De 45 bud - Brønderslev Forfatterskole
De 45 bud - Brønderslev Forfatterskole
De 45 bud - Brønderslev Forfatterskole
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Livet er en træbom<br />
Af Katja Nilsen<br />
”Hold balancen, Michelle!”<br />
<strong>De</strong>t kan hun sagtens sige. Michelle rejste sig fra madrassen, der havde<br />
afbødet hendes fald. Hun behøver ikke balancere en halv meter oppe i luften<br />
på en træbom, der ryster værre end Rose, når hun skal fremlægge.<br />
Hun gik med værdige skridt ned bag den lange række af teenagepiger<br />
klædt i korte shorts eller joggingbukser. <strong>De</strong> stod alle i kø bag den åndssvage<br />
balancebom, som deres optimistiske klasselærer, der i daglig tale blev kaldt<br />
’Miss Bruncreme’, havde bestemt, at de alle sammen skulle over. <strong>De</strong>t var for<br />
fjollet, at de skulle gøre det. <strong>De</strong> gik jo ikke i første klasse mere, vel?<br />
Forhindringsbaner var rigtig sjove, indtil man blev tolv. Så var en træbom<br />
pludselig bare en træbom igen. Miss Bruncreme ville ikke acceptere, at hun<br />
ikke kunne komme over.<br />
”Michelle, prøv igen. <strong>De</strong>t er slet ikke så svært, som du tror. I virkeligheden<br />
er det meget enkelt. Men du bliver nødt til at tro på dig selv.”<br />
Michelle sukkede og gik med tunge skridt hen forrest i køen. Miss<br />
Bruncreme havde det med at forveksle en kedelig skoledag med en episk<br />
film og brugte utallige klichéer, når hun skulle opmuntre sine snart ret modløse<br />
elever. Måske var det, fordi hun, som alle andre også kedede sig og prøvede<br />
at bilde sig selv ind, at det var en episk film, og at der var en mening<br />
med det hele. <strong>De</strong>t ville være rart at kunne tro på.<br />
”Lad være med at være bange, Michelle,” kvidrede Bruncreme med sin<br />
sædvanlige, optimistiske peptalk-stemme. ”Du behøver ikke hoppe ned til<br />
den ene eller den anden side, når du bliver nervøs. Du skal bare finde balancen.”<br />
<strong>De</strong>t kan hun stadig sagtens sige, var Michelles sidste tanke, før hun igen<br />
med rystende fødder trådte op på den usikre, lysebrune bom, der hang over<br />
to bløde madrasser. Hun holdt armene ud til siden som en imitation af en<br />
professionel linedanser og gik forsigtigt et skridt frem. Bommen rystede let,<br />
da hendes fod atter en gang berørte den, og hun skælvede. <strong>De</strong>t var ikke, fordi<br />
der var særlig langt ned, og desuden var det blødt at lande. Hun havde ikke<br />
140
Change language