De 45 bud - Brønderslev Forfatterskole

Kvindens sidste ord blev ved med at dukke op i hendes hoved. Lad mig blot
denne ene gang gennemføre, hvad jeg har sat mig for.
Glenne rystede på hovedet og forsøgte at rette sig op. Det var trods alt stadig
hende, der stod for rundvisningen. Hun rømmede sig højlydt og tiltrak
sig med det samme gruppens opmærksomhed.
”På Urquhart er der foregået mange dramatiske hændelser. Mange liv har
udspillet sig her, korte som lange, adelige som håndværkere og kvægdrivere.
I dag vil jeg fortælle jer en bestemt historie, historien om en ung kvinde,
der levede her på borgen i starten af det 16. århundrede…”
Glenne lod sig rive med af den historie, hun før havde set enkelte glimt
af. Folk lyttede spændte, selv Malcolm lod hende fortælle og rynken i hans
pande var forsvundet. Da hun afsluttede beretningen, var regnen holdt op, og
solen dukkede strålende op bag randen af skyer på himlen. Alle myldrede
igen ud på pladsen for at nyde den pludselige opklaring. De larmende regnsæt
blev endnu engang stoppet ned i rygsækkene, og kameraerne fundet frem
fra deres hylstre. Glenne kiggede søgende efter en vis mand i kortærmet
reklameskjorte og mørke fløjlsbukser. Hun fandt ham stående ved foden af
kapellets høj. Han stirrede på hende med et ubeslutsomt blik, men nikkede
så kort og vendte ryggen til. Glenne så sit snit til at presse sig ud ad mængden
og løb hurtigt op ad trappen mod det højeste tårn, der stadig var intakt.
Under hende strakte Loch Ness’ glitrende vande sig. De lyngklædte bjerge
spejlede sig i søens overflade i alle tænkelige blå nuancer. Så hun den anden
vej, kunne hun skimte små, dukkelignende mennesker, der leende krydsede
voldgraven på vej til eller fra borgen. Da landskabet blev udflydende og
langsomt tonede bort, gjorde hun ikke engang modstand.
Hun befandt sig i toppen af tårnet omgivet af mørke. Månen sendte et blegt
lys ned over vejen, som nu lå tom og øde. En svag vind fra den blanke sø kærtegnede
hendes pande og drev videre ud over borgmuren. Hendes blik fangede
to skikkelser, der bevægede sig i skyggen nedenfor muren. Hun genkendte
kvinden og den unge mand. De standsede og stirrede et øjeblik ud i
mørke, Derefter greb de hinandens hænder og tog det første skridt ud i natten.
I det de gik, vendte kvinden sig et kort øjeblik om. Månen lyste på hendes
ansigt. Det gibbede i Glenne. At se denne kvinde … Det var som at stå
derhjemme og betragte sit eget ansigt i spejlet. Kvinden sendte hende et
sigende smil og forsvandt derefter ud i nattens mørke hånd i hånd med sin
elskede.
101