28677_Skoler i Kolding - Kolding Kommune

Repræsentanter fra skolen og hallen i Dalby,henholdsvis Johan Høi-Kristensen og OleDall-Jensen på vej til møde på Skole- ogIdrætsforvaltningen i oktober 1990. Foto:Ludvig Dittmann.Beslutningerne om skolenedlæggelserne kom oven på et år, hvorrygterne havde svirret, og hvor uvisheden havde frembragt mange forskelligeløsningsforslag, både fra politisk side, men også fra forældreside.Bl.a. havde det været foreslået, at Aalykkeskolen og Riis ToftSkole fortsatte, men som et-sporede skoler og med kun 7 klassetrin.Oven i alle gisningerne om skolelukninger vakte det også bitterhedblandt mange forældre i de udsatte skoledistrikter, at Kolding Kommunesskolevæsen på dette tidspunkt var et af de billigste blandt bykommunernei Danmark. Det var oplysninger, der stammede fra enhvidbog bestilt af Undervisningsministeriet. I hvidbogen var der tagetudgangspunkt i kommunernes skolebudgetter i 1980erne. I skoleåret1985/86 havde Kolding budgetteret med de mindste udgifter pr. elev,kun på 90% af landsgennemsnittet. I 1985 var den gennemsnitligeklassekvotient i Kolding på 17,9, mens den på landsplan var på 17,4.Skolelukningerne stod ved magt. Ifølge reglerne kunne en lukningkræves udsendt til afstemning blandt befolkningen i området, såfremtlukningen måtte betyde, at eleverne fik mere end 1 1 /2 km. til skole, mendet var ikke tilfældet i forbindelse med Riis Toft Skole, hvor eleverneskulle placeres henholdsvis på Sdr. Vang Skole, Bakkeskolen og Aalykkeskolen.Selv om forældre og beboere protesterede meget længe oginderligt mod lukningen, holdt Byrådet stand. I 1988 forlod de sidsteelever skolen.Derimod kunne beboerne i Dalby kræve lukningen af deres skole tilafstemning. Brændkjærskolen lå mere end 1 1 /2 km. væk. Derfor kunneskolelukningen kræves til afstemning, og det reddede skolen. 9. februar1988 gik næsten 800 Dalby-borgere til valgurnerne i skolens gymna-122