De 45 bud - Brønderslev Forfatterskole

Udflugt
Af Daniel Aschlund Eriksen
”Og så har jeg den glæde at præsentere jer for vores nye elev, Pia. Som I nok
alle sammen ved, er Pia er jo lige kommet tids nok til at være med på vores
årlige udflugt, der dette år går til Silkeborgsøerne. Og Pia, du kan sætte dig
ved siden af Nathan her ude på højrefløjen.” Preben slog ud med hånden for
at vise, hvor han mente, og pegede i samme bevægelse på mig. Min mave
krympede sig ved tanken om, at hun skulle sidde ved siden af mig.
Hun kom nærmere, så på mig, satte sig på stolen ved siden af, og så snart
klokken ringede, begyndte hun at snakke.
”Hej! Jeg hedder Pia, men det ved du nok allerede, for Preben har jo lige
sagt det, og jeg kommer fra Hillerød. Altså fra Nordsjælland, ikk’. Det er
bare det mest fede sted i hele verden, ikk’. Men så flyttede vi herover, ikk’,
her er egentligt også ret fedt, på den der lidt bondeagtige måde, ikk’…”
Jeg prøvede på at flytte væk fra hende, længere og længere ud mod kanten
af bordet. Jeg hadede hende allerede. Hun rykkede efter mig, flyttede sin
stol så tæt på mig som muligt og blev ved med at snakke. Nu var hun nået
helt hen til enden af sit eget bord. Hun vippede stolen lidt hen mod mig og
snakkede stadig.
Jeg flyttede lydløst foden hen mod hendes stol og sparkede til benet, så
hun væltede.
”Hov. Ja, jeg har altid været lidt klodset, ikk’.” Hun kom op at stå igen.
”Så det burde egentligt ikke komme som noget chok, vel. Nå, men vi kom
vist fra min oldemors begravelse her i maj, hvor hun ellers var blevet 92,
ikk’…”
Hun blev afbrudt af vores klasselærer, Preben. Det var første gang, jeg
faktisk brød mig om ham.
”Så, nu skal vi simpelthen finde ud af, hvem I skal være sammen med
næste tirsdag, når vi skal af sted. Jeg kan næsten ikke vente! Det virker sådan
her: Man stikker hånden ned i hatten, trækker et tal, ser på tallet og finder
den, der har det samme tal. Enkelt, let og elegant.”
Bifald og enkelte hurraråb fra klassen. Alle vidste, at det var det, Preben
239