De 45 bud - Brønderslev Forfatterskole

More documents

Recommendations

Info

værre, end det var dengang.” Da mor ikke sagde noget, tog han ordet igen. ”Nu er hun alene, når du går.” ”Jeg er nødt til at beholde mit arbejde.” ”Det var jo også det, der var mit dilemma.” Mor blev helt stille. ”Men det her er anderledes,” sagde hun efter en pause. ”Hvis jeg ikke har mit arbejde, er vi fuldstændig overladt til … tilfældet. Dengang ville vi have haft hinanden.” ”I hvor lang tid? Vi ved begge, hvordan det gik.” ”Men hvordan kunne du vælge os fra, gang på gang?” ”Forstår du stadig ikke, hvorfor jeg valgte, som jeg gjorde? Jeg elskede jer, og derfor var jeg nødt til at gøre sådan. Du er selv i min situation nu.” ”Men hvorfor forklarede du mig ikke …?” ”Jeg prøvede, Ann. Jeg prøvede virkelig. Jeg havde håbet, du ville indse det, når du selv blev nødt til at tage de samme valg. Men jeg troede, du havde glemt mig. Og klarede dig fint uden mig. Så jeg blev væk. Indtil jeg for nylig så dig i indkøbscentret. Du så ud som lige inden, du…” Han tøvede ved ordet. ”Bad mig gå.” Mor lo. Der var kun en meget lille skinger klang i lyden af hendes latter. ”Diplomatisk som altid,” sagde hun. ”Skal vi prøve forfra?” spurgte far. Hoveddøren gik op. Lyden af mors stemme bredte sig i den lille lejlighed. ”Så er jeg hjemme igen!” Laura lagde dukkerne fra sig. Så på far-dukken. ”Hvor er du henne?” råbte mor. ”Her,” svarede Laura og rejste sig op. ”Jeg var lige ved at blive bekymret. Er det dig, der har låst døren op?” Laura var kommet ind i stuen. ”Ja,” sagde hun. ”Hvorfor gjorde du det?” Laura mumlede noget uforståeligt og håbede, at mor ville droppe emnet. ”Kom med ind i køkkenet,” sagde mor, ”så kan vi pakke gaverne op.” Hun havde vist dårlig samvittighed, gættede Laura. Ellers ville hun have tvunget et svar ud af hende. Hun fulgte efter mor. Ønskede, de boede i dukkehuset i stedet for her. Der var meget hyggeligere derinde. ”Jeg er altså virkelig ked af, jeg var nødt til at gå, Laura,” sagde mor med 51
ynkede bryn. Klart dårlig samvittighed, afgjorde Laura. ”Jeg legede med dukker,” sagde hun så. ”Det minder mig om…” Mor rodede rundt mellem pakkerne på bordet, indtil hun fandt en lille firkantet æske. Hun rakte den frem mod Laura. ”Den her er fra mig.” Laura åbnede forsigtigt den fine pakke. Under papiret var en sort æske. Mor nikkede ivrigt, da Laura tøvende løftede låget. Nede i æsken lå en lille drenge-dukke. ”Hvad synes du om den, put?” ”Den er perfekt!” udbrød hun. ”Den vil passe lige ind i dukkehuset!” Laura drejede dukken i sine hænder. ”Tak, mor!” Hun løb hen til mor for at kramme hende. ”Jeg har også en helt speciel overraskelse til dig.” Mor rejste sig op. I det samme ringede det på døren. 52
Page 2 and 3: De 45 bud 45 noveller skrevet af un
Page 4: Indhold Kort om bogens tilblivelse
Page 8 and 9: Absinth Af Simone Didrichsen Knudse
Page 10 and 11: Sollyset knitrer for mit blik, og j
Page 12 and 13: tesløst at slå timerne ihjel. Jeg
Page 14 and 15: vægt. Jeg lagde hovedet ind til ha
Page 16 and 17: faldet for ham”. Hver eneste musk
Page 18 and 19: ”Øh, ingenting”. ”Nå, okay
Page 20 and 21: Efter en kort flyvetur landede vi i
Page 22 and 23: skulle købe is, kom til at vælte
Page 24 and 25: Jeg må have siddet længe uden at
Page 26 and 27: Delte verdener Af Signe Havskjær S
Page 28 and 29: Seiko satte sig, nærmest flåede d
Page 30 and 31: Den gule paraply Af Pernille Nørga
Page 32 and 33: skræk, at hun var på vej i hans r
Page 34 and 35: ”Øh, hvad?” spurgte hun og tog
Page 36 and 37: ”Hvad?” spurgte Aske omtåget.
Page 38 and 39: Det er så yndigt at følges ad Af
Page 40 and 41: at gøre, men det optog tilsynelade
Page 42 and 43: Anelise i ryggen. Der hørtes et sk
Page 44 and 45: Dukkebarn Af Josephine Buhl Christe
Page 46 and 47: Cecilia var i det mindste en god ve
Page 48 and 49: hende. Hun satte sig ved et vindue
Page 50 and 51: Dukkehuset Af Marie Kvist Brittain
Page 54 and 55: En hvid nat Af Sofie de Lasson Fabr
Page 56 and 57: på bunken af tæpper og fandt den
Page 58 and 59: En sidste spurt Af Rebekka Nørsøl
Page 60 and 61: på papirerne i sin hånd. De mange
Page 62 and 63: kvalte et gab. ”Det er jo midt om
Page 64 and 65: Et halvt paradis Af Annarita Ghosh
Page 66 and 67: kroppen og små blomster søgte der
Page 68 and 69: Manden vendte sig langsomt om og gn
Page 70 and 71: Et livstykke Af Linnea Kjølstad La
Page 72 and 73: ”Nogenlunde… Han er i bedring.
Page 74 and 75: Hendes fugtige håndflade tog fat o
Page 76 and 77: Fabula Af Gry Pil Lund Ranfelt Fabu
Page 78 and 79: Så fløj hun ud af vinduet, hvor h
Page 80 and 81: ignorerede de andre, mens der også
Page 82 and 83: Farvespil Af Ane Nejsum Væggen kø
Page 84 and 85: mand et par kroge over muren. I end
Page 86 and 87: at trække i hans mundvige, men så
Page 88 and 89: For enhver pris? Af Alice Loretta J
Page 90 and 91: sad med? Jeg rystede på hovedet. N
Page 92 and 93: Folk sprang til side, da jeg kom l
Page 94 and 95: Sebastian kunne mærke, hvordan han
Page 96 and 97: det, deres hold var ubesejret, men
Page 98 and 99: Fornemmelse for fortid Af Signe Uld
Page 100 and 101: kraftigt, at hun ikke kunne kæmpe
Page 102 and 103:
Kvindens sidste ord blev ved med at
Page 104 and 105:
tingene. Hun greb fat i Lisbeths ar
Page 106 and 107:
til S-toget. De sagde ikke meget p
Page 108 and 109:
sorte krøllede hår med de grå st
Page 110 and 111:
Gemmeleg Af Sascha Bang Fuglsang Ru
Page 112 and 113:
Først da hun pustede langsomt ud ,
Page 114 and 115:
Liva nikkede til svar og så på bo
Page 116 and 117:
ser væk i vinden. Hun tog bøgerne
Page 118 and 119:
Da gled hun selv på stentrappen og
Page 120 and 121:
”Kan du høre mig? Sover du?” l
Page 122 and 123:
”Mor?” kaldte Amira med en knud
Page 124 and 125:
Han nikkede og smilede igen - denne
Page 126 and 127:
samme dag gik han ned til boghandle
Page 128 and 129:
havde folk stadig ikke vænnet sig
Page 130 and 131:
let ud over, at den lille pige gjor
Page 132 and 133:
Til dig fra mig, fordi du er noget
Page 134 and 135:
Vi holdt for rødt i lyskrydset, da
Page 136 and 137:
Koste hvad det vil Af Amalie Klitg
Page 138 and 139:
Jeg tog vinen ud af hans hånd og l
Page 140 and 141:
Kære Dagbog. Jeg modtog et opkald
Page 142 and 143:
noget imod at være nede; det var o
Page 144 and 145:
lægge makeup og grine fjollet. Hø
Page 146 and 147:
lå nu i ruiner for hendes fødder.
Page 148 and 149:
Lyskrystallen Af Jacob Jørgensen S
Page 150 and 151:
fulgt af flere. Sjeran og Edian sto
Page 152 and 153:
”Vi afholder ceremonien i morgen,
Page 154 and 155:
Sjeran sad som forstenet. Han fatte
Page 156 and 157:
hende eller vælge at forfølge and
Page 158 and 159:
Hun hørte knap nok hans spørgsmå
Page 160 and 161:
Hun burde løbe. Flygte så hurtigt
Page 162 and 163:
Nuancer i gråt Af Pernille Frank K
Page 164 and 165:
Den så splinterny ud, og den mørk
Page 166 and 167:
Da jeg trådte ind, så Robin op fr
Page 168 and 169:
Når lyset kommer Af Ida Dalum Lena
Page 170 and 171:
”Ej, det bliver altså sjovt,”
Page 172 and 173:
gevir over døren. Som for at give
Page 174 and 175:
dybere ned i sin store jakke. To ti
Page 176 and 177:
”Jamen…” begyndte Mads, men t
Page 178 and 179:
Elias plejede ikke at være til at
Page 180 and 181:
spurgte Mads og så på gipsarmen.
Page 182 and 183:
Captain Hero. Jeg har også samlet
Page 184 and 185:
fekt. Selvom det stadig har en gnis
Page 186 and 187:
Hjemme i min lejlighed sad jeg nogl
Page 188 and 189:
Over and out Af Joo Rørholm Status
Page 190 and 191:
Altså gøglernissen. Hvilket du m
Page 192 and 193:
gerne (hader nemlig når der er dø
Page 194 and 195:
Overlevelse Af Gustav Halstrøm Jeg
Page 196 and 197:
at gå uden for en dør. Men jeg ha
Page 198 and 199:
oligere. Dens ben gav langsom efter
Page 200 and 201:
og stak min næse ind under den var
Page 202 and 203:
så på hende. Hun sad foroverbøje
Page 204 and 205:
som hun var?” “Hvordan var hun?
Page 206 and 207:
”Og hvad med betalingen?” spurg
Page 208 and 209:
Min ene hånd klemte om Sandhedsbæ
Page 210 and 211:
Et sløvt smil bredte sig på Madam
Page 212 and 213:
side. ”Hvad skete der?!” spurgt
Page 214 and 215:
finger mod silhuetten. ”Drag til
Page 216 and 217:
sørgelige sandhed, for mig.” Nin
Page 218 and 219:
Syndefaldet Af Simone Norrild Når
Page 220 and 221:
ment som et spørgsmål, men da ord
Page 222 and 223:
fulgte efter, men tøvede et øjebl
Page 224 and 225:
”God eftermiddag!” Hassan tog
Page 226 and 227:
Måske havde de allerede ansat en n
Page 228 and 229:
til Zahrah og hev hende i ærmet.
Page 230 and 231:
og lettere hysterisk søgte mine h
Page 232 and 233:
en fornemmelse af, at formummede sk
Page 234 and 235:
Måske var det fordi, at vi begge t
Page 236 and 237:
Uden for ægteskab Af Liv Østerlun
Page 238 and 239:
for at høre, om han var okay. Han
Page 240 and 241:
Udflugt Af Daniel Aschlund Eriksen
Page 242 and 243:
Ellers må vi jo tage dig med, såd
Page 244 and 245:
udad. Vi lå nu et godt stykke ude
Page 246 and 247:
væggene og gulvene, der stammer fr
Page 248 and 249:
væggen og en fin broderet hvid dug
Page 250 and 251:
Under piletræet Af Mette ’Opheli
Page 252 and 253:
væk fra dig?” Julias stemme røb
Page 254 and 255:
Dog kunne hun se, at Julia var her.
Page 256 and 257:
”Nå, det havde jeg ikke bemærke
Page 258 and 259:
”Hej skat, komm’ du ik li’ he
Page 260 and 261:
hende. Hun drejede hovedet for at s
Page 262 and 263:
de sig forbi Dan og trampede ud af
Page 264 and 265:
kede. ”Okay.” Han lå på noget
show all

De 45 bud - Brønderslev Forfatterskole

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?