De 45 bud - Brønderslev Forfatterskole

Kære Dagbog.
Jeg modtog et opkald i går aftes, og gæt hvem det var fra?
Mandag, d. 23/04 - ’09
Han ringede! Og jeg, som troede, at alt håb var ude!
Han sagde, at han gerne ville mødes med mig, i parken. Måske kan han
huske noget mere?
Åh, jeg håber sådan, at det hele vil gå godt… Jeg skal nok få ham til at
huske! Mit håb er lige vokset til det tredobbelte!
Ønsk mig held og lykke!
__________________________________________________________
Kære Dagbog.
Tirsdag, d. 24/04 - ’09
Vi sad sammen på den hvide parkbænk, da han trak et lille avisudklip frem
fra sin inderlomme. Han bad mig læse det., men jeg fandt aldrig ud af hvorfor.
Syntes han bare, det var en morsom tilfældighed?
I avisudklippet stod, at en 35-årig mand var blevet dræbt i en bilulykke. Jeg
sagde, at det næsten var ligesom den ulykke, han var blevet ramt af.
Det pudsige ved artiklen var, at den afdødes kone også var i 30’erne, og hed
fuldstændig det samme som jeg. Stakkels kvinde. Hun må have været gået
fuldstændig i chok. Godt, det ikke er mig…
Jeg forstår dog stadig ikke, hvorfor han gentagende gange bad mig om at se
ordentligt på ham og blev ved med at sige, at han ikke var min mand. Der er
tydeligvis lang vej igen, før vores forhold bliver som før.
Det er synd for ham, at han må igennem så meget. Det bliver en hård kamp,
men i sidste ende ved jeg, at det nok skal lykkes. Jeg skal nok vinde hans
hukommelse tilbage, koste hvad det vil.
139