28677_Skoler i Kolding - Kolding Kommune

ten blev overholdt, men ofte så man gennem fingre med forsømmelserne.Dels havde man medlidenhed med de fattige familier, der havdebrug for børnenes arbejdskraft, dels ville man i stedet for at støde forældrenefra sig med bøder hellere appellere til deres æresfølelse.PRÆSTER STYREDE SKOLEVÆSENETBiskop N. E. Balle spillede en fremtrædende rolle i kommissionsarbejdet,og han sikrede, at præsternes hidtidige kontrol med skolevæsenetblev fastholdt. I virkeligheden var der heller ikke andre til at gøre det.Skolen havde altid haft en tæt forbindelse til kirken, da skoleundervisningog konfirmationsforberedelse hang sammen. Det var også enpraktisk ordning, for det var i hele landet præster, der kunne sørge for,at 1814-skoleanordningen kunne føres ud i livet. Præsterne var veluddannede,og man kunne formode, at de også ville være interesserede iat fremme undervisningen. I disse år var mange af dem prægede af enrationalistisk tankegang og mente, at det var ligeså vigtigt for dem atbeskæftige sig med samfundsopgaver som skole- og fattigvæsen somteologi og forkyndelse.Der var også en rent økonomisk grund til at forbindelsen mellemkirke og skole var så tæt. Staten inddrog en del af kirkens indtægter tilfordel for skolevæsenet, men til gengæld måtte skolelærerne også varetageen del kirkelige funktioner, og det var med til at cementere forbindelsenmellem kirken og skolevæsenet. Ved kgl. reskript af 1. juli1808 var det blevet bestemt, at førstelæreren i en købstad skulle værecand. theol., så han også kunne hjælpe sognepræsten med de kirkeligeopgaver. Den daværende kapellan ved Kolding Kirke Christian Plesner,der som en del af ansættelsen også passede kirken i Almind, fikaltså pålagt også at være førstelærer ved Koldings Skole. Men han varikke meget interesseret i skolen og havde kun 6 timers undervisningpga. sine gejstlige forpligtelser.De øvrige lærere skulle ifølge 1814-anordningen være seminarieuddannede,men der kunne dispenseres.Der er ingen tvivl om, at de gejstlige – sognepræsterne, de tilsynsførendeprovster i skoledirektionerne og biskopperne – gjorde en storindsats efter 1814 for at føre forordningens intentioner ud i livet ofte ien kamp med vrangvillige borgere, som mente, at skolevæsenet kostedefor meget, og at børnene bedre kunne hjælpe forældrene endbruge tiden i skolen.KOLDINGS FØRSTE SKOLEKOMMISSIONKoldings første skolekommission bestod af sognepræst Jens Johan Garnæs(1813-17), der blev formand, samt skoleforstanderne overkrigskommissærRisom (afløst 1815 af boghandler Melbye), toldkasserer,kammerråd Wetche og overformynder, købmand Jacobsen. Kommissionensførste opgave var at udforme en plan for den eksisterende skolenu kaldet Kolding Borgerskole. Indtil denne plan forelå, var pastorRaaschous interimistiske reglement fra 1811 og skoleinstruktionen fra1750 fortsat gældende for skolen.Da alle børn i byen nu skulle modtage undervisning, var den førsteopgave at finde ud af, hvor mange børn, det drejede sig om. Magistrateni Kolding udarbejdede i 1815 en liste over de undervisningspligtige21