Borgerne på banen - Center for Borgerdialog

More documents

Recommendations

Info

Man må gerne bygge videre på andres ideer. Og husk, at enhver deltagers bidrag er vigtig. Brainstorming som metode rummer en række trin til at sortere og prioritere. Man kan fx søge på Nettet på brainstorm for at læse mere. omvendt brainstorming Metoden er god til at få vendt negative input til gode ideer. Man starter med at tage fat i en relevant problemstilling, eksempelvis “Hvordan får vi flere borgere til at deltage?”. Man opremser derefter alt det, man kan komme i tanke om, som ville betyde, at færre borgere ville deltage. Herefter vender man hver af de negative tanker til positive statements. Man kan også spørge: “hvad skal vi gøre for at gøre dette område til det kedeligste område i byen?” Lotusblomsten Dette er en lille hurtig øvelse til at fremme associationer og ideer fra en problemstilling. Fremgangsmåden er, at man skriver en problemstilling i midten af et stykke papir. Rundt om problemstillingen skriver man 8 ideer eller associationer som kronblade på blomsten. Man tager derefter en af ideerne og laver en ny lotusblomst ud fra denne. Eksempelvis udfordringen “hvordan får vi børn og unge inddraget i projektet?”. Her kunne nogle af ideerne være: vi kontakter skolerne, vi møder børnene, hvor de er, vi laver nogle konkurrencer osv. Skrivestafet Hver deltager starter med at skrive en udfordring i et skema. Skemaet sendes så rundt til deltagerne – der får 3 min til at læse andres input og skrive deres umiddelbare tanker til denne udfordring. En skrivestafet kan gennemføres med par eller 116 grupper, som så får lidt længere tid til at fortsætte diskussionen af staffens problemstilling. Hattemetoden De Bonos hattemetode er en international kendt teknik til at systematisere tænkning og til kreativ projektudvikling i grupper. Ideen er, at deltagerne vurderer en idé ud fra forskellige perspektiver – der symboliseres ved 6 forskellige farvede hatte. Man forestiller sig, at man tager en hat på med hvert sit perspektiv: Den hvide hat tager afsæt i fakta, denne kan typisk anvendes som indledning til mødet. Den røde hat henviser til følelser, fornemmelser og intuition. Når man har den på, fortæller de deltagende om deres følelser omkring en opgave. Følelserne skal ikke begrundes. Den gule hat tager udgangspunkt i det positive og det vellykkede. Her skal de deltagende fokusere på, hvordan og hvorfor det går godt, og kikke på visionerne og ressourcerne frem for problemerne. Med den sorte hat taler man omvendt om begrænsningerne og problemerne. Her fokuserer deltagerne på problemerne og udfordringerne. Den grønne hat belyser nye ideer og kreative forslag – her underbygger man visionerne fra den gule hat og finder vejene til visionerne. Endelig ser den blå hat på – hvordan man kommer videre. Den sammendrager alle hattene og benyttes ofte ved afslutningen af møder. Læs mere om de mange forskellige måder at benytte De Bonos tænkehatte på ved at søge på Internettet fx under “6 tænkehatte”. Kollager – brug billeder Det er tit det skriftlige, vi tager afsæt i, når vi laver workshops – deltagerne skal fx skrive ideer og udsagn på plancher og post-it. Men mange
mennesker har svært ved at udtrykke sig skriftligt. Derfor kan det være en idé at tage blade og aviser med og opfordre deltagerne til at tegne og lave kollager med ideer eller visioner. Et billede kan nemlig nemmere udtrykke en stemning eller hjælpe med til at visualisere ens visioner. Nye briller Giv jer selv et ord, et tema eller en hel anden ramme og associer ideer derfra over på jeres problemstilling. Det kan være et ord som blødt – hvad tænker I på, når I hører det? Det kan være et tema som camping, hvad er fedt ved en campingplads, som I kan bruge? Associer derudaf. Analyse og prioritering af ideer Der er forhåbentlig kommet mange ideer frem – hvordan skal I nu vælge og arbejde videre med nogle af ideerne? I kan starte med at prøve at gruppere ideerne i fællesskab. Kan I give dem fælles overskrifter? Hvis ideerne står på post-it, er det nemt at flytte rundt på dem. Der kan opstå nye ideer i dette arbejde. De er også velkomne. I kan give deltagerne nogle point – fx i form af streger på en tavle eller post-it sedler – og så stemme på de ideer, de synes, er de vigtigste at gå videre med. I kan i fællesskab udvikle nogle kriterier, som løsningerne skal leve op til. Her kan man frasortere nogle ideer – eller gemme dem til en anden god gang. Ideer kræver også en opfølgning for at blive reali- seret. Husk at afsætte ressourcer til dette. NABC – Need, Approach, Benefits, Competition – er en metode til at arbejde videre med projektideer. Læs om denne metode på www.plan09.dk. Skriv NABC i søgefeltet. Læs også *Kvalificering af projekter. Styrker & svagheder • Det kan være en rigtig god idé at arbejde systematisk med at få gode ideer og visioner – ikke mindst kan det være spændende at sætte folk sammen, som har forskellige udgangspunkter og lade dem inspirere hinanden. • Adskil det at få ideerne fra det at vurdere og prioritere ideerne. Det er meget vigtigt, at ingen er kritiske i idéfasen. • Det er vigtigt på forhånd at overveje, hvordan man vil samle op, så man ikke ender med en masse ideer, som ikke bliver fulgt op – og en masse skuffede forventninger. Kilder & kontakter Jonas Michanek & Andreas Breiler: Idea- genten – En håndbog i Idea Management. Jyllandspostens forlag. 117 AcceLerATIoN
Page 1:
BYFORNYELSE Teoretiske perspektiver
Page 4 and 5:
Borgerne på banen - håndbog til b
Page 6 and 7:
Lokale fortællinger ..............
Page 8 and 9:
Forord Af Annika Agger & Birgitte H
Page 11 and 12:
Del 1 Borgerne på banen
Page 13 and 14:
På de følgende sider kan I læse
Page 15 and 16:
spørgsmål som eksempelvis: Hvilke
Page 17 and 18:
lokale og globale netværk. Udvikli
Page 19 and 20:
HveM SKAL INddrAgeS? Hvem er borger
Page 21 and 22:
Både i forskningen såvel som i pr
Page 23 and 24:
Links og ideer til læsning Agger,
Page 25 and 26:
Lægger man vægt på at fremme bor
Page 27 and 28:
HvILKe AreNAer og TeMAer For Borger
Page 29 and 30:
Byudvikling og miljøarbejdet rumme
Page 31 and 32:
Hvad Er succEsKritEriErnE For dElta
Page 33 and 34:
afgrænsende social kapital (som de
Page 35 and 36:
oLLer - HveM gør HvAd? De traditio
Page 37 and 38:
For det er målrettede mennesker, h
Page 39 and 40:
Forskellige typer af konflikter Man
Page 43 and 44:
Del 2 Fortællinger - om borgerdelt
Page 45 and 46:
Sæt ord på kompetencerne for borg
Page 47 and 48:
oMrådeLøFT På NørreBro - oM AT
Page 49 and 50:
“De fleste er glade for, at vi å
Page 51 and 52:
eT KvArTerHuS I KoLdINg - MegeT Mer
Page 53 and 54:
Hvor der i starten primært var fok
Page 55 and 56:
BorgerForuM I SøLLeSTed - udvIKLIN
Page 57 and 58:
at der ikke var penge alligevel. De
Page 59 and 60:
eN NY BYPArK I åLBorg - BørN SoM
Page 61 and 62:
… lidt af et kiks “Vi havde så
Page 63 and 64:
A21 På AMAger - MILjø SoM LøFTeS
Page 65 and 66:
Miljø er et fællesskab, de kan de
Page 67 and 68: PLANLæggerProFIL - Per ScHuLTze Pe
Page 69 and 70: iterer du, hvor du laver din indsat
Page 71 and 72: Et eksempel er Glud & Marstrand-gru
Page 73 and 74: ørnenes mening. I dag prøver jeg
Page 75 and 76: hoved. Det kan jeg mærke, at vi f
Page 77 and 78: BorgerProFIL - LoNe SveNdSeN Lone S
Page 79 and 80: PoLITIKerProFIL - MIcHAeL zIegLer B
Page 81: ollefordeling mellem politikere og
Page 84 and 85: INTroduKTIoN TIL deL 3: MeToder & v
Page 86 and 87: ProceSSeN - KoM godT I gANg! På et
Page 88 and 89: Vi tror at jeres processer ligger h
Page 90 and 91: grundigt igennem, at alle relevante
Page 92 and 93: 90 • Hvordan er livet i området?
Page 94: 92 • Hvorledes skaber vi opmærks
Page 97 and 98: Vi har her samlet en række metoder
Page 99 and 100: udvid kortlægningen I kan udvide k
Page 101 and 102: • De professionelle ressourcer re
Page 103 and 104: Metode A2 ABcd metoden Fokuser på
Page 105 and 106: • Hvad er den første handling, I
Page 107 and 108: Metode A3 Safarimetoder Inviter til
Page 109 and 110: virtuel safari Ved at invitere til
Page 111 and 112: Fortællere Overvej, hvem I gerne v
Page 113 and 114: Styrker & udfordringer • Historie
Page 115 and 116: eller arrangere en workshop for nø
Page 117: Metode A6 Lad ideerne boble Sæt tu
Page 121 and 122: Her har vi samlet metoder til at fr
Page 123 and 124: netværk. Bed deltagerne på et tid
Page 125 and 126: “Der kom omkring 50, og det var f
Page 127 and 128: en række andre initiativer. Borger
Page 129 and 130: arbejdsformen - hvad passer bedst t
Page 131 and 132: eksempler & varianter Samarbejdsaft
Page 133 and 134: fra starten at gøre opmærksom på
Page 135 and 136: Metode S4 Kurser for borgere og ild
Page 137 and 138: Metode S3 videndeling og netværk b
Page 139 and 140: aktørers indsatser, således at ma
Page 141 and 142: kan være fællesspisning, gåture
Page 143 and 144: Metode S7 Partnerskaber - mellem of
Page 145 and 146: 143 SYNergI
Page 147 and 148: Det er en stor udfordring af styrke
Page 149 and 150: • De skal være et afsæt for nye
Page 151 and 152: Mål og målgrupper Hvem skal I nå
Page 153 and 154: Metode I3 Sport som arena Brug spor
Page 155 and 156: Foldbold for hjemløse Et andet eks
Page 157 and 158: deltagelsen. Så udbyg hellere jere
Page 159 and 160: illede af byen. Borgerne kan fx tag
Page 161 and 162: kan I bedst nå dem i forhold til d
Page 163 and 164: og hvordan det skal renoveres. Men
Page 165 and 166: Metode I7 Hold gryden i kog! Sørg
Page 167 and 168: Metode I8 opsøgende borgerdeltagel
Page 169 and 170:
Kilder & kontakter Kommunikations-
Page 171 and 172:
At have visioner og pejlemærker i
Page 173 and 174:
Ud fra svarerne fra Krystalkugleøv
Page 175 and 176:
til for at realisere visionen. Vi b
Page 177 and 178:
Metode N3 Praleværksted Sæt jer o
Page 179 and 180:
kommuner, brancheforeninger og orga
Page 181 and 182:
de tomme stole og deltage i dialoge
Page 183 and 184:
Metode N5 Multikriterievurdering Me
Page 185 and 186:
eksempler og varianter Munkesøgaar
Page 187 and 188:
dragelse og deltagelse af forskelli
Page 189 and 190:
187
Page 191 and 192:
189
Page 193 and 194:
191
Page 196:
“Borgerne på banen” er en hån
show all

Borgerne på banen - Center for Borgerdialog

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?