Borgerne på banen - Center for Borgerdialog

More documents

Recommendations

Info

Metode S6 Mediering og konflikthåndtering Hvad gør man lige, når tonen til et møde bliver hård, og forskellige interesser strides? Og hvad gør man, når dem man arbejder med udtrykker stærke fordomme overfor andre grupper eller ikke er åbne overfor andre gruppers måder at deltage på? Vi har her samlet nogle enkle råd til, hvad man kan gøre, når man arbejder med emner, der giver anledning til stærke følelser og forskellige interesser. Vil I vide mere, kan I lade jer inspirere af nogle af de links, vi henviser til. Vi har en tendens til at tale om “best practice” og succesfulde processer, når vi laver videndeling, eller når vi fortæller om vores erfaringer med borgerinddragelse til andre professionelle. Der er en række temaer – som vi næsten kunne kalde “tabu-temaer”, eksempelvis når folk er intolerante, konservative over for nye eller over for andre former for inddragelsesmåder, end de er vant til. Hvad gør vi som professionelle – og er det vores rolle at gribe ind? Der findes mange håndbøger om mediering og konflikthåndtering (se kilder & kontakter). Et gennemgående budskab er, at der bag hver en ytring er et behov eller en interesse, man ønsker at varetage. Det handler derfor i høj grad om at spørge ind til interesser eller behov, når folk kommer med en umiddelbar sur ytring. Et eksempel kunne være: “De unge i bebyggelsen 138 laver hærværk og roder i opgangene”. Her kunne en omformulering være: “Du har altså behov for, at der ser ordentligt ud, og at der er rent i opgangene”. Om end det lyder lidt konstrueret, så har vi mange gode erfaringer fra praksis med, at det hjælper at spørge ind til bekymringen eller interessen – og så genformulere det til et behov. Ofte formulerer vi vores uenigheder og interesser i form af krav, der kun kan løses på helt specifikke måder. Når man i stedet fokuserer på behov og ønsker, er der ofte flere muligheder og veje for at imødekomme disse. Hvis vi kan betragte konflikter som noget produktivt – og se på dem som sager, hvor folk har “hjerteblod” på spil, så kan konflikterne nogle gange være lidt lettere at håndtere i praksis. Vi har selv gode erfaringer med lige at kridte et par grundregler op, inden man går i gang med at holde møder. Det handler om, at man på 2-3 minutter lige fortæller om spillereglerne for dialogen. Det vigtigste er: • At man går efter emnet og ikke personen, hvis man er uenig • At man lader folk tale færdigt • At ordstyreren bryder ind, såfremt bølgerne går for højt Man kan pege på, at det er i orden, at der er forskellige synspunkter og meninger omkring et punkt, da det er en måde at afdække forskellige perspektiver på en sag inden en eventuel beslutning. Skal man opbygge en rar atmosfære, hvor der er rum for forskellige interesser, er det også en god idé, at deltagerne laver noget sammen. Det
kan være fællesspisning, gåture eller mindre og konkrete projekter i området. Hermed lærer man hinanden bedre at kende, hvilket ofte gør det nemmere at være åben overfor hinandens synspunkter. elementer & fremgangsmåder god kodeks Det kan være en god idé at hænge en seddel på væggen med en god kodeks for konstruktive dialoger. Man kan indlede mødet med at spørge til, om der er enighed om disse. En god kodeks handler om at lade folk tale færdigt, ikke at dømme folks udsagn, men at spørge ind til interesserne og behovene bag, og man benytter sig af runder, så alle kommer til orde. Drøft på forhånd spørgsmål som: Hvad gør vi, når vi er uenige om fremgangsmåden for samarbejdet? Hvad gør vi, når nogle fra gruppen ikke deltager i et møde? Hvordan fordeler vi de mindre spændende opgaver? Sørg for, at disse temaer bliver inddraget tidligt i et samarbejde. Formuler ud fra dialogen et sæt spilleregler og sørg for, at alle de deltagende får et kopi. Læs også *De lokale arbejdsgrupper. Aktiv lytning Hvor banalt det end lyder, er det vigtigt at se på folk, der taler. Når folk oplever, at de bliver hørt, er de også mere villige til at lytte til andre. Aktiv lytning handler både om kropssprog, som at holde øjenkontakt, og om at stille åbne spørgsmål som fx: Hvordan ser du på ….? Kan du sige mere om ...? Er det rigtigt forstået at …? Hold igen med egne råd og forslag til løsninger. Tal for dig selv Hold bolden på egen banehalvdel – og forhold dig til, hvordan du ser på en sag. Døm ikke andre på deres person, men forhold dig til de konkrete udsagn og forklar, såfremt du har et andet syn på sagen. eksempler & varianter om at opleve kritik og modstand! På et kursus vi afholdt med praktikere på miljøområdet, oplevede vi, at deltagerne havde andre forventninger end os til, hvad kurset skulle handle om. En af deltagerne tog ordet og udtrykte sin frustration over, at han ikke fik de oplæg og input, han havde regnet med. Han var skuffet og nok også vred over at skulle bruge sin i forvejen pressede arbejdstid på noget, han ikke oplevede som tilstrækkelig meningsfuldt. Vores første reaktioner var forskellige. Den ene gik i forsvar, foldede armene over kors og gik til “fagligt modangreb”, dvs. argumenterede for forløbet. Det er en typisk håndteringsstrategi, når vi føler os angrebet, at tænke: “de andre forstår os ikke!”. Ofte kommer kritiske ytringer ud på en sur eller rettere frustreret måde. Det sætter forsvars-automatpiloten i gang. Heldigvis reagerede den anden med at spørge ind til behovet. Vi måtte afgive kontrollen, afvige fra vores planlagte program og tilpasse oplægget til det aktuelle behov. Men det krævede lidt mod – og improvisation. Pointen er, at forskellige forventninger ofte giver anledning til konflikter. Derfor er et godt råd at være meget eksplicit med, hvad der er på dagsordenen og hvorfor. Man kan også indlede med at spørge ind til deltagernes forventninger, så der er enighed om, hvad der skal nås. Det kræver, at der er mulighed for tilpasning. 139 SYNergI
Page 1:
BYFORNYELSE Teoretiske perspektiver
Page 4 and 5:
Borgerne på banen - håndbog til b
Page 6 and 7:
Lokale fortællinger ..............
Page 8 and 9:
Forord Af Annika Agger & Birgitte H
Page 11 and 12:
Del 1 Borgerne på banen
Page 13 and 14:
På de følgende sider kan I læse
Page 15 and 16:
spørgsmål som eksempelvis: Hvilke
Page 17 and 18:
lokale og globale netværk. Udvikli
Page 19 and 20:
HveM SKAL INddrAgeS? Hvem er borger
Page 21 and 22:
Både i forskningen såvel som i pr
Page 23 and 24:
Links og ideer til læsning Agger,
Page 25 and 26:
Lægger man vægt på at fremme bor
Page 27 and 28:
HvILKe AreNAer og TeMAer For Borger
Page 29 and 30:
Byudvikling og miljøarbejdet rumme
Page 31 and 32:
Hvad Er succEsKritEriErnE For dElta
Page 33 and 34:
afgrænsende social kapital (som de
Page 35 and 36:
oLLer - HveM gør HvAd? De traditio
Page 37 and 38:
For det er målrettede mennesker, h
Page 39 and 40:
Forskellige typer af konflikter Man
Page 43 and 44:
Del 2 Fortællinger - om borgerdelt
Page 45 and 46:
Sæt ord på kompetencerne for borg
Page 47 and 48:
oMrådeLøFT På NørreBro - oM AT
Page 49 and 50:
“De fleste er glade for, at vi å
Page 51 and 52:
eT KvArTerHuS I KoLdINg - MegeT Mer
Page 53 and 54:
Hvor der i starten primært var fok
Page 55 and 56:
BorgerForuM I SøLLeSTed - udvIKLIN
Page 57 and 58:
at der ikke var penge alligevel. De
Page 59 and 60:
eN NY BYPArK I åLBorg - BørN SoM
Page 61 and 62:
… lidt af et kiks “Vi havde så
Page 63 and 64:
A21 På AMAger - MILjø SoM LøFTeS
Page 65 and 66:
Miljø er et fællesskab, de kan de
Page 67 and 68:
PLANLæggerProFIL - Per ScHuLTze Pe
Page 69 and 70:
iterer du, hvor du laver din indsat
Page 71 and 72:
Et eksempel er Glud & Marstrand-gru
Page 73 and 74:
ørnenes mening. I dag prøver jeg
Page 75 and 76:
hoved. Det kan jeg mærke, at vi f
Page 77 and 78:
BorgerProFIL - LoNe SveNdSeN Lone S
Page 79 and 80:
PoLITIKerProFIL - MIcHAeL zIegLer B
Page 81:
ollefordeling mellem politikere og
Page 84 and 85:
INTroduKTIoN TIL deL 3: MeToder & v
Page 86 and 87:
ProceSSeN - KoM godT I gANg! På et
Page 88 and 89:
Vi tror at jeres processer ligger h
Page 90 and 91: grundigt igennem, at alle relevante
Page 92 and 93: 90 • Hvordan er livet i området?
Page 94: 92 • Hvorledes skaber vi opmærks
Page 97 and 98: Vi har her samlet en række metoder
Page 99 and 100: udvid kortlægningen I kan udvide k
Page 101 and 102: • De professionelle ressourcer re
Page 103 and 104: Metode A2 ABcd metoden Fokuser på
Page 105 and 106: • Hvad er den første handling, I
Page 107 and 108: Metode A3 Safarimetoder Inviter til
Page 109 and 110: virtuel safari Ved at invitere til
Page 111 and 112: Fortællere Overvej, hvem I gerne v
Page 113 and 114: Styrker & udfordringer • Historie
Page 115 and 116: eller arrangere en workshop for nø
Page 117 and 118: Metode A6 Lad ideerne boble Sæt tu
Page 119 and 120: mennesker har svært ved at udtrykk
Page 121 and 122: Her har vi samlet metoder til at fr
Page 123 and 124: netværk. Bed deltagerne på et tid
Page 125 and 126: “Der kom omkring 50, og det var f
Page 127 and 128: en række andre initiativer. Borger
Page 129 and 130: arbejdsformen - hvad passer bedst t
Page 131 and 132: eksempler & varianter Samarbejdsaft
Page 133 and 134: fra starten at gøre opmærksom på
Page 135 and 136: Metode S4 Kurser for borgere og ild
Page 137 and 138: Metode S3 videndeling og netværk b
Page 139: aktørers indsatser, således at ma
Page 143 and 144: Metode S7 Partnerskaber - mellem of
Page 145 and 146: 143 SYNergI
Page 147 and 148: Det er en stor udfordring af styrke
Page 149 and 150: • De skal være et afsæt for nye
Page 151 and 152: Mål og målgrupper Hvem skal I nå
Page 153 and 154: Metode I3 Sport som arena Brug spor
Page 155 and 156: Foldbold for hjemløse Et andet eks
Page 157 and 158: deltagelsen. Så udbyg hellere jere
Page 159 and 160: illede af byen. Borgerne kan fx tag
Page 161 and 162: kan I bedst nå dem i forhold til d
Page 163 and 164: og hvordan det skal renoveres. Men
Page 165 and 166: Metode I7 Hold gryden i kog! Sørg
Page 167 and 168: Metode I8 opsøgende borgerdeltagel
Page 169 and 170: Kilder & kontakter Kommunikations-
Page 171 and 172: At have visioner og pejlemærker i
Page 173 and 174: Ud fra svarerne fra Krystalkugleøv
Page 175 and 176: til for at realisere visionen. Vi b
Page 177 and 178: Metode N3 Praleværksted Sæt jer o
Page 179 and 180: kommuner, brancheforeninger og orga
Page 181 and 182: de tomme stole og deltage i dialoge
Page 183 and 184: Metode N5 Multikriterievurdering Me
Page 185 and 186: eksempler og varianter Munkesøgaar
Page 187 and 188: dragelse og deltagelse af forskelli
Page 189 and 190: 187
Page 191 and 192:
189
Page 193 and 194:
191
Page 196:
“Borgerne på banen” er en hån
show all

Borgerne på banen - Center for Borgerdialog

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?