De 45 bud - Brønderslev Forfatterskole

omkring hendes ansigt og forhindre hendes skrig i at forlade den lille krop.
Jeg vil følge hende med øjnene, indtil uniformen har hevet hende ud af rummet.
Jeg vil sluge hvert og et af de sidste sekunder, jeg ser hende. Idet hun
forsvinder ud af døren, vil jeg ikke kunne styre det, jeg vil vride mig løs og
slå ud efter alt og alle. En politistav vil blive trukket, og med et velplaceret
slag vil den få alt til at sortne.
Selvfølgelig vil jeg stadig være ved bevidsthed. Alt andet vil være for let en
vej ud af det hele. De vil lege med byttet. Hvad de ikke ved er, at til den tid
vil byttet være dødt. Det vil dø det sekund, hvor hoveddøren smækker bag
den uniform, som har Asiya i favnen.
Jeg vil ende i en retssal, hvor hele samfundet vil kigge fordømmende på mig,
om ikke direkte, så gennem linsen på et af de mange kameraer, som jeg vil
være omringet af.
Jeg vil mærke min families øjne i nakken. De blikke, der før var fyldt med
kærlighed, vil nu være som skarpladte pistoler, der venter på en chance til at
blive affyret.
Dommeren vil stå i sin formelle dragt. Hendes ansigt vil være udtryksløst,
men jeg vil ikke komme til at se det. Hvad vil det hjælpe at kigge hende i
øjnene? Hun vil alligevel ikke forstå. Ingen vil nogensinde forstå, hvad der
skete.
Asiya vender sig om på siden. Jeg skæver over til uret. For en time siden stod
jeg midt i det.
Togturen derhen virkede uendelig. Mit blik flakkede rundt i vognen. Blikket
fór fra person til person og endte oppe på displayet.
Fire stationer og to prikker tilbage.
Jeg følte, at alles øjne hvilede på mig. Det fik mig til at fjerne min arm
fra ryglænet og gøre et kejtet forsøg på at finde en afslappet stilling, men jeg
endte alligevel i en langt mere unaturlig og anspændt stilling end den, jeg var
startet ud med.
Fire stationer og én prik.
En ung, velproportioneret mand maste sig ind på sædet ved siden af mig.
Hvorfor så han så mistænkeligt længe på min taske? En lille dreng kom tumlende
hen til manden, som slog armene ud og tog ham op. Hvorfor lignede
ungen overhovedet ikke sin far? Og var det ikke er et kunstigt smil, manden
88