De 45 bud - Brønderslev Forfatterskole
De 45 bud - Brønderslev Forfatterskole
De 45 bud - Brønderslev Forfatterskole
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Seiko satte sig, nærmest flåede det ru sand op.<br />
Han blev ved med at grave, selv om det begyndte at gøre ondt og huden<br />
flossede på fingerspidserne af det hårde arbejde. Et enkelt sted blødte det<br />
under neglen.<br />
Snart havde han gravet så meget, at han måtte bøje sig for over, for at<br />
kunne fortsætte. Han gispede, da han fik fat i noget. Havde han endelig nået<br />
kanten af den gennemsigtige væg? Ville han snart kunne røre hende, han<br />
havde drømt om så længe?<br />
<strong>De</strong>r var noget galt, det kunne ikke være glas. Seiko slap genstanden og lod<br />
sit forventningsfulde blik undersøge det.<br />
Skuffelsen dolkede ham nærmest i ryggen, mens tårerne pressede sig på.<br />
<strong>De</strong>t var en rod fra træet. Han rejste sig. Kiggede på pigen. Vandet gik hende<br />
til hofterne.<br />
Tårerne løb ikke længere ned af de rødmende kinder, men alligevel havde<br />
hun et sørgmodigt udtryk i ansigtet .<br />
Seiko behøvede ikke en gang at sige noget, hun vidste hvad han mente, da<br />
han undskyldende sænkede hovedet.<br />
Han lagde en hånd på glasset. <strong>De</strong>t var koldt. Hans varme ånde duggede<br />
ruden.<br />
Også pigen lagde sin spinkle hånd det samme sted, på den anden side. For<br />
et øjeblik glemte de vandet.<br />
<strong>De</strong>t var først da han bemærkede, at vandet nu nåede hende til navlen, at<br />
han begyndte at gå i panik igen.<br />
Adrenalinen pumpede gennem hans krop. Han knyttede næven og hamrede<br />
den mod ruden. <strong>De</strong>r skete intet.<br />
Så slog det ham.<br />
<strong>De</strong>r havde været en sten ved foden af træet. Igen løb han mod træet, løb<br />
rundt om det, til han fandt den hårde, grå klump og løftede den op i sine<br />
arme. Pigen bevægede sig over i hans retning, langs glasset, skiftevis gående<br />
og svømmende, med forvirringen malet i ansigtet. Hun gav sig til at råbe<br />
lydløst igen. Vandet nåede hende til brystet.<br />
Seiko tog en dyb indånding, bevægede sig over mod glasset. Hævede stenen<br />
over hovedet og hamrede den mod ruden, blev ved indtil glasskårne<br />
begyndte at falde til jorden. Flere af dem skar ham i hånden på vej ned. Et<br />
slag mere og han ville være igennem.<br />
Vandet kom hurtigere, end han havde regnet med, skyllede ind over ham<br />
som en stor, lyserød flodbølge. Knoerne på den højre hånd blødte.<br />
Han mødte hendes blik gennem hullet. Hun smilede.<br />
27
Change language