Borgerne på banen - Center for Borgerdialog

More documents

Recommendations

Info

TeoreTISKe PerSPeKTIver På BorgerdeLTAgeLSe Er borgerdeltagelse altid demokratisk? Hvem er borgerne? Er det en succes, at der kommer mange mennesker, eller er det nok, at der kommer input fra få? Hvordan skabes empowement? Hvad er min rolle som facilitator af processen? Vi er ofte stødt på spørgsmål som disse, når vi arbejder med borgere, demokrati og processer med deltagelse. Det er svære spørgsmål og de skal diskuteres blandt professionelle, politikere og borgere. Der er ikke entydige svar. Demokrati og deltagelse er ikke statiske størrelser, og det er vigtigt at vi løbende eksperimenterer med metoder og diskuterer roller, kriterier og dilemmaer. Vi tror ofte, vi mener det samme, når vi taler om at inddrage borgerne. Men i praksis viser det sig, at der er mange forskellige opfattelser af demokrati og mål med borgerdeltagelse. Gennem vores forskning har vi ofte været vidner til ophidsede debatter fx mellem borgere, der er uenige om, hvorvidt en person, der repræsenterer 10 opgange, skal have mere indflydelse end en, der repræsenterer sig selv? Pointen er, at der er mange forståelser af demokrati og deltagelsesidealer på spil. Derfor har vi i denne del af bogen samlet nogle teoretiske perspektiver, der kan bidrage til at diskutere og håndtere udfordringerne med borgerdeltagelse i praksis. Læs gerne teorierne sammen med dine kollegaer. Debatter hvordan de teoretiske forståelser kan benyttes og bidrage til at udvikle jeres praksis – og demokratiet. 10 Der er også masser af nyere demokratiske udfordringer at tage fat på, der knytter sig til samfundsudviklingen. I forskningen peges der på følgende demokratiske udfordringer – som I kan debattere, hvordan I forholder jer og bidrager til: • Nye måder at deltage på Folk gider ikke i samme grad være medlemmer af foreninger og deltage i traditionelle sammenhænge. Men vil gerne deltage mere ad-hoc præget og organisere sig i mere eller mindre formelle netværk. Hvordan udvikler vi med dette afsæt demokratiet og vores måde at organisere det på? • Eksklusion Mange grupper fx unge, etniske grupper og travle danskere deltager ikke. Hvordan skal vi inkludere disse grupper, så de kan bidrage til udviklingen? • Balance mellem det lille og det store de mo krati Decentralisering og oprettelse af fx brugerråd betyder, at mange beslutninger træffes lokalt. Hvordan sikrer vi en god koordination og sammenhæng med mere overordnede og principielle diskussioner. • Læring og progression i komplekse processer Det er ofte uklart hvilke succeskriterier, der ligger til grund for borgerdeltagelse, ligesom mange erfaringer og metoder ikke samles op og bidrager til den fortsatte udvikling og læring. Hvordan kan vi sikre progression og øge den enkeltes og den fælles læring?
På de følgende sider kan I læse om, hvad teorierne siger om syv centrale spørgsmål til borgerind- dragelse: • Hvorfor vi skal inddrage borgere og berørte parter? • Hvem skal inddrages? • Hvornår og hvor meget skal borgerne inddrages? • • • • Hvilke arenaer for borgerdeltagelse? Hvad er succeskriterierne for deltagelse? Roller – hvem gør hvad? Hvad med knas og konflikter? Efter besvarelse af hvert spørgsmål har vi samlet nogle links og ideer til videre læsning, såfremt I har lyst til at fordybe jer mere i emnet. 11
Page 1: BYFORNYELSE Teoretiske perspektiver
Page 4 and 5: Borgerne på banen - håndbog til b
Page 6 and 7: Lokale fortællinger ..............
Page 8 and 9: Forord Af Annika Agger & Birgitte H
Page 11: Del 1 Borgerne på banen
Page 15 and 16: spørgsmål som eksempelvis: Hvilke
Page 17 and 18: lokale og globale netværk. Udvikli
Page 19 and 20: HveM SKAL INddrAgeS? Hvem er borger
Page 21 and 22: Både i forskningen såvel som i pr
Page 23 and 24: Links og ideer til læsning Agger,
Page 25 and 26: Lægger man vægt på at fremme bor
Page 27 and 28: HvILKe AreNAer og TeMAer For Borger
Page 29 and 30: Byudvikling og miljøarbejdet rumme
Page 31 and 32: Hvad Er succEsKritEriErnE For dElta
Page 33 and 34: afgrænsende social kapital (som de
Page 35 and 36: oLLer - HveM gør HvAd? De traditio
Page 37 and 38: For det er målrettede mennesker, h
Page 39 and 40: Forskellige typer af konflikter Man
Page 43 and 44: Del 2 Fortællinger - om borgerdelt
Page 45 and 46: Sæt ord på kompetencerne for borg
Page 47 and 48: oMrådeLøFT På NørreBro - oM AT
Page 49 and 50: “De fleste er glade for, at vi å
Page 51 and 52: eT KvArTerHuS I KoLdINg - MegeT Mer
Page 53 and 54: Hvor der i starten primært var fok
Page 55 and 56: BorgerForuM I SøLLeSTed - udvIKLIN
Page 57 and 58: at der ikke var penge alligevel. De
Page 59 and 60: eN NY BYPArK I åLBorg - BørN SoM
Page 61 and 62: … lidt af et kiks “Vi havde så
Page 63 and 64:
A21 På AMAger - MILjø SoM LøFTeS
Page 65 and 66:
Miljø er et fællesskab, de kan de
Page 67 and 68:
PLANLæggerProFIL - Per ScHuLTze Pe
Page 69 and 70:
iterer du, hvor du laver din indsat
Page 71 and 72:
Et eksempel er Glud & Marstrand-gru
Page 73 and 74:
ørnenes mening. I dag prøver jeg
Page 75 and 76:
hoved. Det kan jeg mærke, at vi f
Page 77 and 78:
BorgerProFIL - LoNe SveNdSeN Lone S
Page 79 and 80:
PoLITIKerProFIL - MIcHAeL zIegLer B
Page 81:
ollefordeling mellem politikere og
Page 84 and 85:
INTroduKTIoN TIL deL 3: MeToder & v
Page 86 and 87:
ProceSSeN - KoM godT I gANg! På et
Page 88 and 89:
Vi tror at jeres processer ligger h
Page 90 and 91:
grundigt igennem, at alle relevante
Page 92 and 93:
90 • Hvordan er livet i området?
Page 94:
92 • Hvorledes skaber vi opmærks
Page 97 and 98:
Vi har her samlet en række metoder
Page 99 and 100:
udvid kortlægningen I kan udvide k
Page 101 and 102:
• De professionelle ressourcer re
Page 103 and 104:
Metode A2 ABcd metoden Fokuser på
Page 105 and 106:
• Hvad er den første handling, I
Page 107 and 108:
Metode A3 Safarimetoder Inviter til
Page 109 and 110:
virtuel safari Ved at invitere til
Page 111 and 112:
Fortællere Overvej, hvem I gerne v
Page 113 and 114:
Styrker & udfordringer • Historie
Page 115 and 116:
eller arrangere en workshop for nø
Page 117 and 118:
Metode A6 Lad ideerne boble Sæt tu
Page 119 and 120:
mennesker har svært ved at udtrykk
Page 121 and 122:
Her har vi samlet metoder til at fr
Page 123 and 124:
netværk. Bed deltagerne på et tid
Page 125 and 126:
“Der kom omkring 50, og det var f
Page 127 and 128:
en række andre initiativer. Borger
Page 129 and 130:
arbejdsformen - hvad passer bedst t
Page 131 and 132:
eksempler & varianter Samarbejdsaft
Page 133 and 134:
fra starten at gøre opmærksom på
Page 135 and 136:
Metode S4 Kurser for borgere og ild
Page 137 and 138:
Metode S3 videndeling og netværk b
Page 139 and 140:
aktørers indsatser, således at ma
Page 141 and 142:
kan være fællesspisning, gåture
Page 143 and 144:
Metode S7 Partnerskaber - mellem of
Page 145 and 146:
143 SYNergI
Page 147 and 148:
Det er en stor udfordring af styrke
Page 149 and 150:
• De skal være et afsæt for nye
Page 151 and 152:
Mål og målgrupper Hvem skal I nå
Page 153 and 154:
Metode I3 Sport som arena Brug spor
Page 155 and 156:
Foldbold for hjemløse Et andet eks
Page 157 and 158:
deltagelsen. Så udbyg hellere jere
Page 159 and 160:
illede af byen. Borgerne kan fx tag
Page 161 and 162:
kan I bedst nå dem i forhold til d
Page 163 and 164:
og hvordan det skal renoveres. Men
Page 165 and 166:
Metode I7 Hold gryden i kog! Sørg
Page 167 and 168:
Metode I8 opsøgende borgerdeltagel
Page 169 and 170:
Kilder & kontakter Kommunikations-
Page 171 and 172:
At have visioner og pejlemærker i
Page 173 and 174:
Ud fra svarerne fra Krystalkugleøv
Page 175 and 176:
til for at realisere visionen. Vi b
Page 177 and 178:
Metode N3 Praleværksted Sæt jer o
Page 179 and 180:
kommuner, brancheforeninger og orga
Page 181 and 182:
de tomme stole og deltage i dialoge
Page 183 and 184:
Metode N5 Multikriterievurdering Me
Page 185 and 186:
eksempler og varianter Munkesøgaar
Page 187 and 188:
dragelse og deltagelse af forskelli
Page 189 and 190:
187
Page 191 and 192:
189
Page 193 and 194:
191
Page 196:
“Borgerne på banen” er en hån
show all

Borgerne på banen - Center for Borgerdialog

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?