De 45 bud - Brønderslev Forfatterskole

ømmede sig.
”Hvorfor er du vred, og hvorfor går du med sænket hoved?” Farens
spørgsmål blev hængende et øjeblik, hvor det kun blev mødt af tavshed.
”Kasper… Jeg synes bare, du skal passe på, inden du gør noget, du måske
kommer til at fortryde. Nogle gange kan man have lyst til ting, man ikke vil
stå ved senere, men det er vigtigt, at man kan beherske sig…”. Farens stemme
ebbede langsomt ud, og hans blik dvælede mod Kasper, der end ikke så
på ham. Aldrig før havde han følt sig så misforstået. Da lod faren sin hånd
hvile mod Kaspers skulder, inden han rejste sig og forlod rummet. Tilbage lå
Kasper alene i mørket. Hans øjne blev langsomt fugtige og sved forræderisk.
Kaspers blik sortner, men han vil ikke stoppe. Han kan ikke. Hæst og hvinende
bryder hans konstante vejrtrækning nattens stilhed. Han kan høre
Aksel lige ved sin side, men kan ikke samle sig om at vende hovedet. Han
frygter hvert et øjeblik, at hans krop vil segne. Forude i mørket strækker
jernbanen sig uendeligt hver sin vej, og brødrenes hastighed bringer den hurtigt
tættere og tættere på. Snart vil de være ved målet. Snart vil det være
afgjort. Kasper kæmper for at finde en sidste styrke i sin udpinte krop.
Styrke, han ikke er sikker på, han har. Styrke til at vinde.
Nattens kolde pust stod ind ad vinduet til Kaspers værelse og legede stille
med gardinerne. Månen kastede et blegt, spøgelsesagtigt skær over alt.
Kasper prøvede atter at vende sig i sengen og trække vejret roligt. Hver gang
han lukkede øjnene, dukkede en ny tanke frem af mørket og forstyrrede ham.
Han knyttede sine hænder hårdt og trak vejret dybt. Langsomt lod han sig
glide ud af sengen og satte fødderne på det kolde gulv. En gysen banede sig
vej op gennem hans rygrad, da han rejste sig fra sengen og febrilsk begyndte
at famle efter sine kondisko i halvmørket.
De små dunk fra skosålerne gav genlyd, da Kasper skred ud fra sit
værelse. Målrettet fastholdt han blikket på en bestemt dør. Døren til Aksels
værelse, der allerede stod en smule på klem. Som blev han inviteret indenfor.
Beslutsomt åbnede Kasper ind til mørket. Aksel mumlede, det lød som om,
han hverken sov eller var vågen.
”Aksel …” begyndte Kasper. Overrasket over den beslutsomhed, der lå i
hans stemme. ”Vi skal finde ud af, hvem der er den bedste én gang for alle,!”
Aksel reagerede kun langsomt. I mørket kunne Kasper fornemme en skikkelse,
der satte sig op og så i hans retning.
”Hvad i alverden laver du…” mumlede Aksel. Kasper kunne høre, at han
60