De 45 bud - Brønderslev Forfatterskole

”Jeg tror ikke, hun gider mig.”
”Og?”
”Jeg gider godt hende… Eller hvad man nu siger.”
Jacob så lidt på ham, som om han tænkte sig om.
”Hvorfor kan du lide hende?”
”Fordi hun er herrelækker og sød!”
”Mhmm. Det må du ikke sige til hende.”
”Hvad mener du?”
”Hvis du siger det dér til hende, gider hun da slet ikke. Så bliver du uinteressant.”
”Det er ikke rigtigt. En af de andre drenge fra min klasse sagde noget lignende
forleden dag, og hun grinede bare af det.”
”Er det det, du gerne vil have ud af det?”
”Nej selvfølgelig ikke. Du ved jo godt, hvad jeg mener, ikke!”
”Du skal bare snakke med hende.”
”Men jeg ved ikke, hvad jeg skal sige!” Aske slog fortvivlet ud med hænderne.
”Spørg hende, hvad hun er god til. Spørg hende om hende selv, så hun får
lov til at fortælle. Hun skal føle, at hun er vigtig, og at du gider lytte til
hende. Hvis du bare sidder og glor på hende, tror hun jo bare, at du vil i bukserne
på hende. Og selvom det er tilfældet, skal hun ikke have det at vide.”
”Det er så ikke tilfældet … Men tak for hjælpen.”
Jacob gjorde honnør og gav ham et stort grin.
”Skulle det være en anden gang, Ask.”
”Lad være med at kalde mig det!”
Jacob havde allerede vendt sig om og svarede ikke.
Da han endelig nåede cykelstativet ved klubben, havde han taget sin beslutning.
Han trådte ind ad døren, og lugten af kage slog ham i møde. Et eller
andet med chokolade og banan. Han så sig om efter Melina og fik øje på
hende i et hjørne helt alene. Hvor heldig havde man lov at være? Da han kom
tættere på, så han, at hun sad med et stykke kage. Hun så op på ham.
”Tag lidt kage!”
”Ellers tak,” mumlede han. Han var slet ikke sulten.
”Dit valg. Det smager ellers totalt godt.” Hun trak på skuldrene.
Aske rømmede sig, men sagde ikke noget. Det var svært. Hun var svær at
snakke med. Han ville helt sikkert dumme sig.
”Øh,” prøvede han og hostede.
32