De 45 bud - Brønderslev Forfatterskole

lægge makeup og grine fjollet. Høj musik blev presset ud af højtalerne på
Michelles værelse, og hun kunne mærke rytmen forplante sig i sin krop og
få hendes hofter til at bevæge sig i svingende bevægelser. Hele hendes krop
bankede af energi, og hun snurrede rundt og følte sig levende.
”Jeg går lige på toilettet!” annoncerede Pia gennem larmen og lavede små
dansetrin hele vejen ud på badeværelset. Michelle grinede ad hende og gav
sig nynnende til at lægge endnu et lag mascara på sine allerede kulsorte vipper.
Den dunkende rytme skød gennem hendes krop og fik hende til at føle
sig smuk og overlegen …
”Michelle…!”
… og hendes mors stemme ødelagde effektivt fornemmelsen.
”Michelle, kom lige ned!”
”Hvorfor?” Typisk hendes mor at afbryde hende midt i sin jeg-føler-miglevende-ekstase!
I det samme gik døren til hendes værelse op, og ingen andre end en Rose
med store, sårede øjne bag brilleglassene trådte ind.
BANG!
Hun kunne bogstavelig talt høre den buldrende, bragende lyd, det gav, da
hele hendes verden styrtede sammen om ørerne på hende. Hvorfor var Rose
her? Rose skulle ikke være her! Rose skulle ikke opdage, at hun og Pia skulle
til fest, og at Michelle helst ikke ville hænge på ikke-så-festlige Rose …
og for resten heller ikke være sammen med hende lige dén aften. Kunne hun
stadig nå at redde det?
”Rose! Ja, min kusine kom altså ikke alligevel, men jeg ville ikke ringe
og sige det, hvis du nu havde planlagt alt mulig andet.”
”Aha.” Rose lagde armene over kors. ”Hvorfor spiller du så musik og
springer rundt i dit festtøj som en hare i hypermode?”
’Hare i hypermode’. Den var god. Roses humor var bedst, når hun var
såret eller ked af det og ville dække over, hvordan hun virkelig følte.
”Jeg … havde bare lige lyst.”
I det samme kom Pia springende ind på værelset og skreg højt: ”Så er det
tid til at feste…!”
Og nu har vi så officielt fået fastslået, at hvide løgne er noget virkelig
skidt. Michelle sukkede slagent. Hvem havde sagt noget om dårlig timing?
”… bare lige lyst til at gå i byen med Pia,” mumlede hun og så ned.
Pias gråblå øjne flakkede fra Michelle til Rose med et enkelt hævet øjenbryn
og en sjov grimasse. Det var nogenlunde det samme udtryk, hun havde,
når deres fysiklærer spurgte hende, hvad en ion-forbindelse var. Roses øjen-
143