De 45 bud - Brønderslev Forfatterskole

”Den er lidt over tre,” svarede Lena og kastede et hurtigt blik op på ham.
Han nikkede bare og satte sig så til at skrive, noget han ellers aldrig gjorde.
Efter han havde siddet der i to timer og bare skrevet, rejste han sig for at gå
ud og lave mad.
”Er du sikker på, at du får nok søvn, Mikkel?” spurgte Lena, da de havde
spist, ”du virker meget træt hele tiden.
”Jeg har det helt fint,” mumlede han. Lena var ikke overbevist.
Vanessa afbrød hendes tanker, ”Tager du af bordet, Lena?”
”Nej, det gør jeg,” sagde Mikkel, uden at kigge på dem, og de andre gik
tilbage til sofaen.
”Tror du han er okay?” spurgte Lena, da de var udenfor hans høreevidde,
”jeg mener, han er altså lidt underlig.”
”Der er sikkert ikke noget,” svarede Vanessa og fortsatte med at læse sin
bog.
Da vi tog hul på uge tre, begyndte vi alle at blive mere rastløse. Følelsen af
at være indespærret i en sort boks var ved at tage overhånd, og man følte, at
det blev sværere at trække vejret. Man havde allermest lyst til at rulle gardinerne
fra til en lys sommerdag og bare løbe. Og føle himlen over sig som et
uendeligt tomrum. Her lå den, som et tæppe over et fuglebur, for at narre
fuglen til en falsk søvn. Vi havde mistet fornemmelsen af at tiden gik, og det
var svært at tro på, at der på samme tidspunkt myldrede folk rundt i gaderne
hjemme i Seattle. Lena kastede et hurtigt blik hen på Flemming, han havde
ikke længere det glade morfar blik i ansigtet. ”Vi nåede til starten på den
fjerde uge …”
”Gider du godt holde op med det der, Mikkel,” Vanessa skar ansigt og skulede
olmt til ham.
”Med hvad?” spurgte han forskrækket, som om hun lige havde vækket
ham af en god drøm.
”Med at være så nedtrykt hele tiden. Hvad er der galt med dig?” hvæsede
hun.
”Ikke noget,” mumlede han, og kiggede ud ad vinduet, ud i ingenting.
”Jamen du er kedelig, og det påvirker også os andre, at du ved det.” Han
sagde ingenting, fortsatte bare med det, han skrev på. Han var tydeligvis
fuldt opsat på at ignorere hende, det bedste han havde lært. Lena lagde hånden
på Vanessas skulder, men hun slog den af sig, og skulede op til et stort
170