Borgerne på banen - Center for Borgerdialog

Derudover bruges huset som festlokaler og som
ramme om lokale arrangementer som eksempelvis
grundlovsfest og fastelavn. En ramme, der kan
bruges til at styrke livet i bydelen.
En aktuel udfordring er at få flere grupper til
at bruge huset, som hidtil ikke er kommet der.
Preben har haft gode erfaringer med at hyre en
hospitalsklovn til dagplejerne, hvorefter forældrene
har hentet børnene i Kvarterhuset. Kunsten
er at finde nogle arrangementer, der ikke koster
meget. Han slår sig gerne sammen med andre
grupper om at dele udgifterne. Endelig er han
meget opmærksom på, at en del af kommunens
øvrige aktiviteter skal tage afsæt i huset. Det
handler nemlig meget om at skabe synergi mellem
de forskellige indsatser.
de usynlige resultater
Vi spørger til, hvad kvarterløftprocessen har ført
med sig ud over de markante fysiske forbedringer.
“Det er svært at se udefra – jeg tror, at
kvarteret har fået en større identitet og stærkere
selvfølelse,” siger Preben. Tidligere var der
ikke en oplevelse af, at det var et samlet kvarter
– hverken fysisk eller identitetsmæssigt. Et vigtigt
resultat af kvarterløftet er, at kvarteret fik et navn
“Sydvest” og en identitet. Derudover har “Den
grønne linie” – et sammenhængende system af
stier og grønne områder i bydelen – været med
til at binde kvarterets forskellige hjørner sammen,
hvilket har skabt sammenhæng og adgang
til Kvarterhuset fra hele kvarteret.
Kvarterløftsprocessen har også bragt en masse
lokale ressourcer i spil, og beboernes evne til at
arbejde sammen på tværs af forskellige lokale
50
foreninger er i dag markant bedre end tidligere.
Endelig er det tydeligt, at de professionelle og
græsrødderne er blevet vant til at samarbejde. De
kan gøre det hurtigt, for de kender de forskellige
netværk og kontakter fra at have deltaget sammen
tidligere, og de kan skabe synergi mellem
deres indsatser.
Karen har været med fra begyndelsen af kvarterløftet.
Nu arbejder hun i et boligselskab i en
anden bydel. Hun er glad for at høre de andre
fortælle om kvarteret idag: “Nu er det så lang tid
siden! Det gør mig glad at høre de her historier
– og jeg tror ikke, at vi kunne have forventet
meget mere.”
Metoder til borgerdeltagelse
Der har været benyttet mange forskellige metoder
i hele processen. I begyndelsen lagde de
vægt på etableringen af den lokale nyhedsavis
“Sydvesten”, der udkommer hver anden måned.
Det er afgørende for handlekraften i et område,
at der kan kommunikeres bredt ud. Det har også
stor betydning for at opbygge en kvarters identitet
i et område, at man har et fælles talerør. Avisen er
finansieret gennem reklamer fra lokale annoncører,
mens redaktørerne er lokale frivillige. I starten af
kvarterløftet ville man gerne sikre, at man fik et
bredt udsnit af beboernes meninger med i processen.
Derfor blev der udsendt et spørgeskema
til 850 husstande. Her fik de adspurgte beboere
mulighed for at komme frem med deres erfaringer
med området og ideer til, hvordan det kunne blive
bedre. De satte fx fokus på trafikken i området.
Spørgeskemaet blev fulgt op med et stort seminar,
hvor 6 arbejdsgrupper med forskellige temaer blev
nedsat blandt andet om forbindelserne i området.