De 45 bud - Brønderslev Forfatterskole

har hørt fra dig. Håber ikke, at der er sket dig noget.
Ville bare lige fortælle dig, at højskolen har droppet politianklagerne men
dog smidt mig ud, så lige nu sidder jeg hjemme i mine forældres kælder, helt
nede og skrabe bunden, ej mere á la nede på alle fire og slikke det ru gulv,
bander over den næsten ikke eksisterende og helt utrolige langsomme netforbindelse
her er, og gemmer mig for de skuffede blikke, der vandrer hvileløst
rundt der oppe, noget jeg kan mærke, fordi der drysser pus ned i min
nakke hver gang, der bliver taget et skridt. Hvilket sker hele tiden.
For at gøre ondt værre opdagede jeg, midt i al min selvforskyldte elendighed,
en helt speciel følelse, som jeg har forsøgt at undgå det meste af mit
usle liv. Følelsen af ensomhed, der ramte mig med samme kraft som en flyvende
ko, der blev sendt af sted med en katapult, ville have gjort.
Malplaceret sammenligning, men jeg er også altid blevet klandret for min
manglende situationsfornemmelse og fantasi.
Det er lige gået op for mig, at du var og er min eneste kontakt til omverden,
og at jeg faktisk savner dig, noget som jeg vil benægte på det groveste
i fremtiden, så hey, skriv snart?
Nu er der gået to måneder og tretten dage siden jeg postede min sidste
besked. Du bekymrer mig faktisk, og jeg nu er dybt isoleret, mere end jeg
plejer, fra omverdenen.
Jeg vælger at tro, at dit net er gået ned, eller at du rent faktisk har held
med din karriere som musiker, da jeg ikke vil blæse en orkan om til et sandkorn,
eller også er det omvendt. Desuden skriver jeg ikke så meget, da jeg er
begyndt at slå psykisk ud af at skrive. Har nemlig fået et kæmpe, kæmpe
stort kløende mærke på halsen. Eller også er det bare et myggestik. Men,
who cares, et af dine engelske udtryk. Skriv nu snart!
Begynder ærlig talt at blive rigtig bange. For helvede, hvad er der sket, hvor
er du?
HAAAAALLLLOOOOOOOO?!!?!???!!
192