De 45 bud - Brønderslev Forfatterskole

Gemmeleg
Af Sascha Bang Fuglsang
Rundt om dem, var der kun et dunkelt mørke. Den eneste lyd, man kunne
høre, var lyden af gruset, der knasede under deres sko, og vinden der hylede
i træernes toppe. En gren knækkede i nærheden.
”H-hvad tror du, det var?” stammede Søs.
”Det ved jeg ikke, og jeg har ikke lyst til at finde ud af det,” svarede Liva
og hev Søs i armen for at få hende til at gå videre.
”Tror du, der er en vampyr i det der hus?” spurgte Søs.
”Det ved jeg ikke. Men der er jo alle rygterne om korsene i haven, og om
lyset, der altid er tændt om natten?” svarede Liva.
”Hvad nu hvis, der er? Hvad gør vi så?”
”Stikker af?” Liva smilede.
Resten af vejen gik de tæt op ad hinanden, i stilhed.
Endelig kom de til en lysning. Midt i lysningen lå et lille træhus. Der var
ikke lys i nogle af vinduerne, og huset stirrede mørkt og dystert på dem. De
bevægede sig langsomt om i haven, og bag et stort grantræ anedes konturerne
af to mørke skygger. Det var ikke til at tage fejl af, det var to kors.
”Så passer det altså.” hviskede Liva.
”Skal vi stadig gøre det?” spurgte Søs. Hun kiggede på Liva, der stod som
forstenet og stirrede på korsene.
”Ja, jeg vil finde ud af om der virkelig bor nogen eller noget i det hus.”
Liva vendte sig mod huset. Hun gik hen mod døren med beslutsomme skridt.
Liva lagde sine varme, klistrede hænder på det kølige messinghåndtag. Hun
tøvede men åbnede så døren hurtigt. Hun trådte forsigtigt ind i den mørke
opgang, prøvede at lave så lidt larm som muligt. Man kunne ikke se så meget
i det dunkle mørke, men man kunne ane, at der hang en enkelt frakke på en
knage. Rummet var malet i brunlige nuancer, og der var en ækel stank af
noget råddent.
Liva vendte sig om mod Søs, der var gået indenfor, og lukkede stille døren
bag sig. Det gav et lille klik, da den lukkede, og det gav et ryk i dem begge.
De kom ind i et lille køkken med skakternet linoleumsgulv. Der stod et
109