De 45 bud - Brønderslev Forfatterskole

Den bagerste togskinne. Han kaster et hurtigt blik mod Aksel, der ligger med
hovedet nedad mod den forreste togskinne. Der breder sig et overlegent smil
på Kaspers læber, i takt med at solen bryder frem på himlen.
”Der kan man se, jeg vandt jo?”.
Aksel reagerer ikke. Kasper sætter sig på hug ved Aksels side og ryster
sin lillebrors skulder let.
”Aksel?” Han mærker, hvordan frygten begynder at krybe op langs rygraden.
Får hans hjerte til at banke hurtigere end normalt. ”Aksel?” gentager
han. Hans bevægelser bliver mere hårdhændede. Han rusker i sin bror. ”Hold
nu op, jeg... skubbede dig ikke... vel, Aksel? Kom nu, Aksel.” Kasper bider
sig i læben. Han ryster kroppen igen.
Først da bemærker han den. Den røde pøl af blod, der langsomt flyder ud
over jernbanen i en tyktflydende konsistens. Blodet fra Aksels hoved.
Døren smækker højt bag Kasper. Han ænser ikke lyden. Stirrer blot med
vidtåbne øjne uden at se noget. Med uendelige bevægelser glider han tværs
gennem lejligheden. Hver gang han blinker, ser han sin lillebrors livløse krop
for sig. Genkalder sig følelsen af nærvær i sekundet, inden de begge faldt.
Tvivlen stikker ham dybt i brystet og smerter, hver gang han trækker vejret.
”Kasper?” Faren kommer gående imod ham. Han strækker sig og roder op
i sit pjuskede hår. Da hans blik rammer Kasper, lyser bekymringen ham ud
af øjnene.
”Hvor har du været?” Der går knap et sekund, inden han fortsætter. ”Hvor
er Aksel?”
Da lillebrorens navn bliver nævnt, ser Kasper et øjeblik direkte på sin far.
Da ryster han på hovedet i mekaniske bevægelser.
”Det ved jeg ikke,” mumler han langsomt. ”Jeg skal vel ikke holde øje
med ham hele tiden.”
Farens øjne flakker, inden han tager et skridt mod sin søn.
”Hvad er der dog sket med dig, barn?” spørger han og rækker tøvende en
hånd ud.
Kasper tager langsomt sin hånd op til panden, og mærker først nu såret.
Såret, der har mærket ham for hans gerning.
Han ser på sine fingre … de er fulde af blod.
62