De 45 bud - Brønderslev Forfatterskole

given lejlighed for at demonstrere sit, noget tvivlsomme, sangtalent, og det
var grund nok til at lege. Samtlige gæster vandrede altså rundt mellem hinanden
til lyden af tonerne fra 53 mere eller mindre utrænede stemmebånd,
dog med undtagelse af Bittens, da hun formentlig stadig befandt sig bag den
lukkede køkkendør.
Lotte var imidlertid travlt beskæftiget med legen, mens hun afventede det
oplagte tidspunkt til, i forvirringen at smutte hen og fjerne den uvelkomne
gave. Hvis det lykkedes, ville sejren være i hus.
Hun var i gang med ´Det var en lørdag aften´ for syvende gang, da noget
forstyrrede hendes skadefro følelse. Det var Vibeke, Pouls søster, der havde
valgt dette irriterende tidspunkt til at få et hosteanfald. Lyden fangede de
fleste gæster opmærksomhed, og snart var legen sat i stå. Lotte knugede
hænderne, så hendes lakerede negle borede sig ind i håndfladerne, mens
knoerne blev helt hvide. Hun åbnede munden for at forsikre selskabet om, at
legen ikke var slut endnu, da hun mærkede et host slippe ud, hvorefter hendes
øjne blev slørede af sviende tårer. Hendes hånd fór op til ansigtet, da det
gik op for hende, hvorfor rummet var fyldt med røg. Tærten! I tre skridt var
hun henne ved gavebordet. Gaven, den måtte væk, inden Regitze kunne nå
at forhindre hende. Hun kæmpede sig gennem kaoset af løbende og skrigende
mennesker, som pænt måtte tage imod de skub hun brugte som våben til
at bane sig vej. Gaven var der stadig. Hun tog den under armen, satte kurs
mod udgangen og skulle lige til at forlade det rygende forsamlingshus, da
hun gennem den tætte tåge fik øje på en skikkelse i vindueskarmen ved det
åbne vindue. Personen var slank og håret gik til under øreflipperne. Lotte
genkendte hende som Anelise.
Anelise så ud til at ville springe ud ad vinduet, men tøvede. Det samme
gjorde Lotte. Skulle hun hjælpe hende eller sikre sig selv og gaven? Inden
hun nåede at træffe en beslutning, hørte hun en stemme bag sig:
Lotte vendte sig om til synet af Regitze, hvis udseende mindede hende om
en gal pandabjørn, med sin makeup drivende ned ad kinderne.
”Hvad er det du laver, Lotte?” spurgte hun med et forarget blik på gaven.
Hun nærmede sig Lotte, som holdt pakken i et jerngreb. Pandaen rakte ud
efter gaven, og da det ikke lykkedes at få den i sin varetægt forvandledes det
forargede udtryk til en aggressiv mine. Lotte blev grebet af panik. Hvis
Regitze fik fat i gaven, var alt håb ude. Hun måtte gøre noget. Få gaven ud
af huset . Hun tog et resolut tag i gavebåndet. Det var hendes eneste mulighed.
Hun svingede armen og mærkede gaven slippe ud af hendes hånd i retning
af vinduet. De to kvinder stivnede i et åndeløst sekund, da gaven ramte
40