Borgerne på banen - Center for Borgerdialog

BorgerForuM I SøLLeSTed – udvIKLINg I eT LANddISTrIKT
Birgitte Paulsen er ansat i Lolland
Kommune. Hun fortæller her om sit
arbejde som projektleder på projektet
“Med Borgerne – ind i Fremtiden”, der
startede i landsbyen Søllested i den
tidligere Højreby Kommune i 2004.
Birgitte Paulsen
Spørgsmålene, der diskuteres i denne case,
foku serer på:
•
Lokal organisering
Hvordan kan borgerne organisere sig lokalt
– og sikre, at de mange netværksarbejder koor-
dineres?
• Interessebaseret borgerdeltagelse
Skal alle borgere inddrages – også de svagere
grupper? Eller skal man inddrage folk med
afsæt i deres konkrete interesser?
• Projektleder
Hvilken rolle spiller en lønnet projektleder? Hvor
vigtigt er det at have en ansat projektleder?
et “uformelt” borgerforum
Projektet startede med, at kommunen hyrede et
konsulentfirma til at interviewe en række borgere
om, hvordan det var at bo i Højreby Kommune og
om ideer til den fremtidige udvikling. Da resultatet
af undersøgelsen blev præsenteret for borgerne,
blev de spurgt, om de havde lyst til at indgå i et
Borgerforum og samarbejde med kommunen.
Tyve borgere meldte sig. Nogle er siden gået ud,
og andre er kommet til hen ad vejen.
Borgerforum var oprindelig tænkt som en gruppe
med repræsentanter for forskellige borgergrup-
per – fx unge, handlen, idrætten samt politikerne.
Men organiseringen endte med at blive meget
uformel. Der er ingen valg, borgerne er kommet
med af interesse. Der er heller ingen formand eller
faste strukturer. Deltagerne skiftes til at være
ordstyrere. “Det er bare en gruppe borgere, der
gerne vil have, der skal ske noget”. Projektlederen
søger at sikre en aldersspredning – men fx
uddannelse og erhvervsbaggrund har ikke haft
betydning: “Det vigtige er, at de havde noget at
sige om lokalområdet.”
Arbejdsgrupper drevet
af lyst og interesse
Frem for at alle diskuterede alting, nedsatte Borgerforum
arbejdsgrupper. Der var fx nogle, der
gerne ville arbejde med at synliggøre foreningslivet
i Højreby. Så fik de nogle foreningsfolk med
i en gruppe, der fokuserede på den opgave. En
anden gruppe opstod ved, at forældre henvendte
sig til projektlederen med en opfordring til at
skabe noget for småbørnsfamilier. Efterfølgende
var de selv med til at indkalde potentielt interesserede
til en arbejdsgruppe med dette fokus.
En central metode er at afholde stormøder,
hvor arbejdsgrupperne indkalder dem, som er
interesserede i en konkret sag – det kan være
erhvervslivet, foreningerne osv. Det betyder, at
det ikke er en lille elitær gruppe, der bare kører
deres ideer frem, men at de bliver diskuteret i et
bredere forum. Det betyder også, at de, som ikke
vil være med til at diskutere alle detaljer, alligevel
får mulighed for at deltage.”
53