Borgerne på banen - Center for Borgerdialog

fredagsbøn – at nu skulle man være opmærksom
på, at den pulje var der. De ved godt, at der er en
proces i gang i kvarteret, og den orienterer de sig
så om. Målet er da, at de er med – men vi evner
det ikke bedre end samfundet i øvrigt. Det er en
langsom proces – det tager nogle generationer.
Jeg kan se allerede nu, at der er bedre repræsentation.
Etniske grupper er også meget forskellige.
Fx er pakistanske grupper meget stærke og har
været mest på banen ude hos.”
“Det første, vi gjorde, var at lave en multikulturel
forening – et forum på tværs af kulturer, hvor
man kunne sætte konkrete initiativer i gang
– fra fester til at løse problemer. Da den var på sit
højeste, havde vi 50 medlemmer fra mange forskellige
nationaliteter. Det var et forum, hvor vi kunne
diskutere mange forskellige ting og tage initiativer.
Malik Hussein blev formand for foreningen og
siden hen ansat som integrationsmedarbejder.”
vi kan blive bedre til
samarbejdet med det lokale
“Vi må tænke på nye metoder for at få endnu flere
til at deltage i byudviklingsprojekterne. Det er
vigtigt. Det, der foregår, er forsvarligt, men flere
må gerne være med. Især hen imod slutningen
kan det være svært at holde folk fast – fordi processerne
er meget lange, og det kan være svært
at holde dampen oppe. Det handler om troværdighed
– vi siger, at det er for bydelen, så skal
der også være mange omkring det. Det handler
også om energi – det drive, vi gerne vil have.
Derfor er det vigtigt, at vi får nye ideer ind.
Det er blevet meget bedre i Københavns Kommune
– men der er stadig langt mellem det cen-
68
trale system på rådhuset og det lokale demo-
krati. Der skal være større forståelse, og der skal
udvikles metoder, så man snakker endnu bedre
sammen. Det er afgørende for ejerskabet, og det
kan vi klart blive bedre til. Vi – fx arkitekterne
– skal ikke være så bange for at tage dialogen
med de lokale. Det bliver det ikke dårligere af
– tværtimod. Der er stadig nogle, der taler for, at
lægfolk ikke har forstand – at det er for fagfolk.
Der er ikke tvivl om, at fagfolk skal kvalificere
tingene og måske vælge det bedste i den sidste
ende. Men hvis man sætter sig ned og snakker
med hinanden, så udvikler man større kvalitet.
Det er min erfaring, uanset hvor kompleks sagen
er. Hvis man skærer kagen rigtigt. I de projekter,
jeg har været med i, har mange startet med en
stor grad af skepsis og sagt, at det kan ikke lade
sig gøre. Når det er færdigt, har jeg stort set ikke
været ude for, at folk ikke har sagt, at det har
været lærerigt, der kom noget bedre ud af det
– det var godt, vi gjorde det. Det kan godt være,
det ikke har været den direkte linie – men broget
og snørklet – men vi er nået i land hver gang til
et resultat, som jeg har syntes har været tæt på
det optimale ud fra forudsætningerne.”
“Jeg har ofte været i den situation, at lokalområdet
kunne have stået af, fordi politikerne og
andre har været urimelige i deres krav, eller der
har været mangel på imødekommenhed. I de
situationer har jeg i den sidste ende syntes, at
projektet vil være det bedste og har argumenteret
for det. Men jeg kunne sagtens forstå, hvis
de stemte nej, og så var vi ude i en krise. Vi har
været heldige – og dygtige til at overbevise
hinanden – så vi har stemt for. Nogle af de store
partnerskabsprojekter har været meget hårde.