De 45 bud - Brønderslev Forfatterskole

egyndte at vugge frem og tilbage. ”Jeg kan ikke lide det. Jeg vil ikke høre
det. Gå. Tag mig hjem og gå med dig.”
”Billy, jeg bliver –”
”Gå!” råbte han.
Alting falmede omkring ham, og Fabulas ansigt blev som et maleri i regn,
og snart flød farverne sammen for at blive til nye, der formede hans værelse.
Han havde gåsehud, og han sad i sin seng, trykket ind i det hjørne, hvor
Fabula plejede at sidde og fortælle.
Han holdt sig for ørerne og kneb øjnene sammen. En vuggende fornemmelse
tog over, og sengen rokkede under ham. Det susede for hans ører,
imens han knugede og løsnede sine hænder. En ild steg op fra hans mave, og
røgen fik ham til at hoste og hulke. Det kløede i hjertet, bag huden, og han
prøvede at rive det ud, for det var som om dét ville stoppe alle billederne.
Han blev ved med at hoste, og en kvalmende fornemmelse lukkede hans
hals i et par sekunder, før noget, der føltes varmt, ramte hans hånd. Han
åbnede øjnene, og så på en substans, der mindede lidt om ketchup.
En underlig saltet lugt ramte ham, og han lænede sig frem på sine knæ,
imens han støttede med hænderne, og tømte sig ud over sengebetrækket.
”Mor,” kaldte han. ”Mor!”
”Hvad er der, Billy, hvorfor kalder du - Billy!” Hendes rædselsslagne
skrig isnede hans hjerne, og hans hulk blev forstærket.
Billy lænede sig frem og faldt om på gulvet.
Fabula gik ved siden af den rullende seng, og hendes øjne glimtede ned til
ham, imens læger løb frem og tilbage omkring dem. Nogle gange rakte en
hånd igennem hende og ned til ham, klappede ham på håret, eller mærkede
hans pande.
Men hun var den eneste, han lagde mærke til. Og så hendes ord.
”Det er snart overstået,” lovede hun.
80