Borgerne på banen - Center for Borgerdialog

30
• adgang til processen
• selve processen
• udbytte af processen
Pointen er, at det er forskellige krav, man skal
stille til de forskellige faser af en proces. Et relevant
spørgsmål til begyndelsen af en proces
er, hvem der får adgang til at komme med input.
Det handler bl.a. andet om, hvordan der indbydes
til dialog – er det lukkede netværk, eller gør
vi en indsats for at få nye med? Er der primært
aftenmøder, eller er der andre måder at deltage
på? Adgangen handler også om, hvad der sættes
til diskussion: opleves emnerne som relevante
og væsentlige, eller handler det om “farven på
legeredskaberne” for at være lidt firkantet? Måden,
hvorpå man byder borgerne til dialog, og
hvad der kan debatteres, influerer på, hvem der
kommer. Det kan være hensigtsmæssigt at tænke
over sådanne spørgsmål, da det har betydning i
forhold til repræsentation af berørte borgere, og
til hvor legitim processen dermed opfattes.
Processen bør bl.a. evalueres efter gennemsigtighed:
Er der klarhed omkring spilleregler og måden,
der træffes beslutninger på? Er det også klart,
hvem der kan stilles til regnskab for beslutningerne?
Endelig kan man tale om “kvantitative” og
“kvalitative” måder at måle udbyttet af en proces
med borgerdeltagelse på. De kvantitative tilgange
vurderer de synlige forhold – fx hvor mange, der
deltager. De kvalitative tilgange lægge mere vægt
på forhold, der er sværere at sætte ord på som fx
empowerment og læring. En stor fordel ved at opstille
kriterier eller indikatorer for en konkret proces
er, at man kan få en debat om, hvilke demokratiske
normer det er, man ønsker at måle efter. Man kan
også gentage målingerne med nogle forskellige
mellemrum og se, om det forbedres. Kriterier, der
opstilles på forhånd, vil naturligvis få stor indflydelse
på processen. Det kan indsnævre fokus og
skabe en blindhed overfor andre aspekter og nye
muligheder, der dukker op undervejs.
De forskellige faglige retninger inden fra forskningen
har hver deres måde at sætte ord og begreber
på, hvad der kommer ud af sociale processer med
vægt på kollektiv beslutningstagning.
Social kapital
Begrebet “social kapital”, der bl.a. bliver brugt
i forbindelse med sociologiske forskning, kan
bidrage til at sætte ord på udbyttet af borgerdeltagelsesprocesser.
Det beskriver kvaliteten af de
relationer, der findes og udvikles i deltagelsesprocesserne
fx i et område. Det omfatter fx, hvordan
de lokale netværk fungerer, og om der er fælles
normer og tillid iblandt de lokale. Disse forhold
har nemlig stor betydning for lokalsamfundets
handlekraft, forstået som at de lokale er i stand
til at igangsætte projekter og aktiviteter sammen.
Man kan tale om to typer af social kapital – en
afgrænset og en brobyggende social kapital. Den
afgrænsede sociale kapital sætter fokus på relationer
mellem aktører, der ligner hinanden (fx
beboere i et boligområde – og medlemmerne i
en interesseforening), mens brobyggende social
kapitel handler om relationer på tværs af netværk
(fx relationer, som beboerne i et boligområde
har til aktører uden for området eller relationer
mellem forskellige kulturelle grupper). Det kan
være vigtigt at styrke begge slags social kapital
i forbindelse med projekter. Risikoen ved en stor