Borgerne på banen - Center for Borgerdialog

Lægger man vægt på at fremme borgernes empowerment,
handlekompetencer og et bredere
medborgerskab, må man højere op på stigen.
Vi kan bruge metaforen med stigen til at diskutere,
hvilket et niveau et givent borgerinddragelsesforløb
skal foregå på. I nogle processer kan det være
helt i orden med information, i andre processer
skal man have mere dialog og uddelegering.
Tidligt eller sen inddragelse?
Borgernes roller og grad af inddragelse er forskellig,
afhængigt af hvilken fase et projekt befinder
sig i. I forbindelse med et planlægningsforløb
kan det være en god ide at inddrage centrale
aktører eller nøglepersoner til at komme med
input tidligt i projektet. I gennemførelse og implementering
af projekter kan borgernes deltagelse
handle om, at de får lejlighed til at justere
og komme med input til, hvordan visionerne skal
omsættes. Endelig kan man i afslutningsforløbet
af et projekt inddrage borgerne i, hvorledes
projekterne skal overdrages, når mange af dem
går over i et driftforløb.
En udbredt antagelse i forbindelse med borgerdeltagelse
er, at borgerne skal inddrages så tidligt
som muligt. Mange borgere giver udtryk for, at de
bliver for sent inddraget, hvorved de ikke mener,
de får mulighed for at influere på de store træk i et
projekt. De vil gerne inddrages tidligere, hvor de
store linjer bliver tegnet. Grundlæggende handler
det om, at man som planlægger såvel som politiker
må gøre sig klart, hvad det er man vil opnå med
borgernes deltagelse, og hvilken rolle og indflydelse
man mener, berørte borgere og deres input
skal have i forhold til det konkrete projekt.
Diskussionerne om højhusbyggeri i Københavns
Kommune er et godt eksempel. Overborgmester
Ritt Bjerregaard og Teknik & Miljøborgmester
Klaus Bondam spillede ud med, at der skal være
højhuse i København, men de vil gerne diskutere,
hvor de skal være. Der blev i den forbindelse arran-
geret forskellige debatter for borgerne. På nogle af
disse arrangementer var der en række borgere, der
var frustrerede over, at de ikke kunne diskutere,
om der overhovedet skulle være højhuse.
Her ser vi et eksempel på forskellige opfattelser
af demokrati. Politikerne tager afsæt i en
repræsentativ demokratiforståelse, hvor de ser
sig selv som de folkevalgte repræsentanter, hvis
rolle det er at komme med overordnede politiske
målsætninger. De vil gerne have noget respons
og kvalificering af deres forslag fra borgerne.
De utilfredse borgere tager afsæt i en direkte
demokratiforståelse og vil gerne debattere de
overordnede præmisser for beslutningerne. Man
kan spørge, hvilken balance der skal være mellem
de utilfredse borgere og “det tavse flertal”, der
ikke dukker op på borgermøderne?
Not in my backyard – NIMBY effekten!
Mange borgere engagerer sig i modstand. En
“trussel” kan opleves mere konkret og relevant
end fx mere generelle diskussioner om udvikling.
Not in my backyard (NIMBY) er et kendt udtryk i
den internationale litteratur om borgerdeltagelse.
Det betegner den situation, at borgerne gerne
vil have eksempelvis højhuse, vindmøller og “fixerum”
– bare det ikke er i deres lokalområde.
Der er ofte store forskelle i borgernes interesser
afhængig af i hvilken grad, de er berørte af en
given beslutning. Et eksempel i den forbindelse
23