De 45 bud - Brønderslev Forfatterskole

More documents

Recommendations

Info

Hjemme i min lejlighed sad jeg nogle meget lange minutter og sad. Jeg tænkte ikke, jeg angrede ikke, jeg sad bare. Så satte jeg mig til at skrive i min dagbog. Og det gør jeg så nu. Mon nogen så mig løbe ud af huset? Politiet vil hurtigt finde frem til mig. Hvad skal jeg gøre? 16/10 2009 Måske ordner det sig nu. Måske. Imens jeg sad og havde ondt af mig selv, begyndte jeg at tænke: Hvad nu hvis konen havde en affære? Hvad nu hvis Brian opdagede nævnte affære? Og Brian … han ville jo selvfølgelig blive gal over det. Så gal, at han kunne finde på at kvæle hende? Jo mere jeg tænkte, jo højere blev jeg løftet op fra mit sorte humør. Så jeg skrev straks nogle breve. Elskling, tag med mig til Frankrig! Vi stikker af fra det hele og alt sådan noget. Jeg skyndte mig at sætte min Hyundai Getz i gear med kursen mod Tulipanvej nr. 7. Jeg løb ind og gemte brevene forskellige steder. Et af dem, det med Frankrig, lagde jeg på Brians arbejdsbord. Jeg kørte hjem igen, overvejede, om jeg havde gjort nok. Nej, så jeg ringede anonymt til politiet og fortalte dem, at ”noget forfærdeligt var sket på Tulipanvej nr. 7” Så her er jeg nu. Jeg håber, det går som planlagt. Jeg kan mærke en prikkende fornemmelse. Er det mon skyldfølelsen, der stikker sit hoved frem? 18/10 2009 Succes! Jeg havde ikke været ude ved huset siden… uheldet. Dels fordi jeg var bange for at politiet ville få øje på mig, og dels fordi jeg var dødsens nervøs. Men i dag så jeg avisen. Ude foran den lokale kiosk. Forsiden var ryddet. Kvinde kvalt - Hendes mand sigtet. Jeg kunne ikke tro mine egne øjne, det kunne vel ikke være sandt? Med rystende hænder købte jeg avisen og flåede den op. Et billede sprang mig i øjnene, og da jeg så det, blev en kæmpe byrde løftet fra mit hjerte. Det var nemlig Brians hus, med tom indkørsel og ingen blomster eller havenisser i haven. Jeg nærmest dansede hele vejen hjem. Hjemme tog jeg alle mine notater frem, og spredte dem ud på gulvet. Jeg læste dem igennem. I tidens løb havde jeg fået skrevet så mange noter: Fra nødvendige ting som Brians venner og naboer, til trivielle ting, som hvilke farve sokker han havde, og hvilke blade han læste. Og så følte jeg pludselig et stik. Tomhed. Det var slut nu. Mit værk var fuldendt: Brian stod nu uden hus, bil og familie. Han ville være mærket for livet. Og jeg ville højst sandsynlig aldrig få ham at se igen. Mens tomheden voksede, gik jeg hen og rodede i skabet. Hurtigt fandt jeg, hvad jeg ledte 185
efter; den lille nisse med rød tophat og blåt tøj. Jeg tog den ud og placerede den på mit bord, som et trofæ. Nu er den stikkende smerte forsvundet, men jeg føler mig stadig tom indeni. Tiden med Brian optog mit liv så meget, sagen blev nærmest mit liv. Og nu … nu er det slut. Men behøver det nu alligevel være det? Måske er det slet ikke ovre, måske er det kun lige begyndt? Jeg er søvnig. 21/10 2009 I dag er alle brikkerne faldet på plads. I dag vil jeg fortsætte min bedrift - mit værk. Henning Flemming Hjørning, Dupontstræde 13. Det bliver sjovt. 186
Page 2 and 3:
De 45 bud 45 noveller skrevet af un
Page 4:
Indhold Kort om bogens tilblivelse
Page 8 and 9:
Absinth Af Simone Didrichsen Knudse
Page 10 and 11:
Sollyset knitrer for mit blik, og j
Page 12 and 13:
tesløst at slå timerne ihjel. Jeg
Page 14 and 15:
vægt. Jeg lagde hovedet ind til ha
Page 16 and 17:
faldet for ham”. Hver eneste musk
Page 18 and 19:
”Øh, ingenting”. ”Nå, okay
Page 20 and 21:
Efter en kort flyvetur landede vi i
Page 22 and 23:
skulle købe is, kom til at vælte
Page 24 and 25:
Jeg må have siddet længe uden at
Page 26 and 27:
Delte verdener Af Signe Havskjær S
Page 28 and 29:
Seiko satte sig, nærmest flåede d
Page 30 and 31:
Den gule paraply Af Pernille Nørga
Page 32 and 33:
skræk, at hun var på vej i hans r
Page 34 and 35:
”Øh, hvad?” spurgte hun og tog
Page 36 and 37:
”Hvad?” spurgte Aske omtåget.
Page 38 and 39:
Det er så yndigt at følges ad Af
Page 40 and 41:
at gøre, men det optog tilsynelade
Page 42 and 43:
Anelise i ryggen. Der hørtes et sk
Page 44 and 45:
Dukkebarn Af Josephine Buhl Christe
Page 46 and 47:
Cecilia var i det mindste en god ve
Page 48 and 49:
hende. Hun satte sig ved et vindue
Page 50 and 51:
Dukkehuset Af Marie Kvist Brittain
Page 52 and 53:
værre, end det var dengang.” Da
Page 54 and 55:
En hvid nat Af Sofie de Lasson Fabr
Page 56 and 57:
på bunken af tæpper og fandt den
Page 58 and 59:
En sidste spurt Af Rebekka Nørsøl
Page 60 and 61:
på papirerne i sin hånd. De mange
Page 62 and 63:
kvalte et gab. ”Det er jo midt om
Page 64 and 65:
Et halvt paradis Af Annarita Ghosh
Page 66 and 67:
kroppen og små blomster søgte der
Page 68 and 69:
Manden vendte sig langsomt om og gn
Page 70 and 71:
Et livstykke Af Linnea Kjølstad La
Page 72 and 73:
”Nogenlunde… Han er i bedring.
Page 74 and 75:
Hendes fugtige håndflade tog fat o
Page 76 and 77:
Fabula Af Gry Pil Lund Ranfelt Fabu
Page 78 and 79:
Så fløj hun ud af vinduet, hvor h
Page 80 and 81:
ignorerede de andre, mens der også
Page 82 and 83:
Farvespil Af Ane Nejsum Væggen kø
Page 84 and 85:
mand et par kroge over muren. I end
Page 86 and 87:
at trække i hans mundvige, men så
Page 88 and 89:
For enhver pris? Af Alice Loretta J
Page 90 and 91:
sad med? Jeg rystede på hovedet. N
Page 92 and 93:
Folk sprang til side, da jeg kom l
Page 94 and 95:
Sebastian kunne mærke, hvordan han
Page 96 and 97:
det, deres hold var ubesejret, men
Page 98 and 99:
Fornemmelse for fortid Af Signe Uld
Page 100 and 101:
kraftigt, at hun ikke kunne kæmpe
Page 102 and 103:
Kvindens sidste ord blev ved med at
Page 104 and 105:
tingene. Hun greb fat i Lisbeths ar
Page 106 and 107:
til S-toget. De sagde ikke meget p
Page 108 and 109:
sorte krøllede hår med de grå st
Page 110 and 111:
Gemmeleg Af Sascha Bang Fuglsang Ru
Page 112 and 113:
Først da hun pustede langsomt ud ,
Page 114 and 115:
Liva nikkede til svar og så på bo
Page 116 and 117:
ser væk i vinden. Hun tog bøgerne
Page 118 and 119:
Da gled hun selv på stentrappen og
Page 120 and 121:
”Kan du høre mig? Sover du?” l
Page 122 and 123:
”Mor?” kaldte Amira med en knud
Page 124 and 125:
Han nikkede og smilede igen - denne
Page 126 and 127:
samme dag gik han ned til boghandle
Page 128 and 129:
havde folk stadig ikke vænnet sig
Page 130 and 131:
let ud over, at den lille pige gjor
Page 132 and 133:
Til dig fra mig, fordi du er noget
Page 134 and 135:
Vi holdt for rødt i lyskrydset, da
Page 136 and 137: Koste hvad det vil Af Amalie Klitg
Page 138 and 139: Jeg tog vinen ud af hans hånd og l
Page 140 and 141: Kære Dagbog. Jeg modtog et opkald
Page 142 and 143: noget imod at være nede; det var o
Page 144 and 145: lægge makeup og grine fjollet. Hø
Page 146 and 147: lå nu i ruiner for hendes fødder.
Page 148 and 149: Lyskrystallen Af Jacob Jørgensen S
Page 150 and 151: fulgt af flere. Sjeran og Edian sto
Page 152 and 153: ”Vi afholder ceremonien i morgen,
Page 154 and 155: Sjeran sad som forstenet. Han fatte
Page 156 and 157: hende eller vælge at forfølge and
Page 158 and 159: Hun hørte knap nok hans spørgsmå
Page 160 and 161: Hun burde løbe. Flygte så hurtigt
Page 162 and 163: Nuancer i gråt Af Pernille Frank K
Page 164 and 165: Den så splinterny ud, og den mørk
Page 166 and 167: Da jeg trådte ind, så Robin op fr
Page 168 and 169: Når lyset kommer Af Ida Dalum Lena
Page 170 and 171: ”Ej, det bliver altså sjovt,”
Page 172 and 173: gevir over døren. Som for at give
Page 174 and 175: dybere ned i sin store jakke. To ti
Page 176 and 177: ”Jamen…” begyndte Mads, men t
Page 178 and 179: Elias plejede ikke at være til at
Page 180 and 181: spurgte Mads og så på gipsarmen.
Page 182 and 183: Captain Hero. Jeg har også samlet
Page 184 and 185: fekt. Selvom det stadig har en gnis
Page 188 and 189: Over and out Af Joo Rørholm Status
Page 190 and 191: Altså gøglernissen. Hvilket du m
Page 192 and 193: gerne (hader nemlig når der er dø
Page 194 and 195: Overlevelse Af Gustav Halstrøm Jeg
Page 196 and 197: at gå uden for en dør. Men jeg ha
Page 198 and 199: oligere. Dens ben gav langsom efter
Page 200 and 201: og stak min næse ind under den var
Page 202 and 203: så på hende. Hun sad foroverbøje
Page 204 and 205: som hun var?” “Hvordan var hun?
Page 206 and 207: ”Og hvad med betalingen?” spurg
Page 208 and 209: Min ene hånd klemte om Sandhedsbæ
Page 210 and 211: Et sløvt smil bredte sig på Madam
Page 212 and 213: side. ”Hvad skete der?!” spurgt
Page 214 and 215: finger mod silhuetten. ”Drag til
Page 216 and 217: sørgelige sandhed, for mig.” Nin
Page 218 and 219: Syndefaldet Af Simone Norrild Når
Page 220 and 221: ment som et spørgsmål, men da ord
Page 222 and 223: fulgte efter, men tøvede et øjebl
Page 224 and 225: ”God eftermiddag!” Hassan tog
Page 226 and 227: Måske havde de allerede ansat en n
Page 228 and 229: til Zahrah og hev hende i ærmet.
Page 230 and 231: og lettere hysterisk søgte mine h
Page 232 and 233: en fornemmelse af, at formummede sk
Page 234 and 235: Måske var det fordi, at vi begge t
Page 236 and 237:
Uden for ægteskab Af Liv Østerlun
Page 238 and 239:
for at høre, om han var okay. Han
Page 240 and 241:
Udflugt Af Daniel Aschlund Eriksen
Page 242 and 243:
Ellers må vi jo tage dig med, såd
Page 244 and 245:
udad. Vi lå nu et godt stykke ude
Page 246 and 247:
væggene og gulvene, der stammer fr
Page 248 and 249:
væggen og en fin broderet hvid dug
Page 250 and 251:
Under piletræet Af Mette ’Opheli
Page 252 and 253:
væk fra dig?” Julias stemme røb
Page 254 and 255:
Dog kunne hun se, at Julia var her.
Page 256 and 257:
”Nå, det havde jeg ikke bemærke
Page 258 and 259:
”Hej skat, komm’ du ik li’ he
Page 260 and 261:
hende. Hun drejede hovedet for at s
Page 262 and 263:
de sig forbi Dan og trampede ud af
Page 264 and 265:
kede. ”Okay.” Han lå på noget
show all

De 45 bud - Brønderslev Forfatterskole

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?