De 45 bud - Brønderslev Forfatterskole

Dukkebarn
Af Josephine Buhl Christensen
Emily havde lukkede øjne. Havets brusen susede for hendes ører, og den
hårde, kolde efterårsvind slog mod hendes ansigt. Hun elskede at være på
stranden,hvor hun kunne fylde sine lunger med den friske luft. Hun stod og
tænkte tilbage, prøvede at komme i tanker om det, der var sket. Hun kunne
se et ansigt for sig, et smukt pigeansigt, som hun havde savnet forfærdeligt
de sidste tre måneder. Det lød, som om en let brise hviskede pigens navn i
Emilys ører; Cecilia. Det var længe siden Emily havde set hendes ansigt for
sig så tydeligt. En stor bølge skyllede ind på stranden og dækkede hendes
fødder med vand. Hun slog øjnene op med et sæt, brummede irriteret og trak
sig væk fra vandkanten med gennemblødte sko og strømper. Selvom hun var
blevet afbrudt, vendte hendes tanker hurtigt tilbage til Cecilia ,til trods for at
det gjorde ondt at tænke på hende. Og på at hun ikke var her mere.
Emily betragtede, hvordan bølgerne slog mod hinanden. Solnedgangen
fik det til at lyse op i et rødligt skær. Hun og Cecilia plejede at gå lange ture
langs stranden om aftenen. Det smertede i hendes bryst, mens hun tænkte tilbage
på alt det, som hun ikke kunne lægge bag sig. Hun hadede sig selv for
ikke at have gjort noget, da Cecilia havde brug for hende. Hvis hun havde
handlet anderledes, ville Cecilia måske stadig være her. Hun knyttede hænderne
og mærkede en varm, boblende fornemmelse indeni, da hun huskede
tilbage på, hvordan pigerne fra klassen havde behandlet Cecilia. De havde
kaldt hende nogle forfærdelige ting, ydmyget hende foran alle andre og
skubbet til hende. Læreren havde hånet hende, bare fordi hun ikke var lige
så god til matematik som de andre i klassen. Den boblende fornemmelse
indeni blev værre, som når en gryde koger over, da hun kom i tanker om
dengang Cecilia fortalte læreren om hendes interesse for at tegne og male.
Han havde bare rystet på hovedet og leet af hende, troede ikke på, at hun
kunne, troede ikke hun duede til noget. Han havde endda kritiseret hendes
billeder, da hun viste dem til ham for at bevise, at hun godt kunne. Emily
havde aldrig før følt sig så vred som dengang. Tænk at kritisere Cecilias billeder.
De var ellers helt unikke, de var perfekte, fulde af de flotteste farver.
43