Borgerne på banen - Center for Borgerdialog
Borgerne på banen - Center for Borgerdialog
Borgerne på banen - Center for Borgerdialog
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
ørnenes mening. I dag prøver jeg at inddrage<br />
dem ved at snakke med dem i mindre grupper<br />
eller individuelt. De har nogle hierarkier, så jeg<br />
bliver nødt til at fokusere <strong>på</strong> dem, der bestemmer<br />
i gruppen. Ved at fange dem der, hvor deres<br />
ressourcer er, opkvalificerer jeg dem. Jeg holder<br />
en hårfin balance, de må bestemme inden <strong>for</strong> de<br />
grænser, jeg kan være med til. Vi har få regler:<br />
ingen alkohol, stoffer, vold eller sex. Man skal<br />
være ordentlige over <strong>for</strong> hinanden. Problemet<br />
med de her børn er, at de har så stort ansvar <strong>for</strong><br />
sig selv – de er overlevere. Hvis man vil øve sig<br />
<strong>på</strong> modstand, så skal man bare finde sådan nogle<br />
børn. De er verdensmestre i det, <strong>for</strong> de vil hellere<br />
afvise end selv at blive afvist.”<br />
“I dag har jeg det sådan, at konflikter ikke altid<br />
er ringe. I dag har vi fx haft en konflikt. Da jeg<br />
mødte i værestedet var der møgbeskidt. Der var<br />
ikke fejet, det plejer de frivillige ellers altid at<br />
gøre, og der var nogle bananer, der var trådt <strong>på</strong>.<br />
I logbogen har de frivillige skrevet, at fem 12-årige<br />
i går var onde ved en tyk dreng. De 5 havde rigtig<br />
ført sig frem og havde smidt omkring sig med<br />
mad. De frivillige havde snakket med dem, og det<br />
var endt med, at de 5 skulle blive og feje gulvet.<br />
Men de så deres snit til at stikke af, og det er de<br />
voksne selvfølgelig meget indignerede over. De<br />
synes, det skal have en konsekvens, og deres<br />
første reaktion er, at så skal de unge ikke komme<br />
her mere. Jeg har fra starten besluttet, at her skal<br />
vi ikke bruge karantæne eller bortvisning mere end<br />
en dag, så jeg tænker – hvordan skal jeg nu klare<br />
det her? Jeg sender så en sms til børnene, hvor jeg<br />
spørger: Hvad er det <strong>for</strong> noget svineri, du og dine<br />
venner har lavet i går – hvad sker der <strong>for</strong> jer? Et par<br />
stykker svarer med det samme: Hvad snakker du<br />
“ Man skal sørge <strong>for</strong> at se,<br />
hvilke ressourcer den enkelte<br />
har og så ikke give<br />
dem større opgaver, end<br />
de kan magte. Vi bruger<br />
kultur som løftestang<br />
og fokuserer <strong>på</strong>, at man<br />
godt kan lære noget, selv<br />
om man har fri.”<br />
om? Han, der styrer, er modig. Han siger, at han<br />
kommer efter skole. Den pæne pige spørger, om<br />
hun så er bortvist? Så skriver jeg, at det bruger vi<br />
ikke her: Kom over og få nogle ryk i ørerne, og så<br />
må vi snakke om det. En anden siger, at det altid er<br />
hende, jeg er ude efter. Men hun kommer også. En<br />
tredje skriver bare: Hold kæft. Så skriver jeg: Du har<br />
lavet rod, det duer ikke. Vi er rigtig kede af og sure<br />
over, at du bare er stukket af. På den måde sms’er<br />
vi sammen. De 4 af dem er dukket op inden <strong>for</strong> en<br />
time og er klar til at blive konfronteret med det. De<br />
holder sammen, men jeg <strong>for</strong>tæller, at praktikanten<br />
var rigtig ked af det. Hun siger selv: Nej, jeg var<br />
rigtig vred. Så kan man mærke, der kommer hul<br />
igennem, og vi snakker om det sammen. Det ender<br />
med, at den ene skal tømme opvaskemaskinen,<br />
og de andre skal tømme skraldespandene. Det var<br />
sådan set en god konflikt. Nogle få gange har jeg<br />
lukket butikken. Så kan de komme, når de er klar<br />
til at snakke om, hvad der skete. De er vant til en<br />
meget barsk og følelseskold retorik og stuearrest.<br />
71