136: Kolding Kommuns Uddannelsesvalg i 2
- Page 137 and 138: LÆS VIDERE HER:LitteraturÅrsberet
- Page 139 and 140: ALMINDE-VIUF FÆLLESSKOLEEt kig ned
- Page 141 and 142: BAKKESKOLENBakkeskolen blev taget i
- Page 143 and 144: BRAMDRUP SKOLEBramdrup skole er i d
- Page 145 and 146: BRÆNDKJÆRSKOLEN1950erne og 1960er
- Page 147 and 148: DALBY SKOLEDalby Skole er en 7-klas
- Page 149 and 150: DYREHAVESKOLENFrikvarter på Dyreha
- Page 151 and 152: ELTANG CENTRALSKOLEVed sammenlægni
- Page 153 and 154: HARTE SKOLEI Harte sogn, kan skolev
- Page 155 and 156: LYSHØJSKOLENLyshøjskolen er Koldi
- Page 157 and 158: MUNKEVÆNGETS SKOLEMunkevængets Sk
- Page 159 and 160: PARKSKOLENParkskolen er en såkaldt
- Page 161 and 162: SDR. BJERT CENTRALSKOLESdr. Bjert C
- Page 163 and 164: SDR. STENDERUP CENTRALSKOLESdr. Ste
- Page 165 and 166: SDR. VANG SKOLEI 1910 påbegyndte V
- Page 167 and 168: VONSILD SOGNESKOLEDet er begrænset
- Page 169 and 170:
AALYKKESKOLENI august 1904 blev Aal