De 45 bud - Brønderslev Forfatterskole

Pigen med stofblomsten
Af Zakiya Ajmi
Kære Rebekka. Håber du får en god dag. Hvis du keder dig, kan du jo gå på
opdagelse. Gården ser hyggelig ud. Vi ses i aften. Knus mor. Mors skrift var
ujævn med spidse kanter. Sådan skrev hun, når hun havde travlt. Jeg så for
mig, hvordan hun tyve minutter i mødetid stak ned i sine sorte, høje hæle fra
H&M, trak op i ærmet på sin nålestribede habitjakke og brummede misfornøjet
af uret. Som om det med vilje gik for hurtigt for at stresse hende. Så
passerede hun mit soveværelse og kom i tanke om, at hun havde en datter.
Hun ledte med øjnene efter en kuglepen på det rodede køkkenbord og skrev
en hilsen på bagsiden af en gammel huskeliste. Så løb hun ned ad trappen og
bandede, da hun snublede. Sådan havde hun i hvert fald gjort, før vi flyttede.
Jeg var vågnet til lyden af en stædig banken fra nabolejligheden. Mit
Mickey Mouse-vækkeur stod på en halvt udpakket flyttekasse og smilede til
mig.
“Godmorgen,” havde jeg hvisket og var gået ud i køkkenet. Det var der,
sedlen lå. På køkkenbordet ved siden af en dyb tallerken og en pakke cornflakes.
Jeg fandt tøj i en flyttekasse og løb ned ad bagtrappen. Gården så ret hyggelig
ud. En græsplæne med små stier. Et klatrestativ, et tørrestativ. Der var
også to små mål og en flad fodbold. En pige med en stor stofblomst i håret
sad på en bænk og svang sine blege ben frem og tilbage i den smule sol, højhusene
lod slippe ind. Da hun fik øje på mig, vinkede hun. Jeg tøvede. Så
gik jeg tilbage op ad trappen.
“Kom her!” Det var naboen. Hende, der havde banket. Hun stod i døråbningen
til sin lejlighed. “Bare et øjeblik.” Hendes hæse stemme druknede i
savl. Hun rakte en fed, leverplettet hånd ud mod mig. Med den anden hånd
kløede hun sig på sin halvskaldede isse. Hun lugtede også. Af gammel sved.
Jeg rystede på hovedet.
“Kom nu,” sagde hun.
Jeg låste op til min lejlighed og gik ind. Stillede mig ved køkkenvasken
198