De 45 bud - Brønderslev Forfatterskole

”Godnat,” mumlede Lily og lukkede øjnene. Min brummen fik hende til
at smile, og snart var hendes åndedræt regelmæssigt.
I mellemtiden vandrede mine tanker mod Catherine. Nu havde jeg sandelig
nok penge til at give hende de øreringe. Faktisk kunne jeg købe et par
hundrede af dem, hvis jeg ville. Vi ville jo blive de rigeste mennesker på jorden!
I stedet for at lukke øjnene betragtede jeg Lily. Jeg mærkede noget nyt
løbe gennem mig. Hun lignede faktisk Catherine lidt, nu jeg tænkte over det.
De havde begge brunt hår og … og … Okay, måske lignede de ikke hinanden
så meget. Men de var i hvert fald kønne begge to. Lily flyttede på sig i
søvne og kom derfor til at rykke lidt længere væk. Et frustrerende hul åbnede
sig i mit bryst. Jeg havde lyst til, at hun skulle blive liggende tæt op ad
mig. Forsigtigt rakte jeg armen frem og lagde den om hende, og jeg følte mig
rolig igen, rolig nok til at sove. De efterfølgende drømme handlede om
penge, Lilys armbånd, Catherine og derefter Lily.
Enten var det er vindpust eller Lilys udbrud, der vækkede mig næste morgen.
”Adam! Adam!” Jeg glippede med øjnene og måtte tage mig til hovedet,
da alt pludselig svimlede.
”Ja, hvad er der i vejen?”For anden gang på 24 timer faldt min underkæbe
ned. Alt var væk. Guldet, pengene - og Sandhedsbægeret!
Mit åndedræt blev heftigere. Jeg stirrede fra Lily til jorden, der nu føltes
helt bar.
Lily pressede læberne sammen. ”Åh, jeg vidste det! Det er hende spådomskonen!”
”Jo, tja … ”
”Adam, for pokker!”
”Okay.” Jeg sprang jeg op at stå. Lily så tilfreds ud.
Nu, hvor solen skinnede, var alt mere tydeligt, og de mange blomsters
dufte nåede mine næsebor i en sødme, jeg ikke brød mig om. På trods af
naturens gode humør var mit humør alt andet end godt.
Bank, bank!
Lilys hårde banken ophørte straks, da døren få sekunder efter blev åbnet,
og Madam Rouges spørgende ansigt dukkede frem i døråbningen.
”Giv mig mit armbånd!” hvæsede Lily, før den gamle dame overhovedet
nåede at åbne munden.
”Og bægeret,” tilføjede jeg. ”Vi løste gåden, og nu er alt væk.”
208