De 45 bud - Brønderslev Forfatterskole

aldrig dansede igen, Matthias. Hun mistede modet. Hun har ikke engang fortalt
mig, at hun har danset.”
Matthias fløjtede igen.
”Ved din far det ” nærmest hviskede han. ?
”Måske, måske ikke, men hvis han ved det, har han helt sikkert fået hele
historien og er enig med min mor. Hun har en speciel evne til at overtale folk.
Hun overtalte også altid mig, da jeg var yngre. Engang, da jeg skulle til fastelavn,
ville jeg gerne være Spiderman, men jeg endte i en lyserød prinsessekjole
i stedet.” Lisbeth grinede lidt ved mindet.
”Jeg har tænkt mig at vise hende billedet og prøve at overtale hende på
den måde. Spørge hvorfor hun ikke har fortalt mig det,” sagde Lisbeth.
”Hun gør det bare, fordi hun holder af dig. Hun vil ikke have, at du bliver
skuffet ligesom hende.” Matthias’ blik hvilede på Lisbeth. ”Du vil virkelig
gerne det her, hva’?”
Lisbeth nikkede og mærkede en klump i halsen. Tænk, hvis det ikke
kunne lade sig gøre.
”Hvis jeg ikke får lov, løber jeg hjemmefra,” sagde hun og kneb læberne
sammen.
Matthias trykkede på stopknappen i bussen og gjorde sig klar til at stå af.
Lisbeth lod fotoalbummet glide ned i sin taske.
”Tænk, at sådan et lille billede måske ender med at betyde noget stort .”
Matthias lagde hovedet på skrå. ”Jeg håber, vi ses på tirsdag, Lizzie. Jeg
håber, din mor giver dig lov.”
Lisbeth smilede. Det gjorde hun også.
108