Borgerne på banen - Center for Borgerdialog

More documents

Recommendations

Info

• Diskussion mv. • Aftaler for det videre forløb – hvem gør hvad? • Evaluering af mødet: Hvad nåede vi? Hvad har vi lært om at holde møder? Husk igen at give ros. Facilitator I mange projekter afsætter man ressourcer, så arbejdsgrupper kan få støtte fx til indkaldelse af møder, mødeledelse, referater, formidling og andet praktisk arbejde. I områdeløftet i Haraldsgade giver sekretariatet fx støtte til de 4 første møder. Facilitatoren skal finde en god balance mellem at styrke arbejde uden at overtage og styre det. Læs mere i fortællingen om dette område samt i fortællingen om “Borgerforum i Søllested”. oplæg og inspiration Tænk i at få gode oplæg, der kan inspirere og kvalificere gruppens arbejde. I kan invitere en gæst, eller en af jer kan forberede et oplæg. Pas på oplæg ikke bliver for lange. Det centrale er, at oplæg bruges som input til gruppens arbejde, og der skal være tid til at diskutere. Det kan også være skriftlige oplæg, men pas på oplæg, som nogle deltagere måske ikke har tid eller overskud til at læse. Det kan også som nævnt ovenfor være en tur ud i området eller interview med børn i området eller lign. referat og formidling Det er meget vigtigt, at der samles op på diskussioner og beslutninger i arbejdsgrupperne. Det skal sikre, at processen skrider frem. Det gør det også nemmere for nye at træde ind i arbejdet, og det har betydning for at styrke videndeling. Referater kan fx lægges på Nettet, så der er nem 128 adgang til dem. Se *Digital deltagelse. Det kan også være, I skal tænke i bredere formidling til fx lokalpressen. dialog og respons på arbejdet En arbejdsgruppe skal ofte levere et stykke arbejde til en fælles proces. Det betyder, at arbejdsgruppen skal formidle sit arbejde og være åben for respons. Det kan være, at gruppens resultater ikke bliver positivt mødt, hvilket kan være svært, hvis man har arbejdet hårdt og synes, man har lavet et godt forslag. Det kan derfor være en god idé at få respons undervejs i arbejdet og trække på andre ressourcer fx fra professionelle. Et godt og velargumenteret forslag står sig sikkert bedre. Det kan også være, man skal lave nogle alternativer, som man kan lægge frem på et tidligere tidspunkt. Under alle omstændigheder må man forberede sig på, at ikke alle synes som en selv. Det er vilkårene for arbejdsgrupper. Afslutning – og fortsættelse Hvornår er gruppen færdig? Det kan være efter 4 møder, når gruppen har fremlagt resultatet på det næste borgermøde. Så skal der måske laves nye arbejdsgrupper. Det kan også være, at gruppen har arbejdet i længere tid og taber energien. Så skal I måske overveje at få nye med, at tænke arbejdet helt om eller stoppe. Stop hellere end udsæt jeres gruppe for en langsom og pinefuld død, hvor medlemmerne får dårlig samvittighed. Hvis I stopper arbejdet, så overvej, hvordan I kan overdrage jeres ressource til andre.
eksempler & varianter Samarbejdsaftale I forbindelse med et undervisningsforløb på “Læreranstalternes Fælles Byplankursus” bad vi deltagerne, der kommer fra meget forskellige studieretninger, om at lave en “samarbejdsaftale” med: • regler for god mødeskik • hvordan man kontakter hinanden, hvis man ikke kan komme • hvordan uenigheder skal takles (afstemning eller konsensus mm). Det viste sig efter et år, at de grupper, der havde lavet en samarbejdskontrakt, klarede sig markant bedre end de øvrige grupper. Det skyldes nok ikke kun samarbejdsaftalen, men det er vores oplevelse, at de indledende diskussioner bidrog til at afstemme forventninger og målrette gruppernes arbejde. roserunden I forbindelse med opstart af et netværksforløb bad vi deltagerne vende sig imod deres sidemand og i 10 min udspørge hinanden om motiver og baggrund for at deltage. De deltagende troede, at de skulle præsentere disse forhold om deres sidemand. Men da tiden var gået, bad vi dem i stedet i plenum fortælle noget om deres sidemand, som de syntes var godt eller behageligt. Det skabte en utrolig god energi som optakt til det videre arbejde. Det var, som om alle gik rundt med et stille smil, fordi de havde fået et kompliment. Roserunden kan også bruges som afslutning på et møde eller i et arbejdsgruppeforløb, hvor man kender hinanden lidt bedre. Styrker og udfordringer • Ved at italesætte spilleregler kan man tage mange konflikter i optrækket. Man har aftalte procedurer for, hvad man gør i tilfælde af konflikter og interesseforskelle. Udfordringen er, at en del mennesker synes, at det virker overflødigt at skulle sætte ord på præmisserne for samarbejde – og er uvante med det. Kilder & kontakter Bjarne Ibsen og Ulla Habermann (2005): “Guf” og “Gab”. Foreninger og frivilligt arbejde i Københavns Kommune. Center for Forskning i Idræt, Sundhed og Civilsam- fund. Syddansk Universitet. Kan downloa- des fra www.netpublikationer.dk/kk/6093/ index.htm 129 SYNergI
Page 1:
BYFORNYELSE Teoretiske perspektiver
Page 4 and 5:
Borgerne på banen - håndbog til b
Page 6 and 7:
Lokale fortællinger ..............
Page 8 and 9:
Forord Af Annika Agger & Birgitte H
Page 11 and 12:
Del 1 Borgerne på banen
Page 13 and 14:
På de følgende sider kan I læse
Page 15 and 16:
spørgsmål som eksempelvis: Hvilke
Page 17 and 18:
lokale og globale netværk. Udvikli
Page 19 and 20:
HveM SKAL INddrAgeS? Hvem er borger
Page 21 and 22:
Både i forskningen såvel som i pr
Page 23 and 24:
Links og ideer til læsning Agger,
Page 25 and 26:
Lægger man vægt på at fremme bor
Page 27 and 28:
HvILKe AreNAer og TeMAer For Borger
Page 29 and 30:
Byudvikling og miljøarbejdet rumme
Page 31 and 32:
Hvad Er succEsKritEriErnE For dElta
Page 33 and 34:
afgrænsende social kapital (som de
Page 35 and 36:
oLLer - HveM gør HvAd? De traditio
Page 37 and 38:
For det er målrettede mennesker, h
Page 39 and 40:
Forskellige typer af konflikter Man
Page 43 and 44:
Del 2 Fortællinger - om borgerdelt
Page 45 and 46:
Sæt ord på kompetencerne for borg
Page 47 and 48:
oMrådeLøFT På NørreBro - oM AT
Page 49 and 50:
“De fleste er glade for, at vi å
Page 51 and 52:
eT KvArTerHuS I KoLdINg - MegeT Mer
Page 53 and 54:
Hvor der i starten primært var fok
Page 55 and 56:
BorgerForuM I SøLLeSTed - udvIKLIN
Page 57 and 58:
at der ikke var penge alligevel. De
Page 59 and 60:
eN NY BYPArK I åLBorg - BørN SoM
Page 61 and 62:
… lidt af et kiks “Vi havde så
Page 63 and 64:
A21 På AMAger - MILjø SoM LøFTeS
Page 65 and 66:
Miljø er et fællesskab, de kan de
Page 67 and 68:
PLANLæggerProFIL - Per ScHuLTze Pe
Page 69 and 70:
iterer du, hvor du laver din indsat
Page 71 and 72:
Et eksempel er Glud & Marstrand-gru
Page 73 and 74:
ørnenes mening. I dag prøver jeg
Page 75 and 76:
hoved. Det kan jeg mærke, at vi f
Page 77 and 78:
BorgerProFIL - LoNe SveNdSeN Lone S
Page 79 and 80: PoLITIKerProFIL - MIcHAeL zIegLer B
Page 81: ollefordeling mellem politikere og
Page 84 and 85: INTroduKTIoN TIL deL 3: MeToder & v
Page 86 and 87: ProceSSeN - KoM godT I gANg! På et
Page 88 and 89: Vi tror at jeres processer ligger h
Page 90 and 91: grundigt igennem, at alle relevante
Page 92 and 93: 90 • Hvordan er livet i området?
Page 94: 92 • Hvorledes skaber vi opmærks
Page 97 and 98: Vi har her samlet en række metoder
Page 99 and 100: udvid kortlægningen I kan udvide k
Page 101 and 102: • De professionelle ressourcer re
Page 103 and 104: Metode A2 ABcd metoden Fokuser på
Page 105 and 106: • Hvad er den første handling, I
Page 107 and 108: Metode A3 Safarimetoder Inviter til
Page 109 and 110: virtuel safari Ved at invitere til
Page 111 and 112: Fortællere Overvej, hvem I gerne v
Page 113 and 114: Styrker & udfordringer • Historie
Page 115 and 116: eller arrangere en workshop for nø
Page 117 and 118: Metode A6 Lad ideerne boble Sæt tu
Page 119 and 120: mennesker har svært ved at udtrykk
Page 121 and 122: Her har vi samlet metoder til at fr
Page 123 and 124: netværk. Bed deltagerne på et tid
Page 125 and 126: “Der kom omkring 50, og det var f
Page 127 and 128: en række andre initiativer. Borger
Page 129: arbejdsformen - hvad passer bedst t
Page 133 and 134: fra starten at gøre opmærksom på
Page 135 and 136: Metode S4 Kurser for borgere og ild
Page 137 and 138: Metode S3 videndeling og netværk b
Page 139 and 140: aktørers indsatser, således at ma
Page 141 and 142: kan være fællesspisning, gåture
Page 143 and 144: Metode S7 Partnerskaber - mellem of
Page 145 and 146: 143 SYNergI
Page 147 and 148: Det er en stor udfordring af styrke
Page 149 and 150: • De skal være et afsæt for nye
Page 151 and 152: Mål og målgrupper Hvem skal I nå
Page 153 and 154: Metode I3 Sport som arena Brug spor
Page 155 and 156: Foldbold for hjemløse Et andet eks
Page 157 and 158: deltagelsen. Så udbyg hellere jere
Page 159 and 160: illede af byen. Borgerne kan fx tag
Page 161 and 162: kan I bedst nå dem i forhold til d
Page 163 and 164: og hvordan det skal renoveres. Men
Page 165 and 166: Metode I7 Hold gryden i kog! Sørg
Page 167 and 168: Metode I8 opsøgende borgerdeltagel
Page 169 and 170: Kilder & kontakter Kommunikations-
Page 171 and 172: At have visioner og pejlemærker i
Page 173 and 174: Ud fra svarerne fra Krystalkugleøv
Page 175 and 176: til for at realisere visionen. Vi b
Page 177 and 178: Metode N3 Praleværksted Sæt jer o
Page 179 and 180: kommuner, brancheforeninger og orga
Page 181 and 182:
de tomme stole og deltage i dialoge
Page 183 and 184:
Metode N5 Multikriterievurdering Me
Page 185 and 186:
eksempler og varianter Munkesøgaar
Page 187 and 188:
dragelse og deltagelse af forskelli
Page 189 and 190:
187
Page 191 and 192:
189
Page 193 and 194:
191
Page 196:
“Borgerne på banen” er en hån
show all

Borgerne på banen - Center for Borgerdialog

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?