De 45 bud - Brønderslev Forfatterskole

til Zahrah og hev hende i ærmet.
”Maisa, jeg er lige i gang med at snakke med en af Hassans skolelærere.
Smut ind på værelset igen.” Hun sagde det med en kærlig stemme og kyssede
den lille pige på panden. Inden Maisa vendte sig om, kiggede hun på
Holger med store, mørkebrune øjne og sendte ham et lille smil. Hun vendte
sig og gik.
”Det må De undskylde. Min datter, hun er lige blevet 5.” Zahrah smilede,
men hendes ansigt vendte hurtigt tilbage i de bekymrede folder. ”Vi har brug
for de penge, Hassan tjener. Men jeg skal nok snakke med ham. Det lover
jeg.” Hun kiggede direkte ind i Holgers blå øjne, og han slog blikket ned i
jorden. Zahrah kiggede væk.
Tavsheden hang som en hyletone i den lille lejlighed. Holger rejste sig og
gik.
Hassan sad på sin stol ved kasse nr.2. Klokken var snart syv, han fik fri om
et kvarter. Et enkelt Schuss lød ovre fra dørene, og han vendte sig om med et
sæt. Det var den gamle mand igen. Hassan iagttog, hvordan han gik hen til
de forskellige ting i butikken. Tog kartoflerne op i kurven, broccolien, farsen.
Han slæbte den tunge kurv op til kassen. Hassan smilede og scannede
de forskellige varer ind.
”Er det ikke lidt sent til aftensmad?” spurgte han i et let tonefald.
”Maden render jo ingen vegne, og jeg havde en masse jeg skulle rydde op.
Der ser herrens ud derhjemme.”
Hassan grinede uden at se op fra pengebeholdningen. På rullebåndet
kørte et lommeur i mat sølv forbi. Hassan kiggede op.
”Hov, De har glemt Deres ur?” sagde han men nåede blot at se antydningen
af et lille smil fra den ældre mand, inden han med et Schuss forsvandt
ud af Brugsens døre.
227