Borgerne på banen - Center for Borgerdialog

evægelsen og de mange alternative samfund,
der er dukket op siden 70’erne. Den Grønne
Fond var i 90’erne med til at styrke borgerdeltagelse
på dette område, og der er mange
erfaringer og metoder at trække på.
• Skole og uddannelsesområdet har traditioner
og metoder for deltagelse – fra de mere formelle
i form af elevråd til mere netværksorienterede
tilgange, hvor eleverne går i dialog med
det omgivende samfund fx med lokalområdet
og politikere og gennem globale netværk.
I praksis er der overlap og sammenhænge mellem
mange af disse arenaer. Men det er godt at være
opmærksom på, at der altså er mange forskellige
steder og temaer for borgernes deltagelse. Mangfoldigheden
betyder, at borgerne kan deltage på
forskellig vis, hvor det passer dem bedst. Hver
af disse arenaer har sine traditioner for borgerdeltagelse.
Det giver muligheder for synergi og
alliancer og for at lære af andre forståelser og
metoder til borgerdeltagelse.
Med de områdebaserede indsatser er der mulighed
for at skabe sammenhæng mellem de
forskellige indsatser og aktiviteter. Det kræver, at
man er opmærksom på de mange ting, der foregår
i forvejen, når man udvikler strategi og indsatsområder.
Der er da også et udbredt samarbejde
i byfornyelsen med fx det boligsociale arbejde.
Vi vil også fremhæve to andre områder, hvor der
er udviklet mange metoder til og erfaringer med
borgerdeltagelse nemlig miljøområdet og det
frivillige arbejde. Her er det vores vurdering, at
der er mulighed for øget synergi med den lokale
byudvikling:
26
Bæredygtig udvikling og Agenda 21
Miljøområdet er et af de områder, hvor man gen-
nem mange år har arbejdet målrettet med at
involvere og engagere borgerne både socialt såvel
som i konkrete projekter i hverdagslivet. Der er
mange eksempler på, at miljøforbedringer er
en god indgang til at forbedre fysiske områder
og styrke sociale netværk. Vandbesparelser, affaldssortering
og etablering af grønne områder
er konkrete indsatser, der kan engagere mange
borgere, som ellers ikke deltager i lokale projekter.
I dag er overskrifterne Agenda 21, bæredygtig
udvikling og klimastrategier.
Miljøområdet blev i høj grad startet “nedefra” –
af græsrødder og Agenda 21 grupper. Siden har
det offentlige engageret sig, og i dag har mange
kommuner Agenda 21 sekretariater eller grønne
guider, der fx igangsætter ressourcebesparelsesprojekter
og støtter lokale borgeraktiviteter.
Agenda 21 og bæredygtig udvikling har et potentiale
i tværfaglige tilgange, som nogle kommuner
er interesserede i at realisere.
Agenda 21 projekterne arbejder på mange niveauer
fx synlige arrangementer på pladser og i
parker, opsøgende arbejde med at stemme dørklokker,
rådgivning og undervisning af børn og
unge og målrettet arbejde med de netværk, der
i forvejen er i kvarteret. Det kan fx handle om
at etablere vidensnetværk om økologisk mad
for dagplejemødre eller grønt butikskoncept for
etniske butikker. Pointen er, at der bliver arbejdet
med mangfoldige måder, og at de forskellige
målgrupper mødes med de forskellige behov,
de har.