FOLKESKOLE OG MELLEMSKOLE KAPITEL 51899-1945NYE SKOLELOVE 1899-1904I Rigsdagen havde der lige siden 1872 været forhandlet om en ny ogrevideret skolelov, men pga. forfatningskampen mellem Venstre ogHøjre lykkedes det først at få den vedtaget i marts 1899. En lov ommellemskoler fulgte i 1903 og et supplement til loven fra 1899 i 1904.Den officielle betegnelse for den kommunale børneskole var nu Folkeskolen.Der var fortsat og helt frem til 1958 et skel mellem købstadsskolenog landsbyskolen, hvad angik undervisningens indhold ogomfang. Her beskrives kun købstadsordningen.Det blev nu fastlagt, at undervisningspligten var fra det fyldte 7. årtil udgangen af det skoleår, hvor barnet fyldte 14 år. Forældrene skullefortsat pålægges bøder, hvis deres børn ikke kom i skole. Jo længereforsømmelse, jo højere bøde. Klassekvotienten måtte ikke overstige 35elever, antallet af ugentlige undervisningstimer skulle i købstædernemindst være 21 timer, og skoleåret skulle være på mindst 41 uger. Fageneskulle være mundtlig og skriftlig dansk (minimum 287 timerårligt), religion, skrivning, regning, historie, geografi, sang, gymnastikfor drengene og for pigerne kvindelig håndgerning. Det var frivilligtSkolegade i 1902. Forrest Halvdagsskolensto bygninger, derefter Heldagsskolen.61
Øverst Harald Lunddahl, sognepræst vedSct. Nicolai Kirke og formand for Skolekommissionen1894-1899. Nederst sognepræstWilliam Kiørboe, formand for Skolekommissionen1899-1925.for købstadsskolerne at give pigerne gymnastik og stå for undervisningi fysik og sløjd, matematik og levende sprog. Kommunalbestyrelsenskulle betale for læremidlerne på skolen, men forældrene skulle selvkøbe de nødvendige bøger, skrivematerialer m.v. til børnene, dogkunne fattige forældres børn få deres betalt af kommunen. Hver kommuneskulle på forslag fra den lokale skolekommission udarbejde enskoleplan og en undervisningsplan.Der skete en afgørende forandring for skolelederne med loven fra1899. De fik ret til at fremsætte og begrunde deres mening over forSkolekommissionen i alle sager vedrørende skolens forhold. Alle lærerei den offentlige skole skulle have bestået lærereksamen for atkunne blive fastansat. Ved den reviderede folkeskolelov i 1904 oprettedeslærerråd ved de enkelte skoler, hvor fastansatte lærere og lærerinderhavde sæde med overlæreren (dvs. skoleinspektøren) som formand.Det skete på opfordring af en ny organisation Danmarks Købstadslærerforening.Lærerrådet skulle mødes to gange om året, de havdekun høringsret, men deres erklæring skulle følge sagen. <strong>Kommune</strong>nsskolekommission skulle forelægge lærerrådet alle spørgsmål, der berørteundervisningen på den enkelte skole såsom skolegangsorden, ferier,læse- og timeplan, anskaffelse af nye læremidler, oprykning til højereklasse, opførelse af nye skolebygninger, omlægning af skoledistrikter,oprettelse af nye lærerembeder osv.Også i disse nye love fastholdtes den gejstlige indflydelse på skolevæsenet.Biskopperne havde stadig både ret og pligt til at foretage tilsynmed folkeskolerne, og alle landets sognepræster sad som fødte medlemmerog formænd for skolekommissionerne. Kirke- og Undervisningsministerietsad fortsat med det øverste tilsyn med skolen. Detskete på grundlag af de årlige indberetninger fra skoledirektionerne ogaf biskoppernes og provsternes visitatsberetninger. Ministeriet skulleogså godkende de lokale skole- og undervisningsplaner hvert 10. år oggive tilladelse til oprettelse af nye embeder. Det var en styrkelse afministeriets tilsyn, at det lykkedes at få oprettet en stilling som ministerietskonsulent i sager vedrørende folkeskolen og seminarierne – denstilling, der fra 1963 hed undervisningsdirektør. Med Venstres overtagelseaf regeringsmagten i 1901 fik de kommunale interesser i skolevæseneten garant for, at også deres synspunkter blev hørt.KOLDINGS SKOLEPLAN 1899En ny skoleplan for <strong>Kolding</strong>s skoler blev vedtaget af Byrådet i oktober1899. <strong>Skoler</strong>ne blev nu benævnt Heldagsskolen (Borgerskolen, Betalingsskolen)og Halvdagsskolen (Friskolen) for at understrege forskellenpå timetallet. Det pædagogiske ansvar for skolerne lå fortsat hosSkolekommissionen, det økonomiske ansvar hos Skoleudvalget, mensskoleinspektøren, der ansattes af Kirke- og Undervisningsministeriet,stod for den daglige drift. Det overordnede tilsyn lå hos Skoledirektionenfor Brusk og Nr. Tyrstrup Herreder, der ansatte lærere og lærerinder.Et mindretal i Skoleudvalget med sagfører J. L. Hansen, der sidenkonsul Graus død i 1886 også var Venstres ordfører i Byrådet, som forslagsstillerønskede en kommuneskole med gratis heldagsundervisningfor alle børn, så fattigfolks børn ikke af økonomiske grunde skulle væreafskåret fra at få en ordentlig skoleundervisning. Forslaget forkastedes,62
- Page 5 and 6:
Folkeskolen i Koldingfra 1814 til i
- Page 8 and 9:
SKOLER I KOLDING FØR 1814 KAPITEL
- Page 10 and 11:
1587. Det er samme Henrik Rantzau,
- Page 12 and 13: frem til 1624, og det fremgår af e
- Page 14: stian Colliin, der stadig var forva
- Page 17 and 18: kunne gå i gang med at oprette en
- Page 19 and 20: kornmagasin. Militæret havde fuld
- Page 21 and 22: Løjtnant Trøjels kort over Koldin
- Page 23 and 24: Jørgen Roeds tegning af Kolding se
- Page 25 and 26: EN NY SKOLEPLAN I 1829I foråret 18
- Page 27 and 28: Det var sandsynligvis dette hus, de
- Page 29 and 30: Sognepræst og formand for Skolekom
- Page 31 and 32: Friskolebygningen i Sviegade funger
- Page 33 and 34: Latinskolen på et foto fra ca. 190
- Page 35 and 36: PRIVATUNDERVISNING1814-skoleloven h
- Page 37 and 38: gerskole finansieret af legater fra
- Page 39 and 40: Tegning af Kolding udført på Em.
- Page 41 and 42: På Borgerskolen kom både drenge-
- Page 43 and 44: Chresten Berg arbejdede også med t
- Page 45 and 46: ige medlemmer. Det blev handskemage
- Page 47 and 48: undervisningsmetoder og måde at be
- Page 49 and 50: I august 1876 foreslog han i Byråd
- Page 51 and 52: Borgmester og formand for Skoleudva
- Page 53 and 54: LÆS VIDERE HER:Litteratur:Begtrup,
- Page 55 and 56: Pens. rangerformand I. S. Juhl skre
- Page 57 and 58: KONKURRENCEN FRA PRIVATSKOLERNEPete
- Page 59 and 60: ningsministeriet bedt om at tage pl
- Page 61: kunne bære store ofre for bedre un
- Page 65 and 66: UNDERVISNINGENS INDHOLDThor hos Try
- Page 67 and 68: Trommeslager Hald i strædet syd fo
- Page 69 and 70: BØRNEBESPISNINGBørnebespisningens
- Page 71 and 72: GRATIS SKOLEGANG OG HELDAGSUNDERVIS
- Page 73 and 74: havde fået større tillid til komm
- Page 75 and 76: missionen, mens godt 800 fortsat sy
- Page 77 and 78: NYE SKOLEINSPEKTØRERLærer H. A. H
- Page 79 and 80: En forskoleklasse med lærerinde fr
- Page 81 and 82: Pigeskolens 7. klasse efter rundbol
- Page 83 and 84: lærerinder tog brødet fra lærere
- Page 85 and 86: Nogle klasser venter uden for Bibli
- Page 87 and 88: Skoletandklinik på Borgerskolen 19
- Page 89 and 90: Den offentlige Aarsprøve i Kolding
- Page 91 and 92: FIRE SKOLEDISTRIKTER OG HJÆLPESKOL
- Page 93 and 94: sagfører Peter Hove, civilingeniø
- Page 95 and 96: Ved indvielsen af Kolding Seminariu
- Page 97 and 98: Med 1950ernes skoleudbygninger kunn
- Page 99 and 100: dret. I mangel af en generel ordnin
- Page 101 and 102: NYT SKOLEBYGGERIAsta Laursen var me
- Page 103 and 104: Rendebanen 4, hvor Skoleforvaltning
- Page 105 and 106: skoledirektør Nik. Nielsen og skol
- Page 107 and 108: Den 1. december 1970 præsenterede
- Page 109 and 110: Kolding Gymnasium, som skolen så u
- Page 111 and 112: Skolekommissionsformand Ole H. Rasm
- Page 113 and 114:
Øverst: Sonja Andersen, formand fo
- Page 115 and 116:
stor, at selv om skolen blev udvide
- Page 117 and 118:
yrådskandidat. Som viceskoledirekt
- Page 119 and 120:
Musicalen »Musicalius« opførtes
- Page 121 and 122:
Bramdrup Skole set fra luften, ca.
- Page 123 and 124:
Repræsentanter fra skolen og halle
- Page 125 and 126:
ehandle klager over distriktsgræns
- Page 127 and 128:
Skoledirektør siden 1996 Ib Hansen
- Page 129 and 130:
Kolding Kommunes Uddannelsesudvalg1
- Page 131 and 132:
epræsentanter for Kolding Kommuneb
- Page 133 and 134:
Henning Lasthein hænger billeder o
- Page 135 and 136:
Kolding Kommuns Uddannelsesvalg i 2
- Page 137 and 138:
LÆS VIDERE HER:LitteraturÅrsberet
- Page 139 and 140:
ALMINDE-VIUF FÆLLESSKOLEEt kig ned
- Page 141 and 142:
BAKKESKOLENBakkeskolen blev taget i
- Page 143 and 144:
BRAMDRUP SKOLEBramdrup skole er i d
- Page 145 and 146:
BRÆNDKJÆRSKOLEN1950erne og 1960er
- Page 147 and 148:
DALBY SKOLEDalby Skole er en 7-klas
- Page 149 and 150:
DYREHAVESKOLENFrikvarter på Dyreha
- Page 151 and 152:
ELTANG CENTRALSKOLEVed sammenlægni
- Page 153 and 154:
HARTE SKOLEI Harte sogn, kan skolev
- Page 155 and 156:
LYSHØJSKOLENLyshøjskolen er Koldi
- Page 157 and 158:
MUNKEVÆNGETS SKOLEMunkevængets Sk
- Page 159 and 160:
PARKSKOLENParkskolen er en såkaldt
- Page 161 and 162:
SDR. BJERT CENTRALSKOLESdr. Bjert C
- Page 163 and 164:
SDR. STENDERUP CENTRALSKOLESdr. Ste
- Page 165 and 166:
SDR. VANG SKOLEI 1910 påbegyndte V
- Page 167 and 168:
VONSILD SOGNESKOLEDet er begrænset
- Page 169 and 170:
AALYKKESKOLENI august 1904 blev Aal