De 45 bud - Brønderslev Forfatterskole

at holde mundvigende nede, da hun helt upåvirket tiltalte den forpustede
skikkelse.
”Din...” Han pustede tungt ud og tog en dyb indånding, før han fortsatte.
”Nyd du det bare. Det er kun dine heksekræfter, der gør forskellen Selv er
du jo bare en tøs!”
Aja vendte brat om på hælene og bemærkede smerteligt fraværet af langt
hår til at hvirvle om sit hoved, hvilket bare understregede hans ord. Det var
forbudt for troldkvinder at lade håret vokse, hvor imod mandlige magikere
ikke måtte klippe det kort. Det var et stempel, et brændemærke om man ville.
Så kunne alle kende én på lang afstand. Kort efter hun kom til byen, havde
hun opgivet at gå i kjoler. Chikanen havde ikke været så slem i den lille flække,
hun boede i før, men her i storbyen var magthaveren så tæt på, at alle
holdt afstand af frygt for at blive blandet ind i hendes situation. Når hun
holdt sig til bukser og skjorter, lignede hun på afstand blot en almindelig
dreng, og det gjorde det nemmere at færdes i gaderne.
Simon drejede øksen en halv omgang i hånden og stirrede afventende på
den foroverbøjede Tor. Aja beundrede den bredskuldrede mand, der blot virkede
endnu større, når han stod i den snævre dør. Et øjeblik blev hun i tvivl,
om han overhovedet kunne komme ud ad den.
Simon tog, hvad der lignede et spraglet halstørklæde af, og afslørede et
patchworkflag syet sammen af alle mulige stykker stof. Kønt var det ikke,
men det havde betydning. Hver en farve eller mønster var et folkeslag, der
led under regentens diktatur, og uanset hvor forskellige de var, så kunne de
samles og finde ligemænd under denne fane. Aja holdt meget af den blomstrede,
grønne lap og havde udnævnt den til at være magikernes.
Hun skævede til Tor, idet han med roligere vejrtrækning rettede sig op.
”Vi må se at komme videre,” bemærkede Simon, idet han vendte siden til
og kantede sig ud ad døren.
Aja lænede hovedet bagover. Med næsen pegende mod det mørkeblå skyhav,
betragtede hun muren og dens beskyttere. Soldaterne på toppen vendte lige
nu front mod gården på den anden side. Den lille gruppe listede ind i borgens
skygge. Ud over hende og Tor havde yderligere fem personer, hun ikke
kendte, sluttet sig til Simons gruppe, og der var mindst et dusin lignende
grupper fordelt rundt om borgen. En klokke dundrede fra kirkens tårn.
Elleve gange drønede de store messingdele sammen. Soldaterne stirrede
dvaske ud over byen og vendte sig så for at kravle ned fra deres post. I
samme nu vagterne forsvandt ud af synsvidde, sendte Tor og en lavstammet
82