Borgerne på banen - Center for Borgerdialog

Byudvikling og miljøarbejdet rummer mange muligheder
for synergi. Miljøarbejdet kan tilbyde
meningsfyldte konkrete opgaver, som kan bruges
til at engagere grupper, det ellers kan være svært
at få kontakt til. Miljø og bæredygtighed handler
også om at styrke borgernes handlekompetencer
og skabe bedre byer og kvarterer at leve i.
den frivillige verden
I Danmark har vi en lang tradition for at arbejde
frivilligt, hvilket betyder at man i en organisatorisk
sammenhæng udfører et ulønnet arbejde for andre
end sig selv og sin nærmeste familie. Ulønnet
frivilligt arbejde kan udfoldes i mange sektorer i
samfundet: idræt og kultur, natur og miljø, boligog
lokalsamfund og social- og sundhedsområdet.
Langt det meste af det frivillige arbejde foregår i
regi af en frivillig forening eller selvejende institution,
mens en mindre del foregår i den offentlige
sektor. En undersøgelse af det frivillige arbejdes
ud bredelse (Koch Nielsen mfl. 2005) viser, at 35%
af danskerne udførte frivilligt arbejde i året op til
undersøgelsen, og at de i gennemsnit brugte 17
timer om måneden på frivilligt arbejde. Der er
en stor spredning – nogle bruger ikke så mange
timer, mens andre bruger rigtig mange.
Størstedelen af de frivilliges aktiviteter retter sig
mod organisationernes driftsopgaver: bestyrelser,
praktisk arbejde og fremskaffelse af midler. En
typisk frivillig kan altså være træner i (børnenes)
fodboldklub, spejderleder, bestyrelsesformand i
naturfredningsforeningen eller besøgsven. Det
er nogle af de frivillige eller ildsjæle, vi skal have
fat i, når der skal igangsættes processer. De har
ressourcer til at deltage og et stort netværk, de
kan trække på.
Kampen om tiden
Der er mange tilbud til borgerne i dag – og kon-
kurrence mellem de mange arenaer om opmærk-
somhed og deltagelse. Mange mennesker oplever,
at de har travlt. Måske for travlt til at gå til
borgermøder? Der er lavet undersøgelser, der
viser, at folk i 1987 brugte 1,5 timer om dagen
til fællesorienterede aktiviteter. I 1997 var det
overraskende resultat, at folk nu kun brugte 30
minutter om dagen til det samme. I stedet brugte
danskerne mere tid på individuelle aktiviteter og
personlig hygiejne (se Bonke 2002). Hvad mon
undersøgelsen vil vise i dag?
Pointen er, at tiden er knap for mange mennesker.
Det kan være hensigtsmæssigt at overveje og udvikle
metoder, som appellerer til travle mennesker.
Eksempelvis deltagelse via Internettet, spørgsmål
på gaden eller foran en daginstitution eller sportsforening
eller andre steder, hvor folk færdes.
Det kan også være en god idé at samarbejde med
andre lokale parter og skabe synergi – fx tage
afsæt i børneinstitutioner og kulturbegivenheder.
Mange mennesker i dag er meget optaget
af netværk, personlig udvikling og kompetenceudvikling.
Man kan derfor tænke i tilgange,
hvor borgerne oplever, at de udvikler sig og lærer
noget, samtidig med at de deltager.
Endelig er der selvfølgelig muligheden for, at
deltagelse og fællesskaber tilbageerobrer folks
interesse og tid. Ingen har sagt, at udviklingen
fortsætter. Der er flere “brudflader”, der peger
på, at nye værdier og livsformer får større spillerum.
Mange mener fx, at stress er en alvorlig
trussel mod vores samfund, og der er blandt folk
en stor interesse for historier om mennesker, der
27