De 45 bud - Brønderslev Forfatterskole

Hvad var det, var det mon…? Hun kom til enden af trappen og famlede
sig gennem rummet for at finde noget lys. Hun ramte noget hårdt, det måtte
være et bord, hun lod hånden glide hen over det, og fandt en lille æske. Hun
åbnede æsken. Det var tændstikker! Hun tog en af dem op og prøvede at
tænde den. Hendes hånd rystede så meget at tændstikken knækkede. Hun tog
hurtigt en ny op af æsken og håbede på, at den ville tænde.
Den ene lille tændstik oplyste næsten hele rummet. For foden af trappen
lå en ældre mand. Hans rynkede ansigt var gråt og livløst i den dunkle belysning.
Han havde kun sort tøj på, bortset fra nogle grå mønstre, der var syet
ind i hans uldne sweater. Liva gøs ved synet af hans lange gule negle. Han
holdt en blodrød bog ind til kroppen med sin ene knoglede hånd. Liva gik
varsomt hen for at se nærmere på bogen. Da hun kom tættere på, kunne hun
se de små guldmønstre, der var vævet ind i bogen på kryds og tværs. Den
lille bog havde en dragende, nærmest magnetisk effekt på Liva. Hun fjernede
forsigtigt hans kolde hånd og tog bogen. Derefter lagde hun den lille æske
med tændstikkerne i sin bukselomme og styrtede op ad trappen.
Da hun kom op i stuen, skulle hun lige til at løbe videre mod udgangen,
da hun kom i tanker om Søs. ”Søs! Kom, hvor du end er så kom, skynd dig!”
råbte Liva, så højt hun kunne.
***
Søs sad oppe på loftet. Hvor blev Liva af? Hvornår kom hun?! Hun hørte
svagt en stemme råbe hendes navn. Det lød som… Liva! Hvad var der mon
sket?
Søs sprang op og åbnede lemmen og snublede næsten hele vejen ned ad
trappen. Hun åbnede døren til stuen og sprang ind i rummet. ”Hvad er der
sket?! Var der en vampyr?” Råbte hun panikslagent. ”Ja!” nikkede Liva og
greb fat i Søs’ arm og trak af sted med hende. ”Kom så! Ud! Ud!”
Søs, der ikke rigtigt så, hvor hun løb, væltede over en dunk med noget i,
da de kom ud i køkkenet.
”Av!” Hun kiggede på sit knæ, hvor der var kommet en kæmpe hudafskrabning.
Liva lugtede til væsken, der var løbet ud på gulvet. ”Det er petroleum!”
udbrød hun. Liva tog æsken op af lommen, tog en tændstik frem og tændte
den. ”Løb ud af huset Søs!” Søs tøvede ikke. Hun rejste sig og løb, alt hvad
hun kunne. Liva smed tændstikken på gulvet. En kæmpe flamme stod op.
Liva løb ud. De løb langt nok væk fra huset til, at de stod på sikker afstand.
”Det var tæt på.” sagde Søs forpustet.
112