SKOLENÆVN MED BEGRÆNSET INDFLYDELSEFra 1970 blev skolenævnene lovpligtige. I <strong>Kolding</strong> havde man haftskolenævn siden slutningen af 1950erne, men i de sognekommunaleskoler havde man ikke prøvet det før. Hovedopgaven var fortsat at føretilsyn med skolen, godkende undervisningsmidler efter lærerrådets indstillingog medvirke ved byggesagers behandling. Skolenævnenesbestyrelser blev sammensat efter direkte valg blandt forældrene. I hvertskolenævn sad også et byrådsmedlem. I møderne deltog skolelederenog lærer- og elevrepræsentanter, dog uden stemmeret.Der var i loven åbnet mulighed for, at skolenævnene kunne disponereover en del af skolens midler, men det var ikke tilfældet i <strong>Kolding</strong>.Skolenævnene administrerede her kun et beskedent årligt beløb, somikke rakte til mere end den almindelige mødevirksomhed. I forbindelsemed læreransættelser fik nævnene ret til at udtale sig, men de havdeikke indstillingsret, hvad der var et tilbageskridt i forhold til tidligere.Til gengæld blev fem af Skolekommissionens medlemmer nu hentetfra skolenævnene mod tidligere to.Det var begrænset, hvor stor indflydelse skolenævnene havde, oginteressen blandt forældrene var ikke stor. Den højeste valgdeltagelseved det første skolenævnsvalg efter 1970 var i Sdr. Bjert med beskedne12,5 % af samtlige forældre i skoledistriktet, og det selvom netop forældrenesmedbestemmelse i skolens opgaver blev slået fast i 1970erne.Eleverne fik med folkeskolereformerne i 1970erne også større indflydelsepå deres dagligdag. Der blev dannet elevråd på de fleste skoler,og Fælleselevrådet i <strong>Kolding</strong> fik fra 1976 ret til at deltage i Skolekommissionensmøder, dog kun med taleret.STIGENDE ELEVTAL OG BØRNEHAVEKLASSERDer blev brugt rigtig mange penge på skolerne i 1970erne, og antalletaf elever voksede støt. Prognoser fra 1969 viste, at det forventede antalDet første valg blandt skolenævnsmedlemmertil Skolekommissionen efter kommunesammenlægningernei 1970. Repræsentanterfra skolenævnene var mødt talstærktfrem for at stemme. Foto i <strong>Kolding</strong> Folkebladden 11. juni 1970 af P. Thastum. H. H.Nielsen fra Bramdrupdam ses i forgrunden.Til højre i billedet ses tidligere byrådsmedlem,amtsrådsmedlem Poul Sørensen. Asta Laursenfortsatte som skolekommissionsformandtil 1974.111
Øverst: Sonja Andersen, formand for Skoleudvalgetfra 1970 til 1986. Foto fra byrådssalenaf N. Lisberg fra 1970.Nederst: Ole H. Rasmussen, formand forSkolekommissionen 1974-1989, formandfor Skoleudvalget 1986-2001. Foto fra 1970af N. Lisberg.elever i hele kommunen i 1975-76 ville udgøre 7.600, en stigning på2.000 elever over seks år. De nye børnehaveklasser, som kommunerneskulle tilbyde efter 1975, gjorde heller ikke situationen bedre.Loven om oprettelse af børnehaveklasser var allerede kommet i1961, men trods stor politisk velvilje var det ikke lykkedes at få det indførtpå skolerne i <strong>Kolding</strong> i 1960erne pga. manglende lokalekapacitet.I 1970 var der kun to skoler, der havde børnehaveklasser, nemlig EltangCentralskole og Lyshøjskolen. Allerede året efter var man dog oppe påfem skoler, og i 1979 havde alle kommunens skoler børnehaveklassermed undtagelse af Parkskolen og Sct. Nicolai Skole.Det var nødvendigt at bygge for at rumme de mange nye elever, mender skulle også prioriteres. Økonomisk set var det billigere og mererationelt at bygge store, 3-sporede skoler, som kunne dække store skoledistrikter,men så var man nødt til at ofre nogle af de små 7-klassedeskoler ude på landet og ændre skoledistrikterne, så de overskred degamle sognekommunegrænser. Og det var ikke populært så kort efterkommunesammenlægningerne. På borgermøder i sognekommunernei slutningen af 1960erne havde borgmester Peter Ravn jo netop lovet,at de ikke ville blive glemt – deres forsamlingshuse, plejehjem og skolerskulle nok blive bevaret.Fra 1970 var det alligevel <strong>Kolding</strong> <strong>Kommune</strong>s skolepolitiske målsætning,at skolevæsenet i storkommunen skulle udbygges til et systemaf fuldt udbyggede 3-sporede skoler med plads til mindst 500 og maksimalt900 elever. Det var i tråd med den vejledning, Undervisningsministerietudsendte i 1970. Ud over de økonomiske fordele ved storeskoler rummede målsætningen også pædagogiske fordele. På store skolerville man have kapacitet til at rumme 10 årgange, holde klassekvotienterneunder 24 elever, faglokaler kunne udnyttes og udstyres maksimalt,og hjemklasseprincippet – det forhold, at eleverne ikke skullevandre fra lokale til lokale – kunne bedre overholdes.Men hensynet til de gamle sognekommuner vejede tungt. Fællesudvalget,bestående af repræsentanter for alle sammenlægningskommunerne,anbefalede i 1969, at man ventede med at nedlægge eksisterende7-klassede skoler, som kunne gøre fyldest, så længe elevtalletlå på et rimeligt niveau. De kunne måske danne kernen i fremtidigeskoleudvidelser.Hovedmålsætningen var der stadig, men skoleudbygningen i <strong>Kolding</strong><strong>Kommune</strong> blev et slags kompromis mellem de to typer af skoler.De nye skoler, der blev bygget, var store og opfyldte hovedmålsætningenskrav, mens de små landsbysamfund bevarede deres et-sporedeog 7-klassede skoler, men nu som en integreret del af det samlede skolevæsen.DEN STORE SKOLEBYGNINGSPERIODE 1970-1980I Peter Ravns nytårstaler igennem 1970erne kunne man år for år høre,at byggeriet eller udvidelsen af den og den skole nu var i fuld sving, menat der stadig var lang vej, inden man fik løst skolernes lokaleproblem.I 1978 gjorde skoleudvalgsformand siden 1970, socialdemokratenSonja Andersen, en foreløbig status i Folkebladet Sydjylland. 30.000m 2 skole var der blevet bygget siden 1970, hvilket svarede til godt tre3-sporede skoler. Men man var på det tidspunkt stadig ikke færdige –nye udvidelser ventede. Men i Bent Rasmussens nytårstale i 1980 var112
- Page 5 and 6:
Folkeskolen i Koldingfra 1814 til i
- Page 8 and 9:
SKOLER I KOLDING FØR 1814 KAPITEL
- Page 10 and 11:
1587. Det er samme Henrik Rantzau,
- Page 12 and 13:
frem til 1624, og det fremgår af e
- Page 14:
stian Colliin, der stadig var forva
- Page 17 and 18:
kunne gå i gang med at oprette en
- Page 19 and 20:
kornmagasin. Militæret havde fuld
- Page 21 and 22:
Løjtnant Trøjels kort over Koldin
- Page 23 and 24:
Jørgen Roeds tegning af Kolding se
- Page 25 and 26:
EN NY SKOLEPLAN I 1829I foråret 18
- Page 27 and 28:
Det var sandsynligvis dette hus, de
- Page 29 and 30:
Sognepræst og formand for Skolekom
- Page 31 and 32:
Friskolebygningen i Sviegade funger
- Page 33 and 34:
Latinskolen på et foto fra ca. 190
- Page 35 and 36:
PRIVATUNDERVISNING1814-skoleloven h
- Page 37 and 38:
gerskole finansieret af legater fra
- Page 39 and 40:
Tegning af Kolding udført på Em.
- Page 41 and 42:
På Borgerskolen kom både drenge-
- Page 43 and 44:
Chresten Berg arbejdede også med t
- Page 45 and 46:
ige medlemmer. Det blev handskemage
- Page 47 and 48:
undervisningsmetoder og måde at be
- Page 49 and 50:
I august 1876 foreslog han i Byråd
- Page 51 and 52:
Borgmester og formand for Skoleudva
- Page 53 and 54:
LÆS VIDERE HER:Litteratur:Begtrup,
- Page 55 and 56:
Pens. rangerformand I. S. Juhl skre
- Page 57 and 58:
KONKURRENCEN FRA PRIVATSKOLERNEPete
- Page 59 and 60:
ningsministeriet bedt om at tage pl
- Page 61 and 62: kunne bære store ofre for bedre un
- Page 63 and 64: Øverst Harald Lunddahl, sognepræs
- Page 65 and 66: UNDERVISNINGENS INDHOLDThor hos Try
- Page 67 and 68: Trommeslager Hald i strædet syd fo
- Page 69 and 70: BØRNEBESPISNINGBørnebespisningens
- Page 71 and 72: GRATIS SKOLEGANG OG HELDAGSUNDERVIS
- Page 73 and 74: havde fået større tillid til komm
- Page 75 and 76: missionen, mens godt 800 fortsat sy
- Page 77 and 78: NYE SKOLEINSPEKTØRERLærer H. A. H
- Page 79 and 80: En forskoleklasse med lærerinde fr
- Page 81 and 82: Pigeskolens 7. klasse efter rundbol
- Page 83 and 84: lærerinder tog brødet fra lærere
- Page 85 and 86: Nogle klasser venter uden for Bibli
- Page 87 and 88: Skoletandklinik på Borgerskolen 19
- Page 89 and 90: Den offentlige Aarsprøve i Kolding
- Page 91 and 92: FIRE SKOLEDISTRIKTER OG HJÆLPESKOL
- Page 93 and 94: sagfører Peter Hove, civilingeniø
- Page 95 and 96: Ved indvielsen af Kolding Seminariu
- Page 97 and 98: Med 1950ernes skoleudbygninger kunn
- Page 99 and 100: dret. I mangel af en generel ordnin
- Page 101 and 102: NYT SKOLEBYGGERIAsta Laursen var me
- Page 103 and 104: Rendebanen 4, hvor Skoleforvaltning
- Page 105 and 106: skoledirektør Nik. Nielsen og skol
- Page 107 and 108: Den 1. december 1970 præsenterede
- Page 109 and 110: Kolding Gymnasium, som skolen så u
- Page 111: Skolekommissionsformand Ole H. Rasm
- Page 115 and 116: stor, at selv om skolen blev udvide
- Page 117 and 118: yrådskandidat. Som viceskoledirekt
- Page 119 and 120: Musicalen »Musicalius« opførtes
- Page 121 and 122: Bramdrup Skole set fra luften, ca.
- Page 123 and 124: Repræsentanter fra skolen og halle
- Page 125 and 126: ehandle klager over distriktsgræns
- Page 127 and 128: Skoledirektør siden 1996 Ib Hansen
- Page 129 and 130: Kolding Kommunes Uddannelsesudvalg1
- Page 131 and 132: epræsentanter for Kolding Kommuneb
- Page 133 and 134: Henning Lasthein hænger billeder o
- Page 135 and 136: Kolding Kommuns Uddannelsesvalg i 2
- Page 137 and 138: LÆS VIDERE HER:LitteraturÅrsberet
- Page 139 and 140: ALMINDE-VIUF FÆLLESSKOLEEt kig ned
- Page 141 and 142: BAKKESKOLENBakkeskolen blev taget i
- Page 143 and 144: BRAMDRUP SKOLEBramdrup skole er i d
- Page 145 and 146: BRÆNDKJÆRSKOLEN1950erne og 1960er
- Page 147 and 148: DALBY SKOLEDalby Skole er en 7-klas
- Page 149 and 150: DYREHAVESKOLENFrikvarter på Dyreha
- Page 151 and 152: ELTANG CENTRALSKOLEVed sammenlægni
- Page 153 and 154: HARTE SKOLEI Harte sogn, kan skolev
- Page 155 and 156: LYSHØJSKOLENLyshøjskolen er Koldi
- Page 157 and 158: MUNKEVÆNGETS SKOLEMunkevængets Sk
- Page 159 and 160: PARKSKOLENParkskolen er en såkaldt
- Page 161 and 162: SDR. BJERT CENTRALSKOLESdr. Bjert C
- Page 163 and 164:
SDR. STENDERUP CENTRALSKOLESdr. Ste
- Page 165 and 166:
SDR. VANG SKOLEI 1910 påbegyndte V
- Page 167 and 168:
VONSILD SOGNESKOLEDet er begrænset
- Page 169 and 170:
AALYKKESKOLENI august 1904 blev Aal