3. En yngre realklasse for drenge i 8-11 års alderen. Denne klasse skullehave undervisning 6 timer dagligt, om lørdagen dog kun 3 timer,i alt 33 timer om ugen. Fagene var de samme som i den ældre pigeklasseog desuden naturhistorie, tysk og tegning. Elevantallet regnedeman med ville være 30-40.4. En ældre realklasse for drenge i 11-14 års alderen. Klassen skullemodtage undervisning 33 timer ugentligt i samme fag som den yngrerealklasse og derudover naturlære og matematik. Også her anslogman elevtallet til 30-40.Det samlede timetal i Borgerskolen var 99 timer om ugen. Kapellanenunderviste i 6 timer, mens lærerne Peder Jürgensen, Peder LarsenFilstrup og J. Jørgensen delte de 93 timer imellem sig. Der skulle ogsåvære plads til undervisning i gang, gymnastik og svømning efter skoleanordningensanvisninger, i alt 1 time om ugen for hver klasse. Sangundervisningentog organist Rasmussen sig af, gymnastikundervisningenvaretoges af forskellige timelærere.Skolekommissionen forventede et sted mellem 160 og 200 elever iBorgerskolen. De to første klasser kostede 8 rigsdaler sølv årligt, mensde to laveste klasser kostede 4 rigsdaler sølv årligt. For det andet barnskulle forældrene kun betale 2/3 og for det trejde 1/3. Det fjerde barn iskolen var gratis. Der oprettedes også fripladser for fattige, men antalletmåtte ikke overstige 1/10 af de betalende børns andel.I 1840 fandtes der 420 skolepligtige børn i <strong>Kolding</strong>. Af dem gik henved120 i private skoler. Tilbage var ca. 300 børn, der skulle fordeles ide offentlige skoler. De 100-140 børn, der ikke kom i Borgerskolen,fordi forældrene ikke kunne eller ville betale skolepenge, skulle iAlmueskolen eller Friskolen, som den blev kaldt med henvisning tilden gratis undervisning.På Borgerskolen underviste de tre lærere Peder Larsen Filstrup, PederJürgensen og J. Jørgensen samt kapellanen. Deres løn var uforandret,hvilket betød, at Jürgensen som førstelærer fik 200 rigsdaler, samt300 for degne- og klokkeembedet. Peder Larsen Filstrup fik 300 rigsdalerog J. Jørgensen 200 rigsdaler for undervisningen. Med lærer Geillpå Friskolens 150 rigsdaler og håndgerningslærerinde, jomfru Thomsens66 rigsdaler udgjorde de samlede lærerlønninger 916 rigsdaler. Jürgensensløn for degne- og klokkembedet blev ikke regnet med, da dekom fra Kirkekassen. Af de 916 rigsdaler skulle 350 rigsdaler lignes hos<strong>Kolding</strong>s borgere. Dertil kom 350 rigsdaler til skolens vedligeholdelse.I alt kostede det kommunale skolevæsen på dette tidspunkt <strong>Kolding</strong>sborgere godt 700 rigsdaler om året.I 1842 fejrede lærer P. Jürgensen sit 50 års jubilæum. I en alder af 76ansatte han selv i 1844 seminarist Monrad Langkjer til at overtagenogle af sine timer. Seminarist J. Jørgensen fratrådte i 1844 og erstattedesaf Hans Georg Henrik Schiern, og kapellan og skoleleder ChristianFrederik Kragerop blev i 1849 efterfulgt af Henrich FerdinandBinzer.Lærer Peder Jürgensen 1792-1852. Hanvar tillige kordegn og klokker.LÆREBØGER OG ANDET SKOLEMATERIELI Fortegnelse over <strong>Kolding</strong> Borgerskoles Inventarium kan man få etudmærket indtryk af forholdet i klasselokalerne og de anvendte bøger.I 1815 oplyser inventarlisten, at skolen til hver af de to klasseværelserhavde 2 lange borde med 4 bænke, 1 forhøjning med sæde og27
Sognepræst og formand for SkolekommissionenJens Severin Hvistendahl Galskiøt1837-49.bord (til læreren), 1 bogreol med 4 hylder og en toetages jernkakkelovnmed tilbehør. Desuden 1 sidebord, 1 stor sort tavle med to mindretavler, 1 stor og en lille trætavle, 1 toradet hatteknage, 1 stativ medtavle til matematik, 1 nodetavle, 1 kasse til blækglas. I de følgende årsupplerede man bl.a. med en kasse til landkort (1820), en stor lineal(1839) en stor messingpasser (1852) et billede af Nadveren foræret afagent Wissing i 1830 og en lænestol til læreren i pigeklassen (1852).De bøger, skolen i 1852 havde i klassesæt, var Det nye testamente(25 stk.), Hjorts Børneven (25), Geills regnebog (32) og landkort (27).De fleste andre bøger fandtes kun i 1 eller nogle få eksemplarer.Forfatteren til læsebogen Hjorts Børneven Peter Hjort var lektor itysk sprog og litteratur ved Sorø Akademi og udgav med støtte fra enlang række kolleger i Sorø suppleret med H. C. Andersen og Chr. Wintheri 1839 en alsidig dansk læsebog. Den indledtes med ordene: »Jeghører til børnene. Børn vide endnu kun lidet og forstå ikke mange ting.Derfor må de undervises og lære. Derved bliver de forstandige«. Dervar både historiske og naturhistoriske fremstillinger, digte og Molbohistorier.I den første udgave var bogen på 600 sider, men senere blevden endnu tykkere. Indtil 1845 havde man på <strong>Kolding</strong>s Borgerskolebrugt Ursins geometri og Fischers naturlære, men de erstattedes i 1846af den lokale lærer Geills regnebog, der i 1850 også fik en anden afdeling.For at fremme gymnatikken på skolen havde kongen foræret denen »anvisning til gymnastik« i 1829.FRISKOLEN I 1840Det var Friskolens elever, der flyttede ud af kirken i 1840. Skolekommissionenlejede det tidligere militære sygehus på hjørnet af Låsbygadeog Hospitalsgade, og det indviedes til skole den 9. november 1840,efter at der var afholdt efterårseksamen. Dermed var den fysiske adskillelseaf Betalingsskolen og Friskolen en realitet.I Friskolen var der en »meget rummelig skolestue og to værelser tilbeboelse for læreren med køkken, have og andre bekvemmeligheder«.Hans Christian Geill blev lærer på Friskolen i 1840. Han havde tidligereværet ansat ved skolen i Vonsild og skulle nu ene mand tage sig afundervisningen af de omkring 120 elever i to klasser hver med halvdagsundervisning.Han fik 150 rigsdaler, fri bolig og 3 favne brænde iløn.Undervisningstiden var april-september kl. 7-11 og kl. 16-18, i martsog oktober kl. 8-12 og kl. 14-16 og om vinteren kl. 9-12 og kl. 13-15.EN NY SKOLE FOR BYENS FATTIGE BØRNI 1845 foreslog Skolekommissionens formand, pastor Galskiøt, at derskulle bygges en ny friskole, og de øvrige medlemmer anerkendte behovet.Baggrunden var det stigende børnetal. Året efter skulle der i altfindes plads til 143 elever. Skolekommisionen kunne med kommunensgaranti låne de 4200 rigsdaler, en friskolebygning kostede, i LivrenteogForsørgelsesanstalten af 1842 i København.Skolen blev opført i Sviegade, det nuværende Skolegade ud for nuværendeKatrinegade. Det var første gang, folkeskolen i <strong>Kolding</strong> fik enbygning indrettet til formålet, og det var tømrermester A. Forsberg, derudarbejdede tegningerne, der blev fremlagt ved en licitation den 5.28
- Page 5 and 6: Folkeskolen i Koldingfra 1814 til i
- Page 8 and 9: SKOLER I KOLDING FØR 1814 KAPITEL
- Page 10 and 11: 1587. Det er samme Henrik Rantzau,
- Page 12 and 13: frem til 1624, og det fremgår af e
- Page 14: stian Colliin, der stadig var forva
- Page 17 and 18: kunne gå i gang med at oprette en
- Page 19 and 20: kornmagasin. Militæret havde fuld
- Page 21 and 22: Løjtnant Trøjels kort over Koldin
- Page 23 and 24: Jørgen Roeds tegning af Kolding se
- Page 25 and 26: EN NY SKOLEPLAN I 1829I foråret 18
- Page 27: Det var sandsynligvis dette hus, de
- Page 31 and 32: Friskolebygningen i Sviegade funger
- Page 33 and 34: Latinskolen på et foto fra ca. 190
- Page 35 and 36: PRIVATUNDERVISNING1814-skoleloven h
- Page 37 and 38: gerskole finansieret af legater fra
- Page 39 and 40: Tegning af Kolding udført på Em.
- Page 41 and 42: På Borgerskolen kom både drenge-
- Page 43 and 44: Chresten Berg arbejdede også med t
- Page 45 and 46: ige medlemmer. Det blev handskemage
- Page 47 and 48: undervisningsmetoder og måde at be
- Page 49 and 50: I august 1876 foreslog han i Byråd
- Page 51 and 52: Borgmester og formand for Skoleudva
- Page 53 and 54: LÆS VIDERE HER:Litteratur:Begtrup,
- Page 55 and 56: Pens. rangerformand I. S. Juhl skre
- Page 57 and 58: KONKURRENCEN FRA PRIVATSKOLERNEPete
- Page 59 and 60: ningsministeriet bedt om at tage pl
- Page 61 and 62: kunne bære store ofre for bedre un
- Page 63 and 64: Øverst Harald Lunddahl, sognepræs
- Page 65 and 66: UNDERVISNINGENS INDHOLDThor hos Try
- Page 67 and 68: Trommeslager Hald i strædet syd fo
- Page 69 and 70: BØRNEBESPISNINGBørnebespisningens
- Page 71 and 72: GRATIS SKOLEGANG OG HELDAGSUNDERVIS
- Page 73 and 74: havde fået større tillid til komm
- Page 75 and 76: missionen, mens godt 800 fortsat sy
- Page 77 and 78: NYE SKOLEINSPEKTØRERLærer H. A. H
- Page 79 and 80:
En forskoleklasse med lærerinde fr
- Page 81 and 82:
Pigeskolens 7. klasse efter rundbol
- Page 83 and 84:
lærerinder tog brødet fra lærere
- Page 85 and 86:
Nogle klasser venter uden for Bibli
- Page 87 and 88:
Skoletandklinik på Borgerskolen 19
- Page 89 and 90:
Den offentlige Aarsprøve i Kolding
- Page 91 and 92:
FIRE SKOLEDISTRIKTER OG HJÆLPESKOL
- Page 93 and 94:
sagfører Peter Hove, civilingeniø
- Page 95 and 96:
Ved indvielsen af Kolding Seminariu
- Page 97 and 98:
Med 1950ernes skoleudbygninger kunn
- Page 99 and 100:
dret. I mangel af en generel ordnin
- Page 101 and 102:
NYT SKOLEBYGGERIAsta Laursen var me
- Page 103 and 104:
Rendebanen 4, hvor Skoleforvaltning
- Page 105 and 106:
skoledirektør Nik. Nielsen og skol
- Page 107 and 108:
Den 1. december 1970 præsenterede
- Page 109 and 110:
Kolding Gymnasium, som skolen så u
- Page 111 and 112:
Skolekommissionsformand Ole H. Rasm
- Page 113 and 114:
Øverst: Sonja Andersen, formand fo
- Page 115 and 116:
stor, at selv om skolen blev udvide
- Page 117 and 118:
yrådskandidat. Som viceskoledirekt
- Page 119 and 120:
Musicalen »Musicalius« opførtes
- Page 121 and 122:
Bramdrup Skole set fra luften, ca.
- Page 123 and 124:
Repræsentanter fra skolen og halle
- Page 125 and 126:
ehandle klager over distriktsgræns
- Page 127 and 128:
Skoledirektør siden 1996 Ib Hansen
- Page 129 and 130:
Kolding Kommunes Uddannelsesudvalg1
- Page 131 and 132:
epræsentanter for Kolding Kommuneb
- Page 133 and 134:
Henning Lasthein hænger billeder o
- Page 135 and 136:
Kolding Kommuns Uddannelsesvalg i 2
- Page 137 and 138:
LÆS VIDERE HER:LitteraturÅrsberet
- Page 139 and 140:
ALMINDE-VIUF FÆLLESSKOLEEt kig ned
- Page 141 and 142:
BAKKESKOLENBakkeskolen blev taget i
- Page 143 and 144:
BRAMDRUP SKOLEBramdrup skole er i d
- Page 145 and 146:
BRÆNDKJÆRSKOLEN1950erne og 1960er
- Page 147 and 148:
DALBY SKOLEDalby Skole er en 7-klas
- Page 149 and 150:
DYREHAVESKOLENFrikvarter på Dyreha
- Page 151 and 152:
ELTANG CENTRALSKOLEVed sammenlægni
- Page 153 and 154:
HARTE SKOLEI Harte sogn, kan skolev
- Page 155 and 156:
LYSHØJSKOLENLyshøjskolen er Koldi
- Page 157 and 158:
MUNKEVÆNGETS SKOLEMunkevængets Sk
- Page 159 and 160:
PARKSKOLENParkskolen er en såkaldt
- Page 161 and 162:
SDR. BJERT CENTRALSKOLESdr. Bjert C
- Page 163 and 164:
SDR. STENDERUP CENTRALSKOLESdr. Ste
- Page 165 and 166:
SDR. VANG SKOLEI 1910 påbegyndte V
- Page 167 and 168:
VONSILD SOGNESKOLEDet er begrænset
- Page 169 and 170:
AALYKKESKOLENI august 1904 blev Aal