Borgerne på banen - Center for Borgerdialog

spørgsmål som eksempelvis: Hvilken rolle og
beslutningskompetence skal de berørte borgere
have i forhold til de folkevalgte politikere? Vil
borgerne i højere grad varetage særinteresser
frem for helhedshensyn? Politikerne kan stilles
til regnskab for beslutningerne, og vi kan undlade
at stemme på dem til det næste valg. Det kan man
ikke i samme grad med aktive borgere.
Der er således en spænding i demokratibegrebet,
der handler om i hvilken grad, man skal lade
valgte politikere eller berørte borgere og lokale
aktører beslutte. Diskussionen af borgernes rolle
og indflydelse hænger tæt sammen med hvilken
demokratiopfattelse, det vurderes ud fra.
Borgernes rolle i forskellige
demokratiteorier
Alle vil nok hævde, at de ved, hvad “demokrati”
er. Men der er faktisk forskellige opfattelser af,
hvordan demokrati skal forstås, og hvilke roller
politikerne og borgerne skal have. Vi vil hævde,
at mange konflikter og skuffede forventninger
til borgerdeltagelsesforløb kan spores tilbage til
forskellige opfattelser af demokrati.
Demokrati kan forstås på mange meget forskellige
måder, men indenfor demokratilitteraturen taler
man ofte om to modstillinger, nemlig mellem det
repræsentative demokrati og det direkte demokrati.
Den grundlæggende forskel er, hvorvidt man vil lade
de valgte repræsentanter (altså politikerne) eller folket,
have den afgørende beslutningskompetence.
Der er også forskel på, hvilken rolle politikerne skal
have, nemlig om de skal holde distance og træffe de
overordnede beslutninger, eller om de skal bygge
bro og deltage i tætte dialoger med folket.
Borgernes rolle i det
repræsentative demokrati
Grundtanken i det repræsentative demokrati er, at
borgerne vælger nogle politiske repræsentanter
til at varetage deres synspunkter. Politikerne er i
den sammenhæng de demokratisk legitime beslutningstagere.
Demokrati er i dette perspektiv
en styreform – en metode til at træffe effektive
beslutninger og skabe resultater. Borgerne inddrages
i dette perspektiv, fordi det er en demokratisk
ret, de har, og alle borgerne har i princippet
en lige ret. Borgernes rolle er at komme med input
til politikerne og dermed kvalificere de politiske
processer. Det er ikke nødvendigvis et problem,
at der deltager få borgere, da politikerne anses
som folkets repræsentanter. I Danmark kædes
denne tradition ofte sammen med Alf Ross, der
efter anden verdenskrig deltog aktivt i diskussionerne
om demokratiet. Alf Ross udgav bl.a.
bogen “Hvorfor Demokrati?” i 1946 (sidst genoptrykt
i 1999).
Borgernes rolle i det direkte demokrati
En anden skole af demokratiteorier lægger større
vægt på den demokratiske proces og dialog. Her
anses demokratiet som en livsform, der tager
afsæt i hverdagslivet – i familien, på arbejdspladsen
og i institutioner i fritiden. Idealet er,
at beslutninger træffes gennem åbne og fornuftsbaserede
dialoger, der søger frem til det
fælles bedste for de involverede parter. Dette
perspektiv lægger vægt på processerne som
et væsentligt element i at skabe demokratiske
handlekompetencer. Deltagelse i demokratiet
forventes at skabe større forståelser for andre
synspunkter og medvirke til en demokratisk dannelse.
Hal Koch er med sin bog fra 1945 “Hvad er
13