Jørgen Olafsen-Holm: Bolsøyboka 2 - Romsdal sogelag

325
4. Med gaardens skog har han ei at befatte sig uden til brændefang
og reparation, men kan hugge 8 favne birkeved aarlig til
forhandling. Tjære tillades han av stubbe og røtter at brænde
en ½ læst aarlig, men hvad mere tage svarer han skogleie efter
tjæreprisen.
5. Til enken Brit Aarø svarer han aarlig i kaar saa lenge hun lever
½ tønde sædeaker til havre og kofoster, men til at drive kaaret
svarer enken saa lenge hun er i stan til at arbeide.
6. At oprette kvernhus eller møllebruk i elven er ham aldeles forbuden.
15/12 1779 tgl. 19/6 1780.
Captain v. Klingenberg ser ut til å ha vært en mann som vilde
ha greie på sine ting. Ikke før er han ferdig med naboene på den
ene side vender han seg til den annen og krever greie byter mot
Eikrem. Atter blir det stor bytgang som for helhetens skyld og de
mange gamle stednavn tas med:
,,Anno 1779 var undertegnede Hans Micael von Klingenberg som
eier av gården Aarø, tilligemed leilendingene på denne gård Ole, Jacob,
Arne og Anders, samt enkens søn på indre Aarø, Otter Sivertsøn på
den ene side og eierne av gården Eikrem, Knut Arnesøn, og lensmandsenkens
tvende ældste sønner Iver og Erik Ingebriktssønner på
den anden side, tilligemed tvende vidner bondemann Jørgen Torsteinsøn
og soldat Arne Pedersøn Mork. forsamlede for at gjennemgå
grenseskillet mellem disse garde og at fornye de gamle merker, samt
hvor fornøden gjeres at sætte nye, på det ingen av parterne for eftertiden
skulde gjøre hinanden noget forfang, hvorpå vi samtlige gik
gjennem gårdens merker og blev venlige og velforligte, med følgende
merker:
Ved søen nyder gården Eikrem fri nøstrum og lunde plat for
tømmer og brænde ligesom forhen, samt kjørselvei gjennem Aarøhagen
som nu er indhegnet til eng, den øvrige del av bemeldte hage bliver
som den er uforanderlig til benyttelse såvel for Ytre Aarø som Eikrem
at græsse deres kalve udi. Ingen av parterne må mere deraf indlægge
til eng uden ny forening.
Den gjerdesgård som nu er mellem deres eng og mark efter
høieste bakkerøren lige ned til Storbakbrauten blir et stedsevarende
bytte hvor en stor firkantet sten skal kors isrettes på den øverste kant,
hvorfra det går i lige linje efter øverste merker til et fyrretræ inden
i Saghaugen, hvilket ble kors i hugget på begge sider, videre derfra
til et fyrretræ i bemeldte haug i lige linje hvilket og blev korset på
begge sider, udi linje derfra til et fyrretræ ud og nedfor Eikrems sæter,