28677_Skoler i Kolding - Kolding Kommune

gene haft sløjd i mange år. I 1904 blev det indført i Kolding for drengenei 4.-7. klasse. Året efter fik børnene engelsk i de tre øverste klasser.Husgerning var obligatorisk for piger i 7. klasse fra 1906. En »kogeskole«var med i budgettet for 1905 på forslag af J. L. Hansen, og KoldingFolkeblad bemærkede, at » i aften som så ofte før, viste byrådet, atnår det gælder skolevæsenet, er det ikke karrig«. Særlige lokaler til detblev indrettet i Pigeskolens tagetage, og fru C. Skjøde underviste efterat have været på et studieophold i et københavnsk skolekøkken. Alletre skoler havde desuden fra 1906 børnebiblioteker, hvor børnenekunne låne bøger med hjem. I forvejen var der læsestuer, der gik tilbagetil Chr. Bergs tid.Fra 1. november 1899 foretog tandlæge A. M. G. Friis gratis eftersynaf halvdagsskolebørnenes tænder. I det første år undersøgtes 606 børnstænder, og det konstateredes, at kun 8% havde sunde tænder. 551 tænderudtoges efter forældrenes ønske. Alle byens tandlæger havde væretmed til at foretage 203 plomberinger. Det blev i de følgende år til, attandlæge A. M. G. Friis behandlede skolebørnenes tænder hver lørdagkl. 9-10, senere blev det om onsdagen. Skoleinspektøren måtte dog beklage,at det kun var en brøkdel af børnene, der benyttede muligheden.Den 1. september 1906 udnævntes praktiserende læge Ove ØrkildHansen til skolelæge ved samtlige kommunale folkeskoler og ved denhøjere Almenskole. I en instruks for hans arbejde står, at han er skolensrådgiver i alle sanitære forhold. Han skal holde øje med de hygiejniskeforhold på skolen generelt herunder ventilation og opvarmning.Alle børn, der indskrives på skolerne, skal undersøges, og vedundersøgelsen skulle en lærer eller lærerinde være til stede. En gangom måneden skulle han komme på skolen og undersøge de børn, somskolebestyreren mente skulle have en særlig undersøgelse, men i tilfældeaf epidemier skulle han komme hyppigere. Han skulle også deltagei lærerrådsmøderne, når hygiejniske spørgsmål var til diskussion.Af læge Ørkilds første årsberetning fremgår, at han havde undersøgt351 nyindskrevne elever på Forskolen og nogle enkelte på Drenge- ogPigeskolen. Af dem havde 65 piger og 51 drenge haft forskellige sygdomme.Flere af dem var blevet henvist til lægebehandling og de flestemed godt resultat. Han havde desuden taget initiativ til et regulativfor badning, som var blevet indført som obligatorisk. Hvert barnhavde mulighed for et tempereret bad hver 14. dag i vinterhalvåret,men kun ca. 75 % af pigerne benyttede sig af det. Det fik skolen til atkræve en erklæring fra forældrene, hvis børnene ikke skulle bade. I enperiode under 1. verdenskrig måtte badningen indstilles pga. vanskelighedmed at skaffe brændsel. I 1917 afløstes læge Ørkild af læge frk.Nielsen.I 1909 oprettedes på forsøgsbasis en hjælpeklasse på Drengeskolen i3. klasse og året efter en tilsvarende på Pigeskolen. De var beregnet forbørn, der havde vanskeligt ved at lære, og her kunne de få hjælpenkeltvis og få forskellige lempelser i de fastslåede fordringer afpassetefter de enkelte børns evner. Da forsøget faldt godt ud, besluttedes deti 1913 at gøre ordningen permanent.Lærer, senere kæmner P. Zoffmann mednogle af de større drenge fra Drengeskolen,ca. 1910.FORÆLDRENES FORHOLD TIL SKOLENI løbet af 1880erne og 1890erne var antallet af timer i Folkeskolen stegetstøt, men det betød ikke, at forsømmelserne blev flere. Forældrene71