Borgerne på banen - Center for Borgerdialog

More documents

Recommendations

Info

Til hver guide har forfatteren inddraget en lokal skoleklasse til at researche og levere stof om lokalområdet. Vi kan forestille os, at skoleklasser i byer og bydele selv kan lave en tilsvarende guide for deres lokalområde fx i samarbejde med lokale eksperter. velkommen til vores sted Et hverdagskort kan vise de lokale beboeres brug af et område og pege på særlige knudepunkter i området. Det kan afsløre steder, hvor folk er utrygge ved at færdes, og hvor der skal gøres en indsats. Hverdagskortet kan også formidle tips til de øvrige beboere om området. Børn og voksne i Svenstrup har været med til at tegne et kort over Svendstrup-Godthåb under overskriften Velkommen til vores sted. Det er et farvestrålende folde-kort, der sætter fokus på både de ting, der er, og de ting, som deltagerne kunne tænke sig skulle ske. “Værsgo at gå på opdagelse ...” . Kortet er udviklet gennem en række ture og workshops i samarbejde med en lokal Grøn Gruppe og Metopos by- og landskabsdesign. Grøn Gruppe & Metopos (2007): Velkommen til vores sted. Dit grønne turistkort. Læs mere på www.metopos.dk Styrker & udfordringer • Når man som professionel er ny i et område eller skal starte et nyt projekt, er det afgørende at “se” området og dets muligheder og udfordringer. At tegne kort i dialog med lokale aktører kan være et godt sted at starte et udviklingsprojekt. 114 • Kort sætter fokus på forskellige typer af infor- mation om området. Et kort er en symbolsk fremstilling, og at tegne kort er en priorite- ringsproces: kortet viser nogle ting og udelader andre. • Kortmetoder kan bruges til at inddrage børn, der ofte kan lide at arbejde visuelt. • Det kan være en udfordring at opdatere kortet, så det ikke fastfryser udviklingen. Kilder & kontakter Anna Ranger & Karin Westerberg (2004): Metoder for möten. Malmö Stad og Region Skåne. Lisbeth Algreen (2000): Østerbro. Gennem den flerkulturelle by. Mellemfolkeligt Samvirke. Omfatter bydelene Nørrebro, Vesterbro, Østerbro, Amagerbro og Frederiksberg. Thomas Fænå Mondrup & Bastian Junker (2006): Omdannelse af spinderihallerne. Eksamensprojekt. BYG.DTU
Metode A6 Lad ideerne boble Sæt turbo på udvikling af ideer. Der er en række forskellige metoder til at styrke det visionære og lade ideerne boble. Vi har brug for ideer og nye perspektiver til de projekter, vi skal i gang med eller til at skubbe eksisterende projekter. Vilde ideer, skæve ideer, sjove ideer og realistiske ideer. Der er flere forskellige mere systematiske måder at arbejde kreativt med generering af ideer. Vi er ofte bundet af vaner og regler, der gør os kritiske overfor nye vinkler – det kan ikke lade sig gøre, det er for dyrt, det har vi prøvet ... Vi kan også være nervøse for at “stikke næsen for langt frem” og for at lave fejl. Derfor kan det være en god idé at skabe nogle rammer for at være kreativ og tænke nyt. Det er vigtigt at understrege spillereglerne for det kreative arbejde: • Som deltagere skal vi gøre os umage med at lytte til hinanden og associere på det, vi hører. Det er meningen, at vi skal “stjæle med arme og ben” og bygge videre på hinandens ideer. • Det er helt forbudt i idéfasen at være kritisk. Stil evt. konstruktive spørgsmål, der driver ideerne videre. • Sørg for, at alle kommer på banen – alle er lige, og alles ideer er væsentlige af få frem. Start gerne med en lille leg eller øvelse, hvor I bevæger kroppen. Forskningen viser nemlig, at vores kreativitet højnes, hvis vi har brugt vores krop lidt. Sørg for, at der er en rar og tillidsfuld atmosfære. Det gøres ved bl.a., at der er frisklavet kaffe, kander med vand og gerne friskt frugt. elementer & fremgangsmåder Fokus Start processen med at afgrænse, hvad det er, I skal få ideer til. Deltagerne skal opleve det som en relevant problemstilling eller udfordring. Hvis den er for stor og diffus, kan det være, I taler forbi hinanden, og hvis den er for snæver, er der risiko for, at problemet får en traditionel løsning, eller I overser væsentlige sammenhænge mellem problem og løsning. Det er vigtigt at skelne mellem idégenerering og analyse og prioritering af ideer. Hvis I vurderer ideerne for tidligt, vil det bremse kreativiteten – og I vil meget hurtig ende med ideer, der ligner det, I plejer at gøre. Derfor tænk i to faser – først får vi gode ideer, så diskuterer vi dem og vælger, hvilke vi vil gå videre med. Så kan I evt. vende tilbage til den første fase igen og få nye ideer inden for det fokus, I har valgt. I det følgende beskriver vi først en række metoder til idégenerering og derefter nogle metoder til analyse og prioritering. Brainstorm Alle de deltagende får et vist antal minutter til at skrive deres umiddelbare ideer ned på en post-it seddel. Tag derefter en runde, hvor hver deltager fortæller om sine ideer. Sedlerne kan sættes op på en planche, hvor de evt. grupperes efter temaer. Det handler om at få skabt mange og vilde ideer. 115 AcceLerATIoN
Page 1:
BYFORNYELSE Teoretiske perspektiver
Page 4 and 5:
Borgerne på banen - håndbog til b
Page 6 and 7:
Lokale fortællinger ..............
Page 8 and 9:
Forord Af Annika Agger & Birgitte H
Page 11 and 12:
Del 1 Borgerne på banen
Page 13 and 14:
På de følgende sider kan I læse
Page 15 and 16:
spørgsmål som eksempelvis: Hvilke
Page 17 and 18:
lokale og globale netværk. Udvikli
Page 19 and 20:
HveM SKAL INddrAgeS? Hvem er borger
Page 21 and 22:
Både i forskningen såvel som i pr
Page 23 and 24:
Links og ideer til læsning Agger,
Page 25 and 26:
Lægger man vægt på at fremme bor
Page 27 and 28:
HvILKe AreNAer og TeMAer For Borger
Page 29 and 30:
Byudvikling og miljøarbejdet rumme
Page 31 and 32:
Hvad Er succEsKritEriErnE For dElta
Page 33 and 34:
afgrænsende social kapital (som de
Page 35 and 36:
oLLer - HveM gør HvAd? De traditio
Page 37 and 38:
For det er målrettede mennesker, h
Page 39 and 40:
Forskellige typer af konflikter Man
Page 43 and 44:
Del 2 Fortællinger - om borgerdelt
Page 45 and 46:
Sæt ord på kompetencerne for borg
Page 47 and 48:
oMrådeLøFT På NørreBro - oM AT
Page 49 and 50:
“De fleste er glade for, at vi å
Page 51 and 52:
eT KvArTerHuS I KoLdINg - MegeT Mer
Page 53 and 54:
Hvor der i starten primært var fok
Page 55 and 56:
BorgerForuM I SøLLeSTed - udvIKLIN
Page 57 and 58:
at der ikke var penge alligevel. De
Page 59 and 60:
eN NY BYPArK I åLBorg - BørN SoM
Page 61 and 62:
… lidt af et kiks “Vi havde så
Page 63 and 64:
A21 På AMAger - MILjø SoM LøFTeS
Page 65 and 66: Miljø er et fællesskab, de kan de
Page 67 and 68: PLANLæggerProFIL - Per ScHuLTze Pe
Page 69 and 70: iterer du, hvor du laver din indsat
Page 71 and 72: Et eksempel er Glud & Marstrand-gru
Page 73 and 74: ørnenes mening. I dag prøver jeg
Page 75 and 76: hoved. Det kan jeg mærke, at vi f
Page 77 and 78: BorgerProFIL - LoNe SveNdSeN Lone S
Page 79 and 80: PoLITIKerProFIL - MIcHAeL zIegLer B
Page 81: ollefordeling mellem politikere og
Page 84 and 85: INTroduKTIoN TIL deL 3: MeToder & v
Page 86 and 87: ProceSSeN - KoM godT I gANg! På et
Page 88 and 89: Vi tror at jeres processer ligger h
Page 90 and 91: grundigt igennem, at alle relevante
Page 92 and 93: 90 • Hvordan er livet i området?
Page 94: 92 • Hvorledes skaber vi opmærks
Page 97 and 98: Vi har her samlet en række metoder
Page 99 and 100: udvid kortlægningen I kan udvide k
Page 101 and 102: • De professionelle ressourcer re
Page 103 and 104: Metode A2 ABcd metoden Fokuser på
Page 105 and 106: • Hvad er den første handling, I
Page 107 and 108: Metode A3 Safarimetoder Inviter til
Page 109 and 110: virtuel safari Ved at invitere til
Page 111 and 112: Fortællere Overvej, hvem I gerne v
Page 113 and 114: Styrker & udfordringer • Historie
Page 115: eller arrangere en workshop for nø
Page 119 and 120: mennesker har svært ved at udtrykk
Page 121 and 122: Her har vi samlet metoder til at fr
Page 123 and 124: netværk. Bed deltagerne på et tid
Page 125 and 126: “Der kom omkring 50, og det var f
Page 127 and 128: en række andre initiativer. Borger
Page 129 and 130: arbejdsformen - hvad passer bedst t
Page 131 and 132: eksempler & varianter Samarbejdsaft
Page 133 and 134: fra starten at gøre opmærksom på
Page 135 and 136: Metode S4 Kurser for borgere og ild
Page 137 and 138: Metode S3 videndeling og netværk b
Page 139 and 140: aktørers indsatser, således at ma
Page 141 and 142: kan være fællesspisning, gåture
Page 143 and 144: Metode S7 Partnerskaber - mellem of
Page 145 and 146: 143 SYNergI
Page 147 and 148: Det er en stor udfordring af styrke
Page 149 and 150: • De skal være et afsæt for nye
Page 151 and 152: Mål og målgrupper Hvem skal I nå
Page 153 and 154: Metode I3 Sport som arena Brug spor
Page 155 and 156: Foldbold for hjemløse Et andet eks
Page 157 and 158: deltagelsen. Så udbyg hellere jere
Page 159 and 160: illede af byen. Borgerne kan fx tag
Page 161 and 162: kan I bedst nå dem i forhold til d
Page 163 and 164: og hvordan det skal renoveres. Men
Page 165 and 166: Metode I7 Hold gryden i kog! Sørg
Page 167 and 168:
Metode I8 opsøgende borgerdeltagel
Page 169 and 170:
Kilder & kontakter Kommunikations-
Page 171 and 172:
At have visioner og pejlemærker i
Page 173 and 174:
Ud fra svarerne fra Krystalkugleøv
Page 175 and 176:
til for at realisere visionen. Vi b
Page 177 and 178:
Metode N3 Praleværksted Sæt jer o
Page 179 and 180:
kommuner, brancheforeninger og orga
Page 181 and 182:
de tomme stole og deltage i dialoge
Page 183 and 184:
Metode N5 Multikriterievurdering Me
Page 185 and 186:
eksempler og varianter Munkesøgaar
Page 187 and 188:
dragelse og deltagelse af forskelli
Page 189 and 190:
187
Page 191 and 192:
189
Page 193 and 194:
191
Page 196:
“Borgerne på banen” er en hån
show all

Borgerne på banen - Center for Borgerdialog

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?