Jørgen Olafsen-Holm: Bolsøyboka 2 - Romsdal sogelag

450
såkalle forberedende herredskommisjon, som skulde foreta befaring av
hvert enkelt gårdsbruk, enten i samlet kommisjon eller ved en eller
flere av medlemmene.
For Bolsøy var medlemmene av denne kommisjon som før nevnt
Ths. Talseth, Ole Tolaas, Løve A. Eide, Peter A. Møller og Kristen
Ødegård, med Ths. Talseth som formann. Kommisjonen - eller som
den selv kaller seg, Matrikuleringskomiteen - holdt sitt avsluttende
møte på Mjelve den 3. november 1866, og underskrev der det forslag
til matrikulrevisjon for Bolsøy som da ble avgitt til herredskommisjonen.
Nærv. forfatter kjenner revisjonsprotokollen gjennem en av Ths. Talseth
utferdiget avskrift. Jeg går ut fra at originalprotokollen også er ført
av Ths. Talseth. Ihvertfall er avskriften et aldeles utmerket arbeid,
skrevet med en mesterlig håndskrift og til det ytterste nøyaktig ført.
Protokollen avsluttes med følgende tilføring under komiteens møte
på Mjelve den 3. november 1866:
Ved at forelægge nærværende Forslag til Skylddeling skal man
tillade sig at ledsage samme med følgende Forklaring:
Det i Beskrivelsen anførte Area1 af dyrket Eng omfaller alt England
som man har anseet noget bedre end almindelig naturlig Mark,
uanseet om dette har været brudt og lagt under Plaug eller ikke.
Udyrkbart Slåtteland har man ikke seet sig istand til tilnærmelsesviis
at angive nogen udstrækning af, så al Arealet kunde lægges til
Grund for Beregning af Skyldtal, såsom denne Mark her i Distriktet i
Almindelighed ligger altformeget usammenhængende, gjennemskåret af
Morads og Kratskov, større Steenmasser og Bjergstrækninger, samt forresten
er af den Beskaffenhed, at der vilde være delte Meninger om
en bestemt Grændse for hvad som kunde ansees for Slåtteland eller
ikke. Som følge heraf har man ikke fundet anden Udvei end at beregne
Skyldtal efter det Qvantum hø, som heromhandlede Slåtteland i
de almindelige Aaringer sansynlig afgiver, og forat udfinde dette har
Komiteen i Særdeleshed bestræbet sig forat kunne rigtigen angive det
Antal Kreature som forsvarligen kunde fødes på ethvert Brug og derefter
beregnet Fodermengde, idet man har antaget, at en Hest fødes
med 18 Læs, en Ko med 6 Læs og 1 Faar med 1½ Læs Hø, hvert
Læs ansat til 10 Vog, paa de Brug som efter almindelig Drift, har et
i Forhold til Brugets Størrelse eller Kreaturbesætning passende Agerareal,
der afgiver antagelig fornøden Halm til Storfækreaturene. Derimod
for de enkelte Brug som ikke har haft aabent Agerland, har man
beregnet 7 Læs Hø for hver Ko.
Den Mark som er klassifiseret som dyrkel England har man an-