Borgerne på banen - Center for Borgerdialog

Med byudvikling er det vigtigt
at tænke både i processer og projekter
Et projekt har en tidsbegrænsning og nogle
relativt konkrete mål – det starter, og det slutter,
og der er udført nogle aktiviteter, som kan
evalueres. Det kan fx være afholdelse af en
sommerlejr for unge i en bydel eller etablering
af en ny park. Det er ofte godt at have nogle
projekter, så man kan se nogle resultater og
også afslutte nogle ting.
En proces er ofte et langvarigt forløb, som har
mere komplekse udviklingsmål. Det kan fx være
et områdeløft eller udvikling af et landdistrikt.
Dette vil dog også være tidsbegrænset pga. de
målet, hvordan man kan planlægge dens slags
komplekse processer, som byfornyelse jo er.
Nyere teorier om planlægning og projektledelse
hævder, at vores verden udvikler sig så hurtigt,
og at udviklingsprocesser er så komplekse, at
man ikke kan forudse, hvad der er afgørende
for succes – før til allersidst (se fx Kristensen
og Kreiner 2000). Det betyder imidlertid ikke,
at man ikke skal planlægge – det betyder bare,
midler, der bevilges. Der vil ofte være mange
projekter inden for rammerne af en proces. Det
er en udfordring at stykke den lokale proces
sammen af mindre projekter og samtidig sikre
synergi mellem disse og et overordnet forløb
på en sådan måde, at det opleves relevant og
sammenhængende i lokalområdet.
Husk, at der er processer i byen, også før vi
starter vores projekter, og det er dem, vi skal
bygge videre på. Der er også processer bagefter
– forhåbentlig i en udvikling, de fleste
synes er bedre.
at man skal planlægge på nye måder. Den ressourcebaserede
planlægning er et eksempel på
dette. Her er der fokus på at få ressourcerne i
området frem og bidrage til processen (se også
metode A2).
For at tydeliggøre forskellen mellem en mere
traditionel tilgang til planlægning og en ressource
baseret planlægningstilgang har vi lavet følgende
skema:
85